Volden er igen blusset op i Jerusalem. Siden starten af den muslimske fastemåned Ramadan 12. april har der været flere store optøjer i byen. Flere hundrede mennesker er blevet såret og mange er blevet anholdt.
Men det seneste udbrud af voldshandlinger er ikke opstået spontant. Det kommer ikke som en respons på israelske handlinger. Volden er opstået efter intensiv og målrette opildning til vold og terror fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA), skriver Palestinian Media Watch (PMW).
I dagene før Ramadan, 2.-10. april, har PAs officielle TV-station (som finansieres af PA bistand fra Danmark og andre donorlande) sendt en sang som opmuntrer til terror mindst 20 gange. Derudover blev der vist voldsforherligende billeder. Terrorhyllesten blev sendt dagligt, kl 16-17, for at sikre at PAs propaganda ville påvirke den unge målgruppe.
Jeg affyrede mine skud, jeg kastede min bombe, jeg detonerede, detonerede, detonerede mit [bombe] bælte.
Uddrag af sang spillet på palæstinensisk TV.
Lige efter Ramadan fastemåneden begyndte, og i tråd med PAs promovering af terror, begyndte arabiske unge at angribe tilfældige jøder på gaden og lagde videoklip angrebene op på forskellige sociale platforme som TikTok. Derudover kom arabere oppe at slås med det israelske politi ved indgangen til Den Gamle By i Jerusalem.
Videoklippet herunder viser en jødisk mand blive omringet og banket af en gruppe arabere i Jerusalem. Sådanne videoklip er i flere tilfælde blevet lagt op på sociale medier. Videoklip af arabere som banker jøder er også blevet brugt af PA, hvor det fremstilles som om en ny intifada er begyndt. Det skal understreges at danske skatteydere årligt sender mange millioner kroner til PA – når PA opildner til terror og vold og det ikke får konsekvenser for dansk bistand – er VI med til at støtte terror mod israelske børn, kvinder og mænd! Læs mere om dansk bistand til palæstinenserne HER.
(OBS: Klippet kan virke stødende)
Som følge af den arabiske vold begyndte en lille gruppe yderliggående jøder at organisere moddemonstrationer. Men de mistede deres legitimitet da de selv begyndte at angribe arabere og råbe racistiske udsagn mod dem.
«Det var lige hvad PA havde brug for, PA brugte det til retfærdiggøre volden og til at opildne til endnu mere vold», skriver Palestinian Media Watch.
For PA har ikke forsøgt at dæmme op for optøjerne i Jerusalem. Tværtimod har de kastet mere bensin på bålet via officielle TV-kanaler, aviser og sociale medier. PA fremstiller de palæstinensiske oprørere i Jerusalem som ofrene.
Palæstina kommer for at redde sin hovedstad – som oliventræer, fortsætter indbyggerne i Jerusalem at stå oprejst og trodser.
Overskrift på forsiden af PAs officielle avis
Gennem PAs officielle nyhedsbureau anklager den palæstinensiske premierminister Muhammad Shtayyeh Israel for «en organiseret handling af statsterror for at udslette Jerusalems palæstinensiske karakter». Han hylder både oprørerne og dem som står bag volden i Jerusalem og kalder det for «heroisme».
Fatah, den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas’ parti, bruger også sociale medier til at fyre op om volden og optøjerne i Jerusalem.
Millioner af martyrer marcherere mod Jerusalem, med ånd og med blod vil vi forløse dig Al-Aqsa-moskeen
Fatahs officielle Facebook-side
Også præsident Abbas hylder oprørerne i Jerusalem og opmuntrer dem til flere optøjer. De fremstiller det som om Jerusalem er i fare og må beskyttes.
Du kan se flere eksempler på de palæstinensiske myndigheder har opildnet til volden i Jerusalem HER hos Palestinian Media Watch (PMW).
Se her hvordan masserne opildnes til terror og vold: