Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Udenrigsminister Kofod: – Dansk bistand skal ikke gå til PAs jihad pensum

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) (Foto: Socialdemokratiet)
- Regeringen støtter EU-Kommissionens brug af rapporten i fremadrettet engagement med det palæstinensiske selvstyre (PA) om palæstinensisk undervisningsmateriale, skriver Udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet.

Den 14. juni skrev MIFF opfølgning på det tyske magasin Bilds publicering af noget af indholdet i en EU-rapport som bekræfter at palæstinensiske skolebøger indeholder jødehad og opfordrer til vold – læs MIFFs artikel om sagen HER.

– Palæstinensiske børn oplæres i antisemitisk agitation og opfordring til vold – finansieret af EU inkl. Danmark, skrev Bild.

Stigende kritik over EU-kommissionens beslutning om at holde rapporten hemmelig, tvang dem til slut til at offentliggøre rapporten som bekræfter hvad IMPACT-se og MIFF igennem flere år havde advaret om: Palæstinensiske børn oplæres i at blive terrorister og ofre livet i hellig krig. I 2019 oversatte MIFF 44 eksempler til norsk og dansk, taget fra de palæstinensiske myndigheders skolepesnum (PA) for at vise hvad Danmark sammen med EU og Norge er med til at finansiere – se oversættelse HER.

I 2019 hjalp MIFF IMPACT-se med at få de norske politikere til at indse, at skærpet tilsyn/stop for pengestrømmen til PA er nødvendig.

December 2019 kunne MIFF berette at skandalen med international finansiering af PAs jihad pensum, havde skabt debat i Norge –også i norske medier. I Danmark var der ingen debat eller interesse i at stoppe dansk finansiering af PAs jihad pensum.

Det er på tide vi gør det samme i Danmark, skrev MIFF i 2019. Danskerne har krav på at vide, hvad pengene går til, hvem der holder øje med hvad de bruges til, om Danmark når sine målsætninger med bistanden og hvilke konsekvenser det har, hvis midlerne ikke bruges som aftalt. Det giver ikke mening at norsk eller dansk bistand fremmer terror frem for fred. Kan PA ikke leve op til kravet om, at vores bistand kun går til gode formål og IKKE direkte eller indirekte støtter terror – skal pengekassen smækkes i, skrev MIFF blandt andet i 2019. MIFF fik i 2019 oplyst af Udenrigsministeriets pressevagt at Danmark i perioden 2016-2020 havde givet 445 millioner kroner til PA. Læs mere HER.

Den 10. december 2019 skrev MIFF blandt andet: MIFFs pres på politikerne i Norge har båret frugt – nu mangler vi at få de danske politikere på banen. MIFFs langsigtede informationsarbejde har efter flere år endelig båret frugt i Norge – nu mangler vi at få de danske politikere på banen.

De seneste år har MIFF stillet tydelige krav til regeringen og de politiske partier i det norske Storting:

Norge skal presse PA til at afvikle deres belønningssystem for dømte terrorister

Norge skal presse PA til at stoppe indoktrinering til had og hyldest af drab på civile i skolerne og på officielle medier

«Konstruktiv dialog» med palæstinenserne har ikke resulteret i en positiv ændring – tværtimod. Palæstinenserne må opleve økonomisk pres, har MIFF understreget i en række artikler, medieudspil og møder med norske politikere, læs mere HER.

De palæstinensiske myndigheders reaktion på norsk PA-nedskæring kom promte. Den 18. december 2019 skrev MIFF: Den palæstinensiske premierminister nægter at bøje af for norsk pres. Mohammad Shtayyeh vil fortsætte udbetaling af belønning til terrorister og hadundervisning i skolen, selv om Norge har skåret i bistanden. Læs HER.

Er Danmark mon ved at vågne op til realiteterne???
Den 5. maj var der en stor debat i Folketinget om hvorvidt Danmark skulle stoppe for dansk PA-bistand som en konsekvens af de utallige sager om PA misbrug af midler til eksempelvis terrorbelønning af dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden – læs HER. Under debatten blev MIFFs information om misbrug af dansk bistand fremhævet. Se folketingsdebatten HER.

Den 11. juni stillede Medlem af Folketinget, Morten Messerschmidt (DF) nedenstående spørgsmål til Udenrigsminister Jeppe Kofod (S):

Link til spm. & svar: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1630/index.htm

Den 21. juni svarede Udenrigsminister Kofod følgende:

Link til spm. & svar: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1630/index.htm

MIFF hilser Udenrigsministerens svar velkommen – men der er lang vej endnu
Danmarks og EUs officielle politik er en to-statsløsning hvor Israel og en eventuel fremtidig palæstinensisk stat kan leve side om side i fred. Dansk- og EU politik bør således også afspejle sig i praksis når det gælder PA-bistand. Danmark har nu igennem flere år betalt milliarder af danske skattekroner til PA som ikke er kommet palæstinenserne til gode, men derimod er blevet misbrugt til opildning til terror og terrorstøtte. Eksempelvis går dansk bistand fortsat til terrorbelønning af dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. Læs HER.

Dansk bistand er fortsat også med til at finansiere PAs “løn” til terrorister og deres familier som blev fremhævet under Folketingets debat sidste måned. Se PAs “lønskala” her:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er PMW-1024x671.png
Skærmdump: https://palwatch.org/

Stigende PA-kritik i det palæstinensiske samfund
Også i det palæstinensiske samfund er der stigende kritik af de palæstinensiske myndigheders voldsomme korruption og overtrædelse af basale menneskerettigheder. PA beskyldes blandt andet for at have myrdet Nizar Banat som var kendt som en skarp kritiker af den palæstinensiske ledelse og var blevet arresteret gentagende gange af palæstinensiske sikkerhedsstyrker efter han havde opfordret EU til at stoppe pengestrømmen til PA og krævet en undersøgelse af hvordan PA «sløser med de europæiske skatteyderes penge». Læs HER.

Flere og flere palæstinensere kræver at PAs præsident Mahmoud Abbas går af, alligevel har EU, inkl. Danmark netop givet PA et lån på 3 milliarder kroner. Læs HER.

Det er på tide at PAs misbrug af dansk bistand får konsekvenser. Tror du de mange skandaler omkring PAs misbrug af dansk bistand vil få konsekvenser? Skriv dit svar i kommentarfeltet.




Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem