Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel “Palæstina” konflikten

Frem til Første Verdenskrig blev landområderne som i dag er Israel, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Gaza kontrolleret af Det Osamanniske Rige.

Siden da har arabere og jøder været i konflikt om hvem der skal have suverænitet over området, og hvordan land og ressourcer eventuelt skal deles. Kernespørgsmålet i Israel-“Palæstina” konflikten er om palæstinenserne vil acceptere at være nabo til en jødisk stat.

Israel-“Palæstina” konflikten 2021

Den seneste store militære konfrontation mellem Israel og palæstinensiske terrorgrupper skete i maj 2021. Under Gaza-krigen 2021 blev Israel angrebet med over 4.300 terror-raketter og voldelige optøjer brød ud i flere israelske byer. Hamas-regimet i Gaza ledede an i krigen – den iransk-støttet terrorgruppe har som erklæret mål at udslette Israel.

Uden Iran i ryggen, ville hverken terrorgruppen Hamas og Islamisk Jihad kunne starte krig mod Israel. Terrorgrupperne i Gaza brugte iranske raketter til at angribe Israels indbyggere i flere israelske byer. Terrorgruppernes evne til selv at producere raketter i Gaza er også takket være iransk støtte og ekspertise. Iran har som et langsigtet mål at svække, isolere og udslette Israel – Iran ser derfor terrorgrupperne Hamas og Islamisk Jihad som strategiske partnere i at opnå målet.

Conflict Image miff.no

Jøderne har været en diskrimineret og undertrykt minoritet i Europa og den arabiske verden. De store palæstinensiske politiske grupper har ikke accepteret at det jødiske folk har genoprettet deres egen stat i Israel.


Israel “Palæstina” konflikten enkelt forklaret

Siden 1940’erne har det internationale samfund foreslået en deling af landområdet “Palæstina” i en arabisk og jødisk stat.

Det blev forkastet fra arabisk side, som siden da har brugt krige, terror, boykot og delegitimering for at svække eller fjerne den jødiske stat som blev erklæret selvstændig i 1948 – læs mere HER.

Der er 22 arabiske og 57 muslimske stater. Enkelt forklaret handler Israel-“Palæstina” konflikten om at arabiske og muslimske lande ikke vil acceptere at det jødiske folk har en stat i deres historiske hjemland.

Gaza

Siden 2007 har Gazastriben været et af de mest betændte områder i Israel-“Palæstina” konflikten, til trods for at Israel trak sig helt ud af området i 2005. Herefter tog den islamistiske bevægelse og terrorgruppe Hamas magten fra de Fatah-kontrollerede palæstinensiske selvstyremyndigheder ved et blodigt kup.

EU-domstolen bekræftede senest i 2017 at Hamas er en terrororganisation. Israel har kontrol over vareleverancer til området for at forhindre indførelse af våben. Efter 2007 har Israel og Hamas været i flere militære konflikter, den største var Gaza-krigen i 2014.


Conflict Image miff.no

«Israel vil rejse sig og stå oprejst indtil Islam udsletter landet, ligesom dets forløbere blev udslettet,» skriver Hamas i deres politiske program – læs HER.


Mellemøstkonflikten

I flere årtier var «Mellemøstkonflikten» ensbetydende med Israel-“Palæstina” konflikten. Det er vildledende. Der har været og der er fortsat mange andre konflikter i Mellemøsten.

De mest dødelige konflikter i Mellemøsten efter 1979 har været Iran-Irak krigen i 1980’erne, Irak-krigen fra 2003 og borgerkrigen i Syrien fra 2011. Alle de krige har kostet mange flere menneskeliv end alle Israels krige sammenlagt


image icon

«Vi rækker vores hånd ud til alle nabostater og deres folk med et tilbud om fred og godt naboskab, og opfordrer dem til gensidig hjælp og til samarbejde med det selvstændige jødiske folk, som bor i sit eget land. Staten Israel er klar til at tage sit ansvar i den fælles indsats for udvikling af hele Mellemøsten.» Israels uafhængighedserklæring – læs den HER, 1948


Israel-“Palæstina” konflikten tidslinje

1880

zionismen og Det osmanniske riket
Fra 1880-tallet steg jødisk tilflytning til området, i første omgang jøder som flygtede fra jødehad, vold og chikane i Rusland. I 1896 udgav Theodor Herzl bogen Jødestaten, og startede en kampagne for at få international anerkendelse for en jødisk stat i området som i dag er Israel, dengang en del af den syriske provins i Det osmanniske rige. Herzl var også i forhandlinger med sultanen.

Jødisk tilflytning
Det hebraiske udtryk for jødisk tilflytning til Israels land er aliyah, at gå op. Under de to første zionistiske aliyah-bølger fra 1882 til 1994 kom omkring 75.000 jøder fra Rusland, Rumænien og andre lande. Før Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne kom den største tilflytning til Israel i form af jødiske flygtninge fra arabiske lande – læs mere HER.

1882
1920

Britisk mandat
Under Første Verdenskrig vandt Storbritannien kontrol over området fra Det osmanniske rige. I Balfour-erklæringen lovede briterne at etablere et jødisk national hjem i området. I april 1920, ved San Remo-konferencen, støttede stormagterne det og mandatet blev bekræftet enstemmigt af Folkeforbundet i juli 1922.

Den arabisk-israelske krig

I november 1947 gav flertallet i FNs generalforsamling sin støtte til forslaget om at dele briternes mandatområde i en arabisk og en jødisk stat. Araberne nægtede at dele området med en jødisk stat, og satte derfor gang i en terrorbølge i løbet af foråret 1948 som udviklede sig til en regulær borgerkrig. Efter Israel erklærede sin uafhængighed 14. maj 1948, kastede de arabiske nabolande sig også ind i krigen for at dræbe den jødiske statsdannelse i fødslen. Israel vandt krigen, som resulterede i to flygtningestrømninger – arabere flygtede fra områderne som Israel tog kontrol over, men endnu flere jøder flygtede fra arabiske lande i årene som fulgte. De fleste fandt deres nødhavn i Israel.

1948
1967

Seksdagerskrigen
14. maj 1967 gennemførte Egypten almindelig mobilisering, og to dage senere rykkede store egyptiske styrker østover mod Israel gennem Sinai. 22. maj lukkede Egypten indsejlingen til Det Røde Hav for skibe til og fra Israel. Lukning af vandvejen er i henhold til folkeretten i sig selv en krigserklæring – læs mere HER. Da Israel gennemførte et forhåndsangreb mod egyptiske luftbaser 5. juni 1967 var det i selvforsvar mod en fjende som havde et erklæret ønske om at udslette Israel – læs mere HER.
Fra 1948 til 1967, da palæstinenserne var kontrolleret af Jordan og Egypten, havde de ingen udsigter til at få deres egen stat.

Yom Kippur-krigen
6. oktober 1973 gik Syrien og Egypten til angreb mod Israel på Golan og ved Suez-kanalen. Da det var jødernes helligste dag (Yom Kippur fasten), havde Israel kun indkaldt ganske få reservesoldater, og de få israelske soldater formåede i første omgang ikke at stå imod angrebet. Objektivt set blev krigen til sidst en stor sejer for Israel. Men i Israel blev krigen oplevet som meget traumatisk, fordi den viste at selve Israels overlevelse var truet.

1973
1978

Israel og Syd-Libanon
Efter organisationen PLO blev smidt ud af Jordan i 1970, etablerede de sig i Libanon. PLO var ansvarlig for flere flykapringer, terrorangreb og raketangreb inde i Israel. Efter Kystvejs-massakren i 1978, hvor 25 voksne og 13 israelske børn blev dræbt, rykkede Israel ind i Syd-Libanon. Efter PLO var drevet ud af området, overtog FN-styrken UNIFIL, som ikke forhindrede palæstinensiske grupper i at genoptage deres terroraktiviteter i området. I 1982 gik de israelske forsvarstyrker ind i Syd-Libanon igen, i det som kaldes for Den første Libanon-krig. PLO flyttede herefter deres hovedkvarter til Tunis.

Den første palæstinensiske intifada
6. december 1987 blev en israeler stukket ned og dræbt i Gaza. Der kom ingen israelsk straffeaktion, men dagen efter blev fire arabere fra Gaza dræbt i en trafikulykke, og med den rygterne om at ulykken egentlig var en israelsk hævnaktion. Rygterne udløste 9. december vedvarende optøjer bedre kendt i verden med det arabiske ord intifada som på dansk betyder et oprør . Oprøret kom både bag på de israelske myndigheder og PLO.

1987
1993

Oslo-processen
I 1993 begyndte der hemmelige forhandlinger mellem Israel og PLO. Samtalerne var tilrettelagt af norske diplomater, og førte frem til aftaler i 1993 (Oslo I) og i 1995 (Oslo II). Palæstinensiske selvstyremyndigheder blev oprettet, men slut-status-spørgsmål som grænser, flygtninge og Jerusalem blev sat på hold.

Israel og Jordan slutter fred
I oktober 1994 underskrev Israel og Jordan en fredsaftale. Det var den anden fredsaftale mellem Israel og et arabisk land, den første ble indgået med Egypten i 1979. Israel har både før og efter fredsaftalen givet et betydeligt bidrag til Jordans sikkerhed.

1994
2000

Anden intifada
Yasser Arafat fik ikke indfriet alle sine krav i forhandlinger med Israel og USA i 2000. Derfor gav han grønt lys til et voldeligt oprør og en terrorkampagne som skulle komme til at koste over tusind israelere livet i løbet af de næste fem år. De fleste israelske ofre som blev dræbt i palæstinensiske krigsforbrydelser var civile. Der var målrettet angreb mod civile israelere i busser, restauranter etc. Over tre tusind palæstinensere blev dræbt i israelske forsvarsoperationer, og til sidst lykkes Israel med at nedkæmpe terroren.

Israel og Hizbollah kriger i Libanon
Efter Israel trak sig ud af Syd-Libanon i år 2000, fortsatte Hizbollah sine angreb ind over grænsen. I juli 2006 satte Hizbollah gang i et større angreb, hvor tre israelske soldater i første omgang blev dræbt og to blev kidnappet. Det blev starten på en månedslang krig hvor Israel blev angrebet med tusindvis af raketter.

2006
2007

Palæstinenserne splittes
I juni 2007 var der en militær konflikt mellem de to største palæstinensiske bevægelser i Gaza-striben. Den islamistiske terrorgruppe Hamas tog magten fra Fatah-loyale styrker. Som følge af kampene blev den palæstinensiske samlingsregering opløst og det palæstinensiske samfund blev splittet. De palæstinensiske myndigheder (PA) i Ramallah har siden den gang kun haft kontrol over deres selvstyreområder i Judæa og Samaria (Vestbredden).

Krig i Gaza
Siden 2001 har palæstinensiske terrorgrupper i Gaza-striben angrebet Israel med tusindvis af raketter og granater. Raketterne har efterhånden fået større rækkevidde og sprængkraft, og kan nu ramme hele det centrale Israel. For at stoppe angrebene har de israelske styrker gennemført flere forsvarsoperationer, de to største i årsskiftet 2008/2009 og i juli og august 2014.

2008
2020

Nye fredaftaler
I 2020 fremlagde USA en fredsvision som ville give palæstinenserne en selvstændig stat med et areal svarende til Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden), men som så mange gange før sagde palæstinenserne nej til at dele landområdet med en jødisk stat. I 2020 har Israel også indgået normalseringsaftaler med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko. Iran fortsætter med at være en aktør som vil gøre hvad de kan for at puste til ilden i konflikten mellem israelere og palæstinensere.


Conflict Image miff.no

Principperne i islamisk sharia er en hovedkilde for lovgivningen, hedder det i de palæstinensiske selvstyremyndigheders (PA) lov – læs mere HER. Støtter du stater baseret på sharia?


Er “Palæstina” et land?

“Palæstina” har aldrig været et land, men et geografisk område – læs mere HER. Selv om mange lande har anerkendt «Staten Palæstina» opfylder den ikke kravene til en stat i henhold til folkeretten – læs mere HER.

«Palæstina» har to inkompatible præsidenter, to rivaliserende premierministre, kernepunkter i en grundlov som begge parter bryder, ingen fungerende lovgivning, ingen evne til at afholde valg, en befolkning som for det meste ikke er under deres kontrol, grænser som vil annektere territorium under kontrol af en anden magt og ikke noget klart oplæg for at løse de konflikter.


Conflict Image miff.no

En ensidig anerkendelse af en palæstinensisk stat, uden at forhandle en løsning forinden, vil undergrave folkeretten og åbne op for nye og sandsynligvis endnu mere blodige, kapitler af konflikten – læs mere HER.


Hvad er “Palæstina”-konflikten?

Jøder og arabere har de seneste hundrede år været i konflikt om landområdet Palæstina. Fra jødisk side er der flere gange blevet vist vilje til at dele området i en arabisk og en jødisk stat, men det er blevet og bliver fortsat afvist fra palæstinensisk-arabisk side – læs mere HER


Conflict Image miff.no

Det er let for os i Danmark at se konflikten som en lokal konflikt mellem israelere og palæstinensere, men Israel må også tænke på sin sikkerhed i lyset af truslen fra Iran, Syrien, Hizbollah og deres allierede.


Hvorfor er der konflikt i Mellemøsten?

Der er ikke kun én konflikt i Mellemøsten – der er mange. De fleste konflikter har ikke noget med Israel at gøre.

Den måske største og mest langvarige konflikt er mellem sunni- og shia-muslimer. Den konflikt har varet i mere end 1300 år. Kurderne er en af de største etniske grupper i verden som ikke har deres egen nationalstat, og de kæmper for uafhæmngighed både fra Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran.  


Conflict Image miff.no

Over 400 meningsmålinger bekræfter at de fleste palæstinensere ønsker en palæstinsk stat fra Jordandalen til Middelhavet (uden Israel). Kun et mindretal på omkring 30 procent af palæstinenserne siger at de vil acceptere at en to-statsløsning bliver et varigt resultat.


Hvad er løsningen på Israel-“Palæstina” konflikten?

Første skridt mod en løsning, er at palæstinenserne er villige til at gå i direkte forhandlinger med Israel. Palæstinensisk side må også acceptere at Israel er kommet for at blive som en jødisk stat.

Så længe den accept ikke er på plads, vil det være vanskeligt at finde løsninger på andre uafklarede spørgsmål.

Israel blev oprettet for at være et hjem og en nødhavn for det jødiske folk, og stigende antisemitisme i verden, ikke mindst i det palæstinensiske samfund, viser hvor nødvendig det er at Israel forbliver en jødisk stat til det jødiske folk.


Conflict Image miff.no

Bosættelser behøver ikke at være en hindring for en palæstinensisk stat. Israel har afviklet alle sine bosættelser i Gazastriben. Flere skitser for fred har antydet at Israel kan give erstatningsområder for de dele af Judæa og Samaria (Vestbredden) de ønsker at beholde – læs mere HER.



Med noen få klikk kan du gi med mobilen din.