Israel-Palæstina krigen 2021 – raketangreb fra Hamas, voldelige optøjer i Israel

Efter en længere periode med relativ ro, skete der en kraftig optrapning i konflikten mellem israelere og palæstinensere i foråret 2021. I forbindelse med den muslimske fastemåned Ramadan som startede 12. april intensiverede de palæstinensiske selvstyremyndigheder opildning til vold og terror i deres officielle medier, i løbet af april og primo maj var det stadigt flere voldelige episoder og terrorangreb i Judæa og Samaria (Vestbredden) og Øst-Jerusalem. Den 10. maj kastede terrorgruppen Hamas som har haft kontrollen over Gaza siden 2007, sig ind i konflikten og lagde ud med raketangreb mod Jerusalem. Det ble starten på en krig hvor store dele af Israel blev angrebet med mere end 4.300 raketter frem til våbenhvilen trådte i kraft 21. maj.

I flere israelske byer og i Judæa og Samaria (Vestbredden) var der også voldelige optøjer. Det officielle navn på Israels militære forsvarsoperationer under Gaza-krigen i 2021 var “Operation Vogter af muren” (Operation Guardian of the Walls). Under den sidste dag med kamphandlinger mellem Israel og Hamas, lige før en våbenhvile var på plads, gik Fatah-leder og højtstående embedsmand i de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA), Jibril Rajoub, ud og lovede at Fatah og PA «vil fortsætte cyklussen med blod og mord» i et interview på arabisk TV – læs HER. Læs også om dansk bistand til de palæstinensiske selvstyremyndigheder HER.

Se tidslinje nede i sagen med vejen mod krigsudbruddet.

* Artiklen blev publiceret 14. maj 2021. Senest opdateret 27. maj 2021.

Hvad er Hamas’ mål?

18. august 1988 vedtog Hamas sit charter – læs HER. I charteret beskriver den islamiske bevægelse sine politiske mål. Hamas’ konklusion kommer allerede i forordet – Islam vil eliminere Israel. Hamas udtrykker længsel efter dagen hvor naturen vil hjælpe muslimer med at dræbe jøder. “Tiden vil komme hvor muslimer vil kæmpe mod jøderne (og dræbe dem); indtil jøderne skjuler sig bak sten og træer som vil råbe: O muslim! Der er en jøde som skjuler sig bag mig. Kom og dræb ham!”

Hamas’ overordnede mål er ikke at etablere en uafhængig palæstinensisk stat. “Det er et helligt land. Det tilhører ikke palæstinenserne eller araberne. Landet tilhører alle muslimer i hele verden… [Derfor] er vores hovedmål at etablere en stor islamisk stat, uanset om den er pan-arabisk eller pan-islamisk”, har Hamas-lederen Mahmoud al-Zahar sagt. “I morgen vil vores nation sidde på verdens trone. Det er ikke noget jeg bilder mig selv ind, det er et faktum. I morgen vil vi lede verden, om Allah vil,” sagde Hamas-leder Khaled Mashaal til en dansk avis i 2006. Islamisternes mål for Israel og europæiske lande er det samme – underkastelse.

Den 25. maj, i kølvandet på Gaza-krigen 2021, publicerede NRK et interview med Hamas-talsmand Basem Naim. – Vi indgår fred hvis vi får vores eget land, med Jerusalem som hovedstad, og Israel går tilbage til grænserne fra 1967. Problemet nu er at der ikke er nogen som kan fortælle hvor Israels grænser går. De spiser sig stadigt ind over vores områder på Vestbredden med deres bosættelser, sagde Naim – læs interviewet HER.

Det stemmer ikke med hvad en af Hamas’ grundlæggere, Mahmoud al-Zahar, sagde til Sky News dagen før. Al-Zahar var tydelig på at Israel ikke har ret til at eksistere. I Hamas-pagten (Hamas-charteret), vedtaget 18. august 1988, står blandt andet: «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Det er Hamas’ erklærede mål at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting».

Når islamistiske og nationalistiske palæstinensiske grupper bekriger Israel er det fordi de ikke kan acceptere at Israel er verdens eneste jødiske stat. Også i Oslo så vi tydelige eksempler på jødehadet under demonstration 11. maj. Det blev sunget jihad kampråb om massakre på jøder, og selv om både VG og NRK har optagelser af kampråbene har de ikke rapporteret om dem. (Skærmdump fra VG TV)

Udbredte misforståelser om Gaza-krigen

Påstand: «Der findes ikke tilflugtssteder i Gaza.» 
Forkert: Der findes store underjordiske anlæg i Gaza hvor befolkningen kunne søge tilflugt hvis Hamas-regimet gav dem lov til det. Men de underjordiske anlæg er ikke bygget for at beskytte civilbefolkningen, men for at skjule Hamas-terroristerne og deres våben.

Påstand: «Indbyggerne i Gaza har ikke raketforsvar, ligesom Israel har.» 
Forkert: Gaza-indbyggernes raketforsvar hedder «lad være med at angribe Israel med raketter». Hvis Israel ikke angribes af de islamistiske terrororganisationer i Gaza, vil Israel ikke svarer igen på angrebene. Israel er ikke i krig med palæstinenserne i Gaza og intet ønske om at angribe Hamas-mål i enklaven, men angribes Israel, har de ikke andet valg end at forsvare sig mod angrebene. Hamas har allerede meddelt at terrorgruppen er ved at genopbygge sit raketarsenal med hjælp fra blandt andet Iran – derfor er der god grund til at frygte at den næste Gaza-krig vil bryde ud så snart Hamas er klar. Læs HER.

Hamas startede Gaza-krigen 2021

Hamas og Islamisk Jihad (PIJ) var aggressorerne ved den seneste Gaza-krig i maj måned. De to terrorgrupper angreb Israel med over 4300 raketter. De tre første år efter Gaza-krigen i 2014 blev Israel “kun” angrebet af 71 raketter fra Gaza. De næste to år steg antallet af raketangreb mod Israel til 2600 raketter. Israels forsvarsoperationer nu handler igen om at reducere Hamas’ og Islamisk Jihad’ militære kapacitet, således at millioner af israelere ikke længere skal løbe i beskyttelsesrum hver eneste nat. Israel er derfor tvunget til at afslutte jobbet for at kunne købe sig nogle års fred. Desværre har terrorgruppen Hamas som har kontrolleret Gaza siden de i 2007 tog kontrollen over enklaven ved et blodigt kup fra Fatah og de palæstinensiske myndigheder (PA), som af Danmark og øvrige PA-donorlande anses for at være en moderat samarbejdspartner (se hvordan PA misbruger dansk PA-bistand HER) prioriterer at drive kamp mod Israel frem for at prioritere deres egen befolknings velfærd.

Se hvor langt Hamas raketterne kan nå:

Hvorfor startede krigen mellem Israel og Hamas, maj 2021?

Hamas er en islamistisk terrororganisation (læs om Hamas HER) som har et erklæret mål om at udslette Israel – læs HER. Terrorgruppen har ikke brug for undskyldninger for at starte krig mod Israel. Der var også andre faktorer som var med til at udløse de seneste kamphandlinger. Hamas stod til at vinde det planlagte palæstinensiske valg, men valget blev aflyst af Fatah og PA-præsident Mahmoud Abbas som kontrollerer de palæstinensiske selvstyremyndigheder i deres selvstyreområder i Judæa og Samaria. (Hamas har kontrolleret Gaza siden de tog kontrollen over enklaven i et blodigt kup mod Fatah i 2007). Abbas havde mobilseret masserne til vold og optøjer i Øst-Jerusalem, med en ejendomstvist (lejere som nægtede at betale deres husleje) i Sheikh Jarrah kvarteret i Jerusalem som påskud. Hamas kastede sig ind kampen med raketangreb – de ville ikke vise sig som svagere eller dårligere til at gå i krig mod jøderne end deres ærkerivaler i Fatah i Judæa og Samaria.

Irans rolle i Gaza-krigen

Uden Iran i ryggen (læs om Iran HER), ville terrorgrupperne Hamas og Islamisk Jihad ikke kunne udkæmpe krige mod Israel, påpeger den israelske Mellemøstekspert Jonathan Spyer. Terrorgrupperne i Gaza brugte iranske raketter i deres raketangreb mod Israels civilbefolkning, og deres evne til at producere egne raketter i Gaza skyldes også i høj grad også iransk ekspertise. Irans langsigtede mål er at svække, isolere og i sidste ende nedkæmpe Israel – læs HER. Iran ser således Hamas og Islamisk Jihad som deres strategiske partnere.

Mellemøst-konflikten

I flere årtier var «Mellemøst-konflikten» ensbetydende med Israel-Palæstina konflikten, men det er villende. Der har været og er fortsat mange andre konflikter i Mellemøsten. De mest dødelige konflikter i Mellemøsten efter 1979 har været Iran-Irak-krigen i 1980’erne, Irak-krigen fra 2003 og borgerkrigen i Syrien fra 2011. Alle de krige har kostet mange gange flere menneskeliv end alle Israels krige sammenlagtLæs mere om baggrunden og se tidslinje for Israel-Palæstina-konflikten HER.

Pære

Sheikh Jarrah

I norske- og danske medier blev det fremstillet som om arabere/palæstinensere presses ud af Jerusalem. Men statistik over befolkningstilvækst og øgning i husstande gengives ikke i vores medier (se statistikken fra Jerusalem HER). Den procentvise befolkningstilvækst blandt araberne (palæstinenserne) i Jerusalem har været højere end den procentvise befolkningstilvækst blandt jøderne siden 1970’erne – læs HER (med undtagelse af 1990 hvor et stort antal jødiske immigranter kom fra det tidligere Sovjetunionen). Andelen af jøder i byen faldet fra knap 72% i 1980 til omkring 60% i dag. I 1990 var der 23.600 arabiske husstande i Jerusalem. Frem til 2019 steg antallet med 188%, til 68.000. I samme periode steg antallet af jødiske husstande med blot 64%, fra 101.200 husstande til 166.000 husstande.

Den aktuelle sag som palæstinensisk side brugte som påskud for vold i Jerusalem i april og maj 2021 er en ejendomstvist i Sheikh-Jarrah nabolaget – læs HER nord for Den Gamle By i Jerusalem. Nogle få palæstinensiske familier havde igennem flere år nægtet at betale deres husleje for at bo i ejendomme som det israelske retssystem fandt frem til tilhørte en israelsk organisation – læs HER. Israels højesteret valgte at udsætte gennemførelse af domskendelsen om at smide de ikke leje-betalende lejere ud før krigen for alvor brød ud 10. maj, alligevel fortsatte den palæstinensiske vold. Norske- og danske medier nævner heller ikke at palæstinensiske selvstyremyndigheder straffer arabere med dødsdom eller fængsel på livstid med hårdt straffearbejde hvis de sælger deres ejendom til jøder – læs HER. Læs også MIFFs artikel: NRK tager fejl, palæstinenserne bliver ikke smidt ud af Jerusalem.

For 60 år siden var der omkring én million jøder i den arabiske verden – nu er der mindre end ti tusind jøder tilbage i regionen. Den arabiske verden havde ikke, og har ikke, plads til at deres jøder kan leve i fred, frihed og værdighed – læs HER. Det er kun rimeligt at jøderne har fået Israel i bytte for det de har mistet, og det er rimelig at Israel ligger i et område som tidligere havde arabisk flertal. Jøderne udgjorde omkring 2% af befolkningen i det arabiske område. Israel udgør kun 0,2% af området, mens jøderne i praksis er blevet fordrevet fra 99,8%.

Israelske bosættelser

I årevis har norske- og danske medier fortalt os at bosættelserne vokser og vokser og vokser. Norske- og danske medier har i dramatiske vendinger fortalt os at stadigt flere og flere bosættelser er en hindring for en palæstinensisk stat. NTB og NRK publicerede en faktasag i 2016 hvor de kom med tal for hvor stort et areal bosættelsernes boligområder og jordbrugsland dækker af arealet i Judæa og Samaria (Vestbredden): 2,7%, så lidt udgør bosættelserne. Der er heller ikke bygget mange bosættelser. «Der er ikke usædvanligt at Israel udvider allerede eksisterende bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden). Men grundet internationalt pres har landet ikke etableret nye bosættelser i mere end 20 år,» skrev avisen New York Times i 2017, det gengav NTB. Den dag palæstinensiske ledere er klar til at indgå ægte fred med Israel ville der være muligt at nå frem til en løsning via forhandlinger.

Yama Wolasmal
«Hovedårsagen til at det altid ulmer i konflikten skyldes palæstinensernes frustration og vrede over Israels okkupation…», sagde NRKs Mellemøst-korrespondent Yama Wolasmal, NRK Dagsrevyen 12. mai 2021. MIFF påpegede hvorfor det er en fejl. (Skærmdump, tv.nrk.no)

Raketangrebene mod Israel er terror

Raketangrebene fra Gaza mod Israel “er terrorangreb som kun har et mål: At dræbe tilfældige israelere og sprede frygt,” sagde Tysklands talsmand Steffen Seibert fredag 14. maj. I løbet af 11 dage blev Israels civilbefolkning angrebet med mere end 4.300 raketter. 30% af Hamas-raketterne eksploderede inde i Gaza og forårsagede døde og sårede civile palæstinensere. En stor andel af raketterne blev stoppet af Israels raketforsvar (Iron Dome), men terrorgruppen Hamas formåede at angribe Israel med så stort et antal raketter at Israels missilforsvar blev overbelastet. 12 israelere blev dræbt, flere hunderede blev såret og endnu flere blev ramt af PTSD, angst og andre psykiske mèn, derudover var de materielle skader uoverskuelige. To jødiske israeler og en arabisk israeler blev dræbt i voldshandlinger mellem jøder og arabere i flere byer (blandt andet i byen Lod).

Hver eneste Hamas-raket som angriber Israels civilbefolkning er en krigsforbrydelse. Eksempelvis blev 5 årige Ido Avigal fra byen Sderot dræbt af et Hamas-raketangreb 12 maj. Læs om raketangrebet som dræbt lille Ido HER. Læs om raketangrebet mod begravelsen af lille Ido HER.

Sderot ligger i hvad der kaldes for Otef Aza, dvs at byen ligger meget tæt på Gaza. I 20 år er byer som Sderot blevet angrebet af Hamas’ raketter. Læs MIFFs interview HER af Sderots borgmester som blandt andet fortæller om den høje pris byens børn betaler ved at blive født ind i raketangreb, frygt, angst, PTSD og andet.

Israels rakettforsvar Iron Dome

Havde Israel ikke haft et effektivt raketforsvar, ville og tabstallene og ødelæggelserne i Israel været meget, meget højere. Ud af d mere end 4.300 raketter som terrorgrupperne i Gaza angreb Israel med, var det kun omkring de 130 af dem som formåede at undgå raketforsvaret og eksploderede i israelske boligområder. Iron Dome-systemet nedskyder raketter på vej ind i israelske boligområder. Israels omkostninger ved at bruge Iron Dome er astronomiske – det koster flere hundrede tusind kroner at nedskyde èn raket. Til sammenligning koster èn iranskfinansieret Hamas-raket omkring 8000 kroner.

Hvem er ansvarlig for de civile tab i Gaza?

Siden 2007 er Gaza blevet styret af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas. Hamas en islamistisk terrorgruppe som står på EUs terrorliste. Hamas bruger stort set alle sine ressourcer på at planlægge flere runder med krig og vold mod Israel. Terrorgrupperne Hamas og Islamisk Jihad (PIJ) (PIJ er den næststørste terrorgruppe i Gaza som også støttes af Iran) skjuler deres kommandocentre og raketaffyringsramper blandt civile i Gaza. Hamas startet begyndte krigshandlingerne ved at angribe Jerusalem og angreb herefter det meste af Israel med flere hundrede raketter i døgnet i 11 dage. Hamas bærer derfor ansvaret for sivile tap i Gaza.

Ny rapport viser at omkring 680 Hamas-raketter eksploderede inde i Gaza og dræbte omkring 91 indbyggere, flere af dem børn – læs HER.

Ifølge det Hamas kontrolleret sundhedsministerium blev 227 personer dræbt i Gaza. Ifølge FN er 116 af dem civile. Et stort antal Hamas-raketter eksploderer i Gaza i stedet for Israel. Ifølge officielle israelske kilder er flere civile palæstinensere blevet dræbt af Hamas-raketeksplosioner. I oprør og angreb mod israelere i Judæa og Samaria (Vestbredden) er 26 palæstinensere blevet dræbt de seneste uger.

USAs udenrigsminister Antony Blinken var på rundrejse i Mellemøsten kort efter våbenhvilen mellem Israel og Hamas. Udover Blinkens møder med til israelske ledere mødte han også PAs præsident Mahmoud Abbas, kong Abdullah II af Jordan og Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi. Under Blinkens besøg i Israel, udtalte han blandt andet i interview med israelske medier at Israel «tog betydelige skridt» for at undgå civile tab under kampene mod Hamas. Læs HER.

Udenrigsminister Blinken støtter med sine udtalelser hvad Matthias Schmale, leder af FN i Gaza udtalte til israelske medier. Læs: FN-chef sagde Israel ikke ville ramme civile – nu er han persona non grata. Hamas har givet Matthias Schmale besked om at han ikke længere er velkommen i Gaza. Læs: Dødstrusler mod Gaza-mand fik NRK til at fjerne sag hvor han sagde at Israel «ikke vil ramme civile». Hvad sker hvis en palæstinenser fra Gaza siger til norske journalister at Israel ikke vil ramme civile palæstinensere?

Det israelske forsvar ønsker ikke at ramme civile og gør alt hvad de kan for at undgå det, men det er yderst svært at undgå så længe Hamas bruger civile i Gaza som levende skjold. Terrorgruppen har eksempelvis bygget over 150 kilometer terrortunneller under tæt befolkede områder på Gaza, som kendt som «metroen», og angriber Israels civilbefolkning fra de tæt befolkede områder.

Når Hamas tager civil bebyggelse med i sin krigsføring mod Israel, blive de legitime militære mål. IDF handler i henhold til international lov og tager samtidigt alle forholdsregler for at undgå civile tab. Eksempelvis ringer IDF til civile i de områder som skal bombes, så de kan nå at evakuere. IDF bruger også hvad der kaldes for «tag-banker», dvs et missil uden sprængstof som advarer om at ejendommen vil blive angrebet. Til trods for alle IDFs forsøg på at advare civile i Gaza mod indkommende bomber, er der også dem som nægter at lade sig evakuerer – det er en del af Hamas’ taktik som de bruger i deres propaganda mod Israel. Læs: Hør den chokerende telefonsamtale fra Gaza. – Vi ønsker at dø så vi kan vise hvor grusomme I er, siger manden som advares om israelsk luftangreb.

Israels forsvarsstyrker (IDF) gør mere end noget andet land for at sikre civilbefolkningen i en kampzone, siger den britiske oberst Richard Kemp i nedenstående klip:

Hvad opnåede Israel i Gaza-krigen 2021?

I løbet af de 11 dage krigen varede, lykkes det Israel at reducere Hamas’ militære kapacitet betydeligt. De israelske forsvarsstyrker (IDF) ramte raketaffyringsramper, våbenlagrer og våbenfabrikker. IDF formåede også at ramme mange andre Hamas anlæg og ledende Hamas-terrorister. Det var også et vigtigt mål for IDF at ødelægge mest muligt underjordisk Hamas-netværk af tunneller og bunkeranlæg. Derudover havde det høj prioritet for IDF at stoppe Hamas’ droneangreb som ville ramme vigtige strategiske mål i Israel eller israelske installationer i Middelhavet.

Hvem vandt Gaza-krigen 2021?

Efter våbenhvilen trådte i kraft 21. maj, fjerede Hamas sin “sejer” i krigen – det samme har Hamas gjort i foregående Gaza-krige mods Israel, trods omfattende ødelægger i Gaza. Terrorgruppen Hamas har som sit erklæret mål at udslette Israel. Hamas se at det internationale samfund igen og igen tvinger Israel til at indgå våbenhvile før Hamas er fuldstændigt nedkæmpet. Det giver Hamas ekstra vind under sejlene, fornyet grund til at angribe Israel igen samt styrker position i både det palæstinensiske samfund og blandt nogle israelske arabere. Hamas har således formået at mobilisere oprør i flere israelske byer, hvilket måske kan ses som terrorgruppens største sejr. Arabisk oprør i israelske byer har både kostet menneskeliv og store materielle skader – læs HER.

Israel havde under den seneste Gaza-krig som mål at stoppe raketangrebene mod sin civilbefolkning og reducere Hamas’ militære kapacitet. Israel lykkes med det og det må ses som en sejr. Terrorgruppen Hamas var dem som først bad om våbenhvile, da de så at deres militære kapaciteter og ledere led store tab. Israel derimod, var klar til at fortsætte krigen. Professor Efraim Inbar, leder ved Jerusalem Institute for Strategy and Security, mener ikke at krigen sluttede som et resultat af internationalt pres, men derimod fordi Israel ikke havde flere vigtige Hamas-mål at angribe fra luften. “I en ny krig kan en landoperation give bedre resultater, men vil også resulterer i højre tabstal,” skriver Inbar. Kun tiden vil vise i hvor lang tid Israel har afskrækket Hamas fra at starte nye angreb.

Hvordan reagerede andre lande på Gaza-krigen 2021?

USA og de store EU-lande kom med tydelig støtte til Israels ret til selvforsvar, og USA blokkerte forsøg på ensidige resolutionstekster i FNs sikkerhedsråd. Israels venner i EU forhindrede også at der kom anti-israelsk resolution fra EU. Udenrigsministrene fra Tyskland, Tjekket og Slovakiet rejste til Israel under krigen for at vise deres støtte – læs HER. I Østrig blev det israelske flag hejst i solidaritet udenfor kansler Sebastian Kurz kontor – læs HER. Arabiske lande med diplomatiske forbindelser med Israel kom med mild kritik, ingen af dem kaldte deres ambassadører hjem. “I virkeligheden var de glade for at se Israel slå Hamas ned. De arabiske lande kender Hamas og ved at de udspringer af Det muslimske broderskab som også er deres fjende,” skriver Inbar. Egypten som udkæmper sin egen kamp mod Det muslimske broderskab på hjemmefronten, forhandlede en våbenhvile på plads mellem Hamas og Israel.

– Først når regionen siger klart at de anerkender Israels ret til at eksistere som en uafhængig jødisk stat, vil der komme fred, sagde USAs præsident Joe Biden efter krigen.

– Vi forstår at Israels angreb var mod sikkerhedsmål. De var ikke rettet mod civile ejendomme, sagde palæstinensisk medarbejder i hjælpeorganisation i Gaza til NRK 12. maj. Alligevel valgte NRK en helt anden vinkling. Efter dødstrusler mod den palæstinensiske medarbejder fjernede NRK artiklen. (Skærmdump, YouTube)

Citat

2. april 2021

Opildning til terror
I dagene optil Ramadan (2.-10. april), sendte de palæstinensiske myndigheders (PA) officielle TV-station en sang som opmuntrer til terror mindst 20 gange – læs HER. Vold, martyrdød og jihad er tema gennem alle tolv år i palæstinensiske grundskoler – se eksempler på dansk HER. Alligevel er dansk PA-bistand fortsat – læs HER.

Palæstinensisk vold under Ramadan
Video klip af palæstinensiske teenagere som slår en ultraortodoks jøde gik viralt på TikTok og førte til flere lignende angreb mod jøder. Blokader sat op af israelsk politi tæt på Damaskus porten resulterede i voldelige protester, blokaderne blev fjernet efter 2 uger.

15. april 2021
22. april 2021

Højreekstreme jøder marcherede i Jerusalem
Den højreekstreme jødiske gruppe Lehava marcherede gennem dele af Jerusalem og råbte “død over arabere”. Demonstrationen ble mødt af bred politisk fordømmelse i Israel.

Raketangreb mod Israel
En mindre terrorgruppe i Gaza angreb civilbefolkningen i Syd-Israel med 36 raketter – læs HER. De israelske forsvarsstyrker svarede igen ved at angribe Hamas-mål. Raketangreb mod Israels civilbefolkning fortsatte de næste dage – læs HER.
30. april opfordrede PAs -præsident Mahmoud Abbas på PA TV til “fredelig folkelig modstandskamp”. I det palæstinensiske samfund betyder den vending til at sige at tiden er inde til vold og terrorangreb mod jøder.

23. april 2021
2. maj 2021

Palæstinensisk valg udsat å ubestemt tid
Ligesom ved tidligere lejligheder, aflyste PAs præsident Mahmoud Abbas at aflyse det palæstinensiske parlamentsvalg og præsidentvalg. Det antages at Abbas aflyste valget for at undgå hans Fatah-parti skulle tabte valget og han ville miste sin magtfulde præsidentpost. Præsident Abbas’ aflysning af valget skabte stor vrede hos terrorgruppen Hamas som stod til at vinde valget (terrorgruppen vandt valget i Gaza i 2006). Læs HER.

Terrorangreb mod tre jødiske teenagere
Teenagerne blev skudt mens de ventede ved et busstoppested. Yehuda Guetta (19) døde af sine skader – læs HER.
3. maj publicerede Fatah-bevægelsen i Nablus et FB-klip med budskabet: “O selvopfordrede kæmper – sørg for at dine skud rammer målet. (…) Lad revolutionen eksploderer som en vulkan.”
En Fatah-leder i Nablus kaldte terrorangrebet mod teenagedrengene “heltemodigt” – læs HER.

2. maj 2021
4. maj 2021

Tempelpladsen lukkes for jøder
Grundet stigende palæstinensisk vold i Jerusalem, vælger israelsk politi at nægte jøder adgang til Tempelpladsen. Politiet varsler samtidig at adgang gives igen Jerusalemdagen 10. maj. Efterfølgende trak politiet tilladelsen tilbage af hensyn til sikkerheden.

Voldelig konfrontation i Sheik Jarrah
Palæstinensiske demonstranter kastede med sten og stole mod jødiske naboer og politiske aktivister som støttede dem. Israelsk politi greb ind og arresterede mindst syv personer. For å dæmpe konfliktniveauet i Jerusalem udsatte israelske myndigheder effektuering af udsmidning af nogle palæstinensere som har tabt ejendoimstvist i højesteret i om nogle ejendomme i området – læs HER.
I Judæa og Samaria (Vestbredden) blev en palæstinensisk teenager dræbt da han deltog i voldelig sammenstød med israelske soldater, en palæstinensisk kvinde angreb med kniv og blev efterfølgende dræbt.

6. maj 2021
7. maj 2021

Voldelige sammenstød ved al-Aqsa moskéen
Fra 7. maj skete der en kraftig eskalering i volden på Tempelpladsen. Over 300 palæstinensere blev såret i sammenstød med israelsk politi. Voldelige palæstinensiske grupper havde samlet sten og andre våben sammen i al-Aqsa moskéen som israelsk politi frygtede ville blive en sikkerhedstrussel for jøder i området og under Jerusalemdagen tre dage senere. De voldelige sammenstød fortsatte i dagene der fulgte.
En Hamas-leder holdt tale på terrorgruppen Hamas’ officielle tv-kanal og opmuntrede palæstinenserne til at købe knive og skære hovedet af jøder – se HER.
8. maj opfordrede Fatah (læs HER) til at “øge graden af konfrontation i de kommende dage og timer”. Fatah opfordrede også til at gøre mandag (10. maj) til “en dag med handling og forenet aktivitet i det palæstinensiske land”.

Hamas åbner fuld krig med raketangreb mod Jerusalem
10. maj var Jerusalem-dagen, den årlige mindedag for Israels erobring af Øst-Jerusalem under Seksdagskrigen, 1967. Dagen bliver af nogle nationalistiske jøder markeret med en flagmarch gennem Jerusalem. For at begrænse konfrontation, besluttede israelsk politi at en jødisk-nationalistisk flagmarch ikke måtte gå gennem den arabiske del af Den gamle by i Jerusalem. Marchen endte med at blive aflyst for at undgå konfrontation og dæmpe konflikten.
De konfliktdæmpende tiltag tilfredsstillede ikke terrorgruppen Hamas, som startede en reel krig samme dag – først med raketangreb mod Jerusalem- læs HER, og efterfølgende mod store dele af Israel – læs HER.

10. maj 2021

Hvad er løsningen på Gaza-krigen?

Løsningen er at fjerne Hamas og deres diktatur på Gaza. Da Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005 havde palæstinenserne alle muligheder for at få området til at blomstre i fredelig sameksistens med deres naboer i Egypten og Israel (palæstinenserne i Gaza ødelagde alt hvad israelerne efterlod, inkl. eksempelvis jordbærplantager). Også Egypten ser Hamas’ islamisme som en sikkerhedstrussel og Egypten er ikke begejstret for at iranskstøttet terrorgrupper er blevet styrket ved deres grænse (se link længere oppe i teksten på Irans involvering i terror som udspringer fra Gaza).

Det internationale samfund må hjælpe palæstinenserne med at bryde Hamas’ magtmonopol og Israel må have international støtte i nøje kontrol af alle vareleverancer til området. Vi, det internationale samfund må også indse at det ikke kun er Hamas som er problemet, det er i høj grad også de palæstinensiske myndigheders (PA) jihad skolebøger som Danmark sammen alle PA-donorlande er med til at finansiere og har et medansvar for indoktrinere palæstinensiske skolebørn til at ofre livet i helligkrig mod Israel – læs HER. Palæstinenserne må have international hjælp til at lægge samme linje som eksempelvis Emiraterne, Bahrain, Marokko, Sudan og andre lande som har normaliseret deres forhold med Israel, frem for at stærke kræfter i Europa fortsætter med at støtte destruktive palæstinensiske kræfter som vil ødelægge Israel. Situationen kan kun blive ekstrem og radikaliseret så længe palæstinensiske ledere ikke vil anerkende at Israel er en jødisk stat som er kommet for at blive. Desværre afviser palæstinensiske ledere at anerkende Israel som det jødiske folks nationale hjemland. Europa og resten af verden burde kræve af palæstinensiske ledere at de anerkender Israels ret til at eksistere som et jødisk land, får de fylder deres lommer med milliarder af kroner. Den absurde situation hvor danskernes skattekroner er med til at finansiere terroraktiviteter har stået på i årtier og det er på tide at gøre op med det.

Blokaden af Gaza

I 2011 konkluderede FN-komite at havblokaden af Gaza både er «lovlig og legitim». Israel står overfor «en virkelig trussel mod dets sikkerhed fra militante grupper i Gaza. Havblokaden blev indført som et legitimt sikkerhedstiltag for at forhindre våben fra at komme ind i Gaza via havet. Implementering af Gaza-blokaden svarer til kravene i international lov,» skrev Palmer-komitéen. I 2020 definerede FN 12% af vareleverancerne ind i Gaza som humanitære. Der er derfor god kapacitet fra Israels side til at lade alle slags varer som er til Gaza-indbyggernes bedste komme ind i enklaven.

Norske/danske medier og Gaza-krigene

Tidligere AP-journalist Matti Friedman fortæller fra tidligere Gaza-krige at AP-medarbejdere i Gaza var øjenvidner til raketangreb møntet på Israel, som blev affyret terrorgrupper fra civile områder i Gaza. Journalisterne rapporterede ikke om det de så! Hamas-terrorister kom brasende ind på APs kontorer i Gaza og truede nyhedsbureauets medarbejderne, AP rapporterede ikke om det! Kameramænd som stod udenfor Shifa-hospitalet filmede mens der kom ambulancer med civile, men på signal fra en embedsmand blev kamera slukket da både døde civile og døde Hamas-krigere blev bragt ind. Det hjalp Hamas med at skabe en illusion af at der kun var blevet dræbt civile.

I Gaza-krigen i 2008/2009 fulgte Israel reglerne for krigsføring “godt over gennomsnittet” i forhold til hvad er der ellers praktiseres i verden – læs HER. Det er IKKE MIFFs konklusion – det er seniorforsker Cecilie Hellestveit’s konklusion. Hellestveit er en af de førende eksperter i Norge i folkeretten. Du kan se hendes foredrag om emnet i MIFF regi på MIFFs YouTube-kanal HER.

Gaza-krigen 2009

Her er noget af det som norske og danske medier ikke fortalte dig under og efter 2009 Gaza-krigen:

Gaza-krigen 2014

Under 2014 Gaza-krigen kom NRK (svarende til DR) gennemgående en ukritisk fremstilling af terrorgruppen Hamas. Israel blev fremstillet som aggressoren, selv om det var terrorgruppen Hamas som startede krigen ved at dræbe tre israelske teenagere (læs om Hamas-terroristernes kidnapning og mord af de tre israelske teenagedrenge HER). Terrrogruppen angreb desuden Israels civilbefolkning med daglige raketangreb. Hamas og de andre terrorgrupper i Gaza gentagende gange alle våbenhvileaftaler, men NRKs rapportering var tvetydig og gjorde det svært at vurderer hvem af parterne stod bag våbenhvile-bruddet. Overskriftern gav ofte misviende indtryk af at Israel stod bag våbenhvilebruddet – samme form for misvisende rapportering skete også i danske medier.

NRK gangav ukritisk terrorgruppen Hamas’ myndigheders påstande om at høje civile tabstal konflikten. Al Jazeeras oversigt over dræbte (læs HER) viste imidlertid at IDFs vurdering af antal dræbte var mere troværdig. Omkring halvdelen af de dræbte var Hamas-krigere. NRK påstod derimod at over 80% af de dræbte var civile – det var åbenbart forkert. I MIFFs klage til Kringkastingsrådet påpegede vi desuden flere NRK fejl under deres rapportager om 2014 Gaza-krigen – læs HERKringkastingsrådet kom med enstemmig kritik af NRK – læs HER. Rådet konkulderede at NRK i for lille grad satte kritisk søgelys på Hamas’ rolle.

Under 2021 Gaza-krigen skete der et stort fald i antal klager til Kringkastingsrådet. Det kan ses som udtryk for at seerne i større grad end tidligere, mener at dækningen i 2021 var velbalanceret og professionel – læs HER. MIFF havde under den første uge af krigen en rækkevidde og visninger på over 2 millioner – læs HER.

Jihad

De palestinske skolebøger taget i brug i skoleåret 2019-2020 var megt mere ekstreme end tidligere – læs HER. Vold, martyrdød og jihad er tema gennem alle tolv år i palæstinensiske grundskoler. MIFF oversatte 44 eksempler til norsk og dansk som dokumenterede det – læs HER. EU-parlamentet vedtog ultimo april en kraftig udtalelse mod oplæring i had i palæstinensiske skoler , inklusiv FN-skolerne drevet af UNRWA – læs HER.

Et vigtigt perspektiv på konflikten

Til trods for alle påstandene om israelske forbrydelser mod palæstinenserne, scorer de højere enn Egypten og Jordan på FNs lykkeindeks som kom i år – læs HER. World Happiness Report udgives med støtte fra blandt andet FNs initiativ for bæredygtige udviklingsløsninger. Palæstinenserne ligger på en 125 plads, Jordan 127, Egypten 132 og Libanon på 123. Trods alt hvad man med rette eller urette kan kritisere Israel for at have påført palæstinenserne, ligger de på rangering af levekår (Human Development Index) og lykkerangering på niveau med deres arabiske brødre i nabolandene. Israelske arabere i Israel har højeste levestandard i blandt alle arabere i regionen.