Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Vigtigt gennembrud for MIFF: 30 millioner NOK i nedskæringer lægger pres på palæstinenserne

Endelig følger de norske politikere MIFFs råd - nu mangler vi at få de danske politikere på banen! (Illustrationsfoto: Aleksander Veksler)


MIFFs pres på politikerne i Norge har båret frugt – nu mangler vi at få de danske politikere på banen
MIFFs langsigtede informationsarbejde har efter flere år endelig båret frugt i Norge – nu mangler vi at få de danske politikere på banen. Det kommer vi nærmere ind på længere nede i teksten.

De seneste år har MIFF stillet tydelige krav til regeringen og de politiske partier i det norske Storting.

«Konstruktiv dialog» med palæstinenserne har ikke resulteret i en positiv ændring – tværtimod. Palæstinenserne må opleve økonomisk pres, har MIFF understreget i en række artikler, medieudspil og møder med norske politikere.

I december 2019 fik vi det første gennembrud, da regeringspartierne (dengang også med partiet FrP i regeringen) og Senterpartiet truede med bistandsstop for at fjerne jihad og had fra de palæstinensiske skolebøger. Regeringen fulgte op på det ved at tilbageholde mere end halvdelen af den planlagte støtte til det palæstinensiske uddannelsessystem i 2020. Ifølge de oplysninger MIFF har, vil et stortingsflertal i aften (9. december 2020) henvise til sidste års bemærkning og bede det norske udenrigsministerium om at melde tilbage til det norske Storting når der foreligger en rapport om de palæstinensiske skolebøger fra et tysk institut.

Ved forliget om statsbudgettet for 2021 mellem den norske regering og FrP har MIFF fået opnået endnu et stort gennembrud. Parterne er blevet enige om at reducere bistanden til de palæstinensiske myndigheder (PA) med 30 mio. kroner og bistanden til de palæstinensiske områder med 10 mio. kroner. Det er en historisk nedskæring, og MIFF er stolte over at vi via vores langsigtede informationsarbejde har bidraget til, at det er blevet vedtaget.

Udover den politiske nedskæring var bistanden generelt nedjusteret i regeringens oprindelige budget grundet reducerede indtægter i 2020 i bruttonationalproduktet. Totalt lægger det an til at bistanden fra Norge til palæstinenserne vil blive reduceret med langt over ti procent i 2021. I 2019 lå den bilaterale norske bistand til «Palæstina» på 616 mio. kroner, ifølge Norad.

– Vi må sætte en moralsk standard, og det gør vi nu ved at skære i bistanden og gøre det klart hvad er ok og hvad ikke er ok, sagde stortingsrepræsentant Himanshu Gulati (Frp) i videointerview med MIFF 9. december.

I Danmark derimod ser situationen desværre helt anderledes ud…

Flere millioner danske skattekroner strømmer fortsat i PA’s lommer

Siden MIFF kom til Danmark i 2018 har vi gentangende gange gjort opmærksom på at dansk bistand – betalt af de danske skatteydere til de palæstinensiske myndigheder (PA) og NGO’er, ikke går til de formål de burde, men i stedet bliver misbrugt til at fremme terror mod israelere, forgifte palæstinensiske børns hjerner via jihad skolepensum og udbetale løn til dømte terrorister med flere liv på samvittigheden. Læs MIFF’s artikler om hvordan dansk bistand til palæstinenserne bliver misbrugt HER. Læs MIFF’s artikler om palæstinensiske jihad skolebøger HER – inkl. flere EU-parlamentarikers krav om at få sat en stopper for udbetalingerne.

Her er et blandt mange absurde eksempler på hvordan dansk bistand misbruges til at finansiere terrorangreb mod israelere:

I perioden 2016-2020 bidrog danske skatteydere med 70 mio. kroner – trods dansk regulering mod støtte til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med terrorforbindelser.

NGO Monitors rapporter beviser hvad danske skattekroner går til
NGO Monitor er et globalt anerkendt forskningsinstitut som fremmer demokratiske værdier og god regeringsførelse. NGO Monitor arbejder for at sikre, at beslutningstagere og civilsamfundet fungerer i overensstemmelse med principperne om ansvarlighed, gennemsigtighed og universelle menneskerettigheder. NGO Monitor offentliggør faktabaseret forskning og uafhængig analyse af ikke-statslige organisationer (NGO’er), deres sponsorer og andre interessenter, primært i sammenhæng med den arabisk-israelske konflikt. NGO Monitor er et projekt fra Institute for NGO Research, en anerkendt organisation med særlig rådgivende status ved FN’s økonomiske og sociale råd (siden 2013). NGO Monitor leverer information og analyse, fremmer ansvarlighed og understøtter diskussion om rapporter og aktiviteter i NGO’er, der hævder at fremme menneskerettigheder og humanitære dagsordener. Læs mere om NGO Monitor HER.

EU kommissær: – finansiering af terror vil ikke blive tolereret
I maj 2020 instruerede EU-kommissæren for Neighborhood and Enlargement, Olivér Várhelyi lederne af EU-delegationerne til Israel og Vestbredden/Gaza om at “foretage en gennemgribende undersøgelse” af påstande om, at nogle EU-midler går til NGO’er med relationer til terrororganisationer, Várhelyi understregede at finansiering af terrororganisationer “ikke tolereres.” Læs mere om det HER.

Den hollandske regering har suspenderet samarbejdet med UWAC grundet terrorforbindelser
I august besluttede den hollandske regering at suspendere sit samarbejde med Union of Agricultural Work Committees (UWAC), efter det kom frem at bistandsmidler var blevet brugt til at udbetale løn til to af de terrorister som stod bag et terrorangreb udført af en terrorcelle i terrorgruppen PFLP i august 2019. Ved terrorangrebet blev 17-årige Rina Shnerb dræbt og hendes bror og far blev såret. Læs MIFF’s artikler om terrorangrebet HER. Den hollandske regering meddelte også at de ville foretage en ekstern undersøgelse af UAWC’s forbindelser med terrorgruppen PFLP.

UAWC var med til at finansiere terrorangrebet mod 17-årige Rina Shnerb og hendes famile i 2019
NGO Monitors undersøgelser viser at Danmark er direkte involveret i at yde finansiering til et FN-program som giver penge til UAWC. Dansk bistand til UAWC sker via FN’s Food and Agriculture Organization (FAO). NGO Monitors undersøgelser viser også at FAO’s primære partner er UAWC. Alle ovennævnte oplysninger er offentligt tilgængelige – derfor burde Udenrigsministeriet (Danida), vide at dansk bistand havner direkte i lommerne på Rina Shnerbs mordere.

Dansk regulering virker ikke – dansk bistand strømmer fortsat i terroristernes lommer
NGO Monitors undersøgelser har vist at dansk bistand – til trods for dansk regulering mod udbetaling af bistand til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med forbindelser til PFLP, fortsat strømmer i lommerne hos UAWC som netop har forbindelser med PFLP. Læs MIFF’s artikler terrorgruppen PFLP HER.

MIFF har gentagende gange gjort opmærksom på at Rinas mordere har danske bistandskroner i lommen
Efter PFLP terrorangrebet mod 17-årige Rina og hendes familie, sammenlignede en officiel palæstinensisk avis hendes morder, Samer Arbid med Jesus – læs om det HER. Arbid blev ansat og tilknyttet to palæstinensiske organisationer, der i senere år blandt andet har modtaget midler fra de danske og norske skatteydere – læs om det HER.

MIFF opfordrede den danske regering til at kræve at palæstinenserne ville fordømme terrorangrebet på Rina – læs MIFF’s artikel HER. Den danske regering var tavs.

Ifølge oplysninger på Danidas hjemmeside gav den danske regering 70 mio. kroner til FAO i perioden 2016-2020 – se mere HER.

Læs NGO Monitors rapport om udbetaling af international bistand til UAWC HER.

Skærmdump fra Danida’s (Udenrigsministeriet) hjemmeside:

Kilde: https://openaid.um.dk/da/projects/DK-1-262654?Y=2020


Skærmdump ovenfor er fra hjemmesiden: Integrated Market Development Program across the Occupied Palestinian Territory. Ifølge projektbeskrivelsen bliver “projektet implementeret af Agriculture Development Association (PARC), Economic & Social Development Center (ESDC), Palestinian Farmers Union (PFU), Union of Agricultural Work Committees (UWAC) og Gisha.”

Ansat hos UWAC og Addameer har Rinas liv på samvittigheden
Samer Arbid blev ansat og tilknyttet to palæstinensiske organisationer som i flere år har modtaget midler fra danske og norske skatteydere.

En af de organisationer Arbid har arbejdet for hedder Addameer. Ifølge NGO Monitor modtog Addameer i perioden 2014-2017, 498,700 dollars fra Danmark, Sverige, Schweitz og Holland (se hele oversigten HER).

Addameer har tætte forbindelser til Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) som står på terrorlisten hos EU, USA, Canada og Israel. PFLP stod bag terrorangrebet mod Rina. PFLP har også stået bag flykapringer, selvmordsangreb, terrorangreb mod civile og anden terroraktivitet.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem