Hamas

image icon

Hamas er klassificeret af EU som en terrororganisation.


Hamas er en forkortelse som på arabisk står for Den islamiske modstandsbevægelse. Hamas er en palæstinensisk, islamistisk bevægelse som har haft kontrollen over Gaza siden 2007 og som har drevet en terrorkrig mod Israel siden terrorgruppen blev til i slutningen af 1980-erne. Hamas henter sine ideologiske rødder fra Det muslimske broderskab.

Hvad er Hamas?

I 2001, efter 11. september-angrebene i USA, satte Den europæiske unions råd (Council of the European Union) den militære del af Hamas på sin første liste over terrororganisationer. I 2003 blev også den såkaldte «politiske» del af Hamas tilføjet listen. Senest i 2017 bekræftede EUs øverste domstol at Hamas er en terrororganisation – læs mere HER.


image icon

«Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas.


Hamas vandt det andet og sidst afholdt palæstinensiske valg i 2006. Hamas fik 44,45 procent af stemmerne mens Fatah fik 41,43 procent, men grundet valgordningen sad Hamas tilbage med et rent flertal og 74 af 132 mandater i parlamentet. I kølvandet på valget fulgte en intensivering af konflikten mellem de to rivaliserende partier, som kulminerede da Hamas tog magten over Gaza-striben i 2007.

Hamas-pagten

Hamas-pagten (Hamas-charteret – læs mere HER, vedtaget 18. august 1988. «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Deres mål er at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting».


image icon

Hamas vandt det andet og sidst afholdte palæstinensiske valg i 2006. Hamas fik 44,45 procent af stemmerne mens Fatah fik 41,43 procent.


En Hamas-terrorist er motiveret af Hamas-charteret. «Vores kamp mod jøderne er meget omfattende og alvorlig, og vil følgelig have brug for al den loyale støtte vi kan få, og senere må den blive efterfulgt af nye fremstød og forstærket af bataljoner fra den vidt forgrenede arabiske og islamiske verden indtil fjenderne er overvundet og Allahs sejer er et faktum,» skriver Hamas.

Hamas er en islamistisk organisation i henhold til alle definitioner. «Det endelige mål er Islam, Profeten er vores eksempel og Koranen er grundloven,» skriver Hamas i deres charter. De klassiske antisemitiske konspirationsløgne i charteret viser også at gruppen har hentet inspiration fra nazister eller andre antisemitter i Europa.

Hamas og Israel

Israel og israelere har været Hamas’ terrormål fra starten. Det første Hamas-angreb kom i foråret 1989, da de kidnappede og myrdede to israelske soldater. Efter Oslo-aftalen i 1993 startede Hamas en terrorkampagne med selvmordsbombere hvor et stort antal civile israelere blev myrdet. I september 1997 forsøgte israelske agenter at likvidere Hamas-leder Khaled Mashal i Jordan, men aktionen mislykkes.


image icon

Hamas og Israel har været i flere større væbnede konfrontationer efter Hamas tog magten i Gaza-striben i 2007.


Hamas og Israel har været i flere større væbnede konfrontationer efter Hamas tog magten i Gaza-striben i 2007. De største har været Operation Støbt Bly (Operation Cast Lead) fra 27. december 2008 til 18. januar 2009 og Operation Grænsebeskytter (Operation Protective Edge) fra 8. juli til 26. august 2014. Fordi Hamas nægtede at indgå våbenhvile, men i ugevis fortsatte raketangreb mod Israel, led den palæstinensiske civilbefolkning under israelske forsvarsoperationer, hvis mål det var at standse raketangrebene mod israelske byer.

Hamas-angreb

Det første Hamas-angreb med en selvmordsterrorist kom i 1993. Fra september 2000 til marts 2008 gennemførte palæstinensiske terrorgrupper – Hamas, Al-Aqsa Martyrbrigader (Fatah), Islamisk Jihad, PFLP og andre – 108 selvmordsangreb som kostede 557 israelere livet og sårede flere hundrede på krop og sjæl. Israelske sikkerhedstjenester afværger hvert år flere selvmordsangreb og andre terrorplaner, og israelsk efterretning har også medvirket til at afværge jihad-angreb i Europa.

Hamas militære styrker

Hamas’ militære styrker er opkaldt efter Izz ad-Din al-Qassam (1882-1935), en terrorleder som ledede en terrorkrig mod jøderne i området i mellemkrigstiden. Hamas har titusindvis af krigere. Al-Qassam brigaderne kæmper for at realisere Hamas-målet om at fjerne verdens eneste jødiske stat og rejse Allahs banner over hele området.


image icon

Hamas’ militære styrker er opkaldt efter Izz ad-Din al-Qassam (1882-1935), en terrorleder som ledede en terrorkrig mod jøderne i området i mellemkrigstiden.


Hamas og Palæstina

Fra artikel 11 i Hamas-charteret: «Hamas tror at Palæstina har været et islamisk landområde (waqf) gennem generationer og frem til Opstandelsens dag.» «Ingen kan give afkald på det eller dele af det, eller forlade det eller dele af det.» Selv ikke alle arabiske og palæstinensiske ledere til sammen kan opgive det. «Det gælder for alle lande som er erobret af Islam med magt.»

I maj 2017 publicerede Hamas et nyt politisk manifest. I Norge, kom NRK med en helt anden udlægning af Hamas’ nye manifest. Hamas skriver at de «afviser ethvert alternativ til en fuld og fuldstændig frigørelse af Palæstina, fra floden til havet». Alligevel blev det af NRK udlagt som om Hamas «ikke længere vil udslette Israel». Eksemplet er taget fra MIFFs bog Det falske bildet av Israel.

Hamas-tilhængernes mest benyttede flag er grønt, med en islamisk trosbekendelse, skrevet på arabisk i hvid. Hamas-logoet viser hele det tidligere britiske mandatområde Palæstina, dækket i grønt – læs mere HER, som et signal om at Israel vil blive erstattet af en muslimsk stat. Logoet bærer også illustrationer af Klippedomen i Jerusalem og to sværd.

Hamas-ledere

Haniyeh
Hamas-leder Ismail Haniyeh talte under begravelsen af den iranske general Qasem Soleimani i januar 2020. (Foto: Khamanei.ir)

Grundlægger og første leder af Hamas var sheik Ahmed Yassin. Han var ansvarlig for en række terrorangreb mod Israel, inklusiv selvmordsbomber. I 2021 er Ismail Haniyeh Hamas-leder af Hamas-regimet i Gaza. Yahya Sinwar er også en af de mest magtfulde Hamas-ledere. Han har siddet 22 år i israelsk fængsel for kidnapning og drab af to israelske soldater, men blev løsladt i en fangeudveksling i 2011.

Fathi Hamad er medlem af den palæstinensiske rådgivende forsamling (PLC) og er en af toplederne i den islamistiske terrororganisation Hamas. «Vi må dræbe alle jøder på planeten jorden! Vi må slagte og dræbe dem, med Allahs hjælp,» sagde Hamad under en tale 12. juli 2019. Han opfordrede også palæstinensernee i Judæa og Samaria (Vestbredden) til at dræbe israelere med kniv.


image icon

Hamas skriver at de «afviser ethvert alternativ til en fuld og fuldstændig frigørelse af Palæstina, fra floden til havet».


Hamas – shia eller sunni?

Sunni og shia er de to store retninger i islam. Splittelsen af retningerne opstod kort tid efter profeten Muhammeds død. Det muslimske broderskab, Hamas og de fleste palæstinensere er sunni-muslimer. Efter den shia-muslimske revolution i Iran i 1979, og de tætte forbindelser mellem Iran og terrorgrupperne i Gaza-striben, har flere palæstinensere valgt at konvertere til shia-islam.

Hamas er en sunni-muslimsk organisation, men det har ikke hindret dem i at modtage økonomisk og militær støtte fra shia-muslimske Iran. Fjenskabet mod Israel forener dem. «Ingenting skete [i Gaza] uden direkte ordre og tilsyn» fra Iran, sagde generalsekretæren i Islamisk Jihad, Ziyad al-Nakhaleh, i december 2020 – læs mere HER. Han oplyste også at iranske raketter var brugt til at angribe Tel Aviv i Israel.

Hamas og Iran

Hamas har længe modtaget økonomisk- og militær støtte fra Iran, men der opstod et midlertidigt brud i samarbejdet grundet borgerkrigen i Syrien fra 2011. I 2012 erklærede Hamas åben modstand mod Assad-regimet, som udkæmpede en blodig krig mod Hamas-lignende grupper tilknyttet Det muslimske broderskab. Iran stod på Assad-regimets side, og flyttede megen af sin hjælp til Hamas over til Islamisk Jihad. De seneste år har Iran og Hamas fundet sammen igen.

Hamas og Hizbollah

Den syriske borgerkrig skabte også et midlertidigt brud mellem Hamas og Hizbollah, men de seneste år har de genoptaget samarbejdet. Selv om Hamas og Hizbollah har forskellig religiøs orientering, er de forenet i deres jihad mod Israel. Begge grupper søger også at konsolidere og sikre deres politiske magt i områderne hvor de har deres kontrol – Gaza og Libanon.


image icon

Splittelsen mellem Fatah og Hamas gør «Palæstina» til en fantasistat.


Hamas og Fatah

Hamas og Fatah har længe været bitre rivaler i det palæstinensiske samfund. I Judæa og Samaria (Vestbredden) bliver palæstinensere tilknyttet terrorgruppen Hamas forfulgt og undertrykt af de Fatah-kontrollerede selvstyremyndigheder, og i Gaza-striben bliver palæstinensere tilknyttet Fatah forfulgt og undertrykt af Hamas-regimet – læs mere HER. En række aftaler om samarbejde og nyvalg har vist sig aldrig at blive realiseret.

Splittelsen mellem Fatah og Hamas gør «Palæstina» til en fantasistat – læs mere HER. Siden 2007 har «Palæstina» haft to inkompatible præsidenter, to rivaliserende premierministre, kernepunkter i en grundlov som begge parter bryder, ingen fungerende lovgivning, ingen evne til at afholde valg, en befolkning som for det meste ikke er under deres kontrol, grænser som vil annektere territorium under kontrol af en anden magt og intet klart oplæg til at løse ovenævnte konflikter.

Hamas-regimet i Gaza

Hamas har haft fuld militær- og civil kontrol over Gaza-striben siden 2007. Hamas vandt magten i et blodigt kup hvor over 120 stridende og 39 civile menes at være blevet dræbt. Fatah-versionen er at Hamas tiltvang sig magten militært, Hamas-versionen er at Fatah planlagde et blodigt kup mod Hamas og at de tog kontrollen i selvforsvar. Efter den palæstinensiske borgerkrig har et stort antal Fatah-loyale palæstinensere som var ansat af de palæstinensiske selvstyremyndigheder i Gaza fortsat med at få løn finansieret af udenlandsk bistand (inklusiv dansk bistand betalt af de danske skatteydere), UDEN at arbejde – læs mere HER.


image icon

Kvinderne i Gaza diskrimineres på flere områder af Hamas-regimet.


Kvinderne i Gaza diskrimineres på flere områder af Hamas-regimet. Journalist Åshild Eidem skriver: «For eksempel er strafferammen for utroskab to år for kvinder og seks måneder for mænd. Mænd kan desuden kun straffes hvis utroskabet sker uden for ægteparrets hjem, kvinder derimod, kan straffes uanset hvor utroskabet sker. Et andet eksempel er voldtægt: Hvis voldtægtsmanden går med til at gifte sig med offeret, slipper han for straf. Derudover er strafferammen for æresdrab i Gaza maksimum to år, betydeligt lavere end for andre drab.» Ifølge Eidem er familievold ikke strafbart i Gaza-striben.

Hamas og Syrien

Frem til 2012 havde den politiske ledelse i Hamas sit hovedkvarter i Damaskus i Syrien. Daværende Hamas-leder Khaled Mashaal valgte side i borgerkrigen mod Bashar Assad, og sendte både våben og ammunition til militante palæstinensere i Yarmouk-lejren for at bekæmpe regimets styrker. Assad vandt krigen, og har foreløbigt ikke taget Hamas ind i varmen igen. Regeringen i Damaskus ser på Hamas som «terrorister».

Søn af Hamas

Søn af Hamas (Son of Hamas) er en bog skrevet af Mosab Hassan Yousef (født i 1978), udkom på norsk i 2010 (er også udkommet på dansk). Yousef er den ældste søn af sheik Hassan Yousef, en af Hamas grundlæggerne i Judæa og Samaria (Vestbredden). Efter et tilfældigt møde med en britisk turist startede Mosab en personlig rejse som førte ham ud af Hamas, i samarbejde med israelske sikkerhedstjenester, konverterede han til kristendommen og fik politisk asyl i USA.


image icon

«Ingenting skete [i Gaza] uden direkte ordre og tilsyn» fra Iran, sagde generalsekretæren i Islamisk Jihad, Ziyad al-Nakhaleh, i december 2020.


Støre og Hamas

I 2011 fortalte daværende Hamas-leder Khaled Mashaal til norsk TV2 at han havde haft «en del telefonsamtaler» med Jonas Gahr Støre. Det var et brud på Vestens enighed om ikke at have politisk kontakt med terrorgruppen Hamas. Da norsk TV2 spurgte Støre om han havde haft samtaler med Mashaal, benægtede Støre det først. På det tidspunkt forsøgte Støre at afbryde optagelsen af interviewet, og bad om at starte om igen – læs mere HER.

Efter norsk TV2 stillede spørgsmålet igen, indrømmede Støre at han havde har telefonkontakt med Mashaal, men kun i 2007. Oppositionen i det norske Stortinget reagerede kraftigt og beskyldte udenrigsministeren for at lyve om kontakten med Hamas. MIFF afdækkede at Støre blot én måned tidligere havde skrevet til en stortingsrepræsentant: Norge har «aldrig anerkendt Hamas eller oprettet forbindelser med bevægelsen på politisk nivieau – læs mere HER». Norsk TV2 afslørede at Støre under alle omstændigheder havde telefonforbindelser med den politiske leder i Hamas.

Vesten har krævet at Hamas at de tager afstand fra terror, at de anerkender Israels eksistens og anerkender indgået aftaler mellem Israel og de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Det var et krav som Gahr Støre hævdede at Norge opretholdte under hans tid som udenrigsminister, men han instruerede alligevel norske diplomater til at tale med Hamas og havde tilmed selv kontakt med Hamas-lederen.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on email
Email
Share on whatsapp
WhatsApp