Iran

Iran er en regional stormagt i Mellemøsten. Der er over 83 millioner indbyggere i Iran (9 gange så mange som Israel) og et areal på 1,6 millioner kvadratkilometer (75 gange så stort end Israel). Det store flertal af befolkningen i Iran er shia-muslimer. Frem til 1935 hed landet Persien. Iran har været en «islamisk republik» siden 1979.


image icon

«I Iran er der ikke pressefrihed, ingen ytringsfrihed, intet uafhængigt retsvæsen og ingen frie valg. Der er ikke religionsfrihed, selv ikke for shia-muslimer, som tvinges af Irans teokrati til at følge flere officielle regler.» Elliot Abrams.


Teheran

Teheran (Tehran på engelsk) er hovedstaden og den største by i Iran. I hele storbyområdet er der over 16 millioner indbyggere (2018), byen er dermed den mest folkerige i Mellemøsten efter byen Kairo i Egypten. Der skete en betydelig udskiftning af indbyggerne i Teheran i løbet af 1980’erne efter mange indbyggere flygtede efter revolutionen og Iran-Irak-krigen. Samtidig bosatte et stort antal interne flygtninge sig fra vest og sydvest i hovedstaden.


image icon

Iran ligger i «bunden af bakken» af Elburzbjergene. Vulkanen Demavend (5670 moh), er en af de højeste vulkaner i Asien.


Irans hovedstad ligger i den historiske regionen Media. Historikere mener at der har boet mennesker i området i flere tusind år, der er kun få skriftlige kilder fra området dateret før 1200-tallet. Da englænderen Thomas Herbert besøgte Teheran i 1627, fortalte han at der var omkring 3 tusind huse i byen. Kong Agha Mohammad Khan gjorde Teheran til Irans hovedstad i 1786.

Iran protester

Iran styres af et autoritært regime med betydelige brud på menneske- og borgerrettigheder. Der har været flere protester i Iran, men de nedkæmpes med hård hånd og voldelige midler af regimet og deres støttespillere. Flere af protestene er et resultat af Irans statskontrolleret økonomi, hvor dele af befolkningen protesterer mod voldsomme prisstigninger på livsnødvendige varer og tjenester.


image icon

Bahá’í er en religion af iransk oprindelse, men under det islamiske regime er bahaierne blevet udsat for voldsom forfølgelse og diskrimination. Lige efter den islamiske revolution i 1979 blev medlemmer af baha’i-troen erklæret for ubeskyttet vantro. Det betød at de blev mere udsat for forfølgelse end jøder, kristne og zoroastrianere, som alle har begrænsede rettigheder i Iran, i henhold til islams traditionelle praksis af «beskyttet minoriteter» (dhimmi).


Bahá’í er en religion af iransk oprindelse, men under det islamiske regime er bahaierne blevet udsat for voldsom forfølgelse og diskrimination. Lige efter den islamiske revolution i 1979 blev medlemmer af baha’i-troen erklæret for ubeskyttet vantro. Det betød at de blev mere udsat for forfølgelse end jøder, kristne og zoroastrianere, som alle har begrænsede rettigheder i Iran, i henhold til islams traditionelle praksis af «beskyttet minoriteter» (dhimmi).

Bahá’ís Universelle Retfærdighedens Hus ligger i Israels største blandet by, Haifa – læs mere HER.

2 April 2015 Atom avtale
Repræsentanter fra landene som indgik atomaftalen. I midten Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif og EUs udenrigschef Federica Mogherini. (Foto: USAs udenrigsministerium / Flickr.com)

Irans atomprogram

Iran startede allerede deres atomprogram i 1950’erne mens de var allierede med USA og Vesten. Samarbejdet stoppede bradt efter den islamiske revolution i landet i 1979. På et tidspunkt efter Iran-Irak-krigen i 1980’erne, satte Iran igen turbo på atomprogrammet. I da er Iran ved at opbygge atomvåbenkapacitet, udtalte Frankrigs udenrigsminister i januar 2021.

Iran-aftalen

I 2015 indgik Iran aftalen (Joint Comprehensive Plan of Action) med de fem faste medlemmer af FNs sikkerhedsråd samt Tyskland og EU. Iran-aftalen, eller Atomaftalen med Iran, lagde begrænsninger og et kontrolregime på Irans atomprogram og ophævede sanktionerne mod landet. Både Israel og flere sunni-muslimske arabiske lande så meget skeptisk på aftalen – den begrundes nærmere i artiklen 16 grunde til at Iran-aftalen er en katastrofe – klik HER.

Parallelt med deres atomprogram har Iran udviklet og produceret et stort antal langdistance raketter, flere af dem med kapacitet til at bære atomstridshoveder. Atomaftalen med Iran satte ikke en stopper for udviklingen. Nogle af Irans raketter kan allerede nå mål i Europa og hele Israel. Gennem kontrollen af Hizbollah og Islamisk Jihad (og samarbejdet med Hamas) har Iran også et stort antal kort- og mellemdistance raketter sigtet mod israelske byer – læs mere HER.

Atomavtale
I april 2018 præsenterede Israels premierminister Benjamin Netanyahu bevis for et iransk atomvåbenprogram. (Foto: Amos Ben Gershom, GPO)

image icon

Atomaftalen med Iran styrker Irans økonomi og dermed også deres militære styrker og terrornetværk.forfølgelse end jøder, kristne og zoroastrianere, som alle har begrænsede rettigheder i Iran, i henhold til islams traditionelle praksis af «beskyttet minoriteter» (dhimmi).


Ali Khamenei

Seyyed Ali Hosseini Khamenei (født 1939) har været den øverste leder i Iran siden 1989. Før det var han præsident i perioden 1981-1989 og en nær medarbejder af revolutionslederen Ayatolah Khomeini. I 2018 udtalte Khamenei at Israel «snart vil forsvinde». Han har flere gange talt ved møder hvor deltagerne råbte «død over Israel».

Arak

Arak er en vigtig industriby i Iran med over 600.000 indbyggere. Byen ligger 1.700 meter over havet. I Arak har iranerne bygget et atomanlæg med 40 megawatts termisk reaktor til produktion at tungt vand. Ved fuld produktion anslås det at anlægget årligt vil kunne producere 9 kilo plutonium til brug i atomvåben.

Islamiske revolution

Den iranske revolution, eller den islamiske revolution, dækker over flere hændelser som førte til at den iranske shah blev væltet som landets leder og erstattet af en islamisk republik med ayatollah Ruhollah Khomeini som leder. Demonstrationerne mod shahen begyndte i oktober 1977 og revolutionen kulminerede i februar 1979.


image icon

Antallet af henrettelser af dødsdømte fanger ligger i Iran på omkring 250 om året.


Mohsen Fakhrizadeh Mahabadi

Mohsen Fakhrizadeh Mahabadi, professor i fysik og officer i den iranske revolutionsgarde, blev i 2018 nævnt som leder af Irans hemmelige atomvåbenprogram af Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Den 27. november 2020 blev Fakhrizadeh dræbt ved et attentat tæt på hovedstaden Teheran. I Israel blev Fakhrizadeh og hans atomprogram set som en eksistentiel trussel mod den jødiske stat – læs mere HR.

Revolutionsgarden

Revolutionsgarden i Iran (Islamic Revolutionary Guard Corps) blev etableret i april 1979, kort tid efter islamisterne vandt magten under revolutionen. Hensigten med styrken er at beskytte landets islamiske politiske system og bekæmpe interne og eksterne trusler mod regimet. Revolutionsgarden har udover flere hundrede tusind soldater, også en stærk økonomisk, social og politisk rolle i landet.

Qasem Suleimani

Qasem Suleimani var Irans mægtigste militære leder for udenlandske operationer til han blev dræbt ved et luftangreb i Iraks hoved, Bagdad internationale lufthavn 3. januar 2020. USA påtog sig ansvaret angrebet. Suleimani ledede Quds-styrken i Revolutionsgarden, en specialafdeling som specialiserer sig i hemmelige operationer og efterretning.


image icon

Qasem Suleimani var en af Israels værste fjender. General Soleimani var aktiv i planer om at angribe amerikanske diplomater og soldater både i Irak og i regionen. General Soleimani og hans Quds-styrke er ansvarlig for hundredvis af døde amerikanske soldater og allierede og for at såre tusindvis, udtaler Pentagon.


Iranske jøder

Antallet af iranske jøder faldt dramatisk efter den islamiske revolution i 1979. Før revolutionen levede der 80.000-100.000 jøder i landet. Ifølge officiel statistik var der kun 9.000 jøder i 2016. Størstedelen af de iranske jøder som var tvunget til at flygte fra landet fandt deres nødhavn i Israel. De fleste jøder forlod landet i løbet af de første voldelige år efter 1979. Selv de iranske jøder som har bevist deres loyalitet over for ayatollaherne (ved blandt andet at komme med voldsom kritik og fordømmelse af Israel), lever som andenrangs borgere – læs mere Her.

Islamisme

Islamisme er en politisk ideologi, hvis mål det er at styre samfundet i henhold til islam. I Iran har shia-muslimske islamister haft magten siden 1979, og revolutionen kan ses som et afgørende gennembrud for islamismen i moderne tid. Iran er siden blevet en sponsor for ekstreme og voldelige islamistiske grupper i flere lande, inklusiv Hizbollah og palæstinensiske terrorgrupper som bekriger Israel.

Khomeini

Sayyid Ruhollah Musavi Khomeini (født 1902), ofte omtalt som Ayatollah Khomeini, var en iransk politiker og religiøs leder som tog magten i Iran efter revolutionen i 1979. 2500 års persisk monarki var dermed slut. Før han vandt magten, var Khomeini 14 år i eksil, i Tyrkiet, Irak og Frankrig.

Iran-Irak krigen

Iran-Irak krigen begyndte 22. september 1980 efter Irak invaderede Iran. Krigen varede knap otte år og kostede mindst 600.000 mennesker livet. Saddam Hussein, den daværende diktator i Irak ville udnytte uroen efter den islamiske revolution for at få fat i de olierige områder i Iran. I juni 1982 vandt Iran stort set alle områderne tilbage som Irak erobrede da krigen brød ud.


image icon

Både Iran og Irak mistede flere hundredtusind soldater og civile i løbet af krigen i 1980-1988.


Fordow

Tæt på landsbyen Fordow, 32 kilometer nordøst for Qom, har Iran i hemmelighed, bygget et underjordisk uran berigelsesanlæg. Anlægget ble opdaget af vestlige efterretningstjenester og meldt af International Atomic Energy Agency (IAEA) i september 2009. Vestlige lande kritiserede Iran i stærke vendinger fordi de ikke have oplyst om anlæggets eksistens.

Shahen af Iran

Shah er det gamle persiske ord for konge eller fyrste. Muhammed Reza Shah Pahlavi var den sidste shah af Iran, han blev tvunget fra magten under revolutionen i 1979. Pahlavi herskede fra 1941. Fra 1950’erne sikrede shahen sig i stigende grad kontrollen. I 1975 blev der indført et et-partisystem, de fleste aviser blev lukket og premierministeren blev reduceret til at være shahens rådgiver.

Savak var shahens hemmelige politistyrke, etableret i 1957. Da islamisterne kæmpede sig til magten, fik de i første omgang støtte fra flere venstreorienterede og demokratiske grupper som ville af med shahens enevælde og Savaks brutale metoder. Mange af de støttespillere blev efterfølgende forfulgt af det nye islamiske regime.


image icon

I 1994 angreb terrorister, på opfordring fra Iran, et jødisk forsamlingshus i Buenos Aires, Argentina. 85 personer blev dræbt ved terrorangrebet.


Iran Saudi
Den største konflikt i Mellemøsten er kampen om hegemoni mellem Iran og Saudi-Arabien. (Fotomontage via UN Watch)

Iran terror

Iran har i mange årtier været en af verdens største sponsorer af terror. Allerede i 1980’erne var ayatollah-regimet aktiv i terror mod Israel gennem deres støtte til terrororganisationen Hizbollah i Libanon. Senere er Iran blevet en vigtig sponsor af terrororganisationerne Hamas og Islamisk Jihad.

I 1994 blev et jødisk forsamlingshus i Buenos Aires, Argentina, ramt af en kraftig bilbombe. 85 personer blev dræbt og flere hundrede blev såret ved eksplosionen. I 2006 udtalte argentinske anklagere at Iran stod bag terrorangrebet, og at Hizbollah udførte det. I 2015 anklagede den ene anklager, Alberto Nisman landets daværende præsident for at dække over sagen. Få timer senere blev Nisman myrdet og nåede dermed ikke at vidne i sagen.

Irans hær, på persisk ofte forkortet: AJA, er den islamske republiks konventionelle militære styrker. Irans hær er opdelt i landstyrker, luftstyrker, marine og luftforsvar under fælles kommando. Iranske mænd har 21 måneders tvungen værnepligt. Hæren har vover over 400.000 aktivt personale.

Bushehr

Bushehr er en havneby i i Den persiske bugt (Den arabiske golf). Tidligere var Bushehr den vigtigste havneby i Persien, men dens manglende jernbaneforbindelse til det indre land, har reduceret havnebyens betydning. Udenfor Bushehr ligger et atomkraftværk som er blevet knyttet til elektricitetsnetværket i 2011.


image icon

Afstanden mellem Jerusalem og Teheran er omkring 1560 kilometer.


Trusler mod Israel

Trusler og had mod Israel skyldes ikke kun Israels samarbejde med shahens sikkerhedsstyrker. Iranerne ser Israel som en vestlig bastion i den muslimske verden. Hvis det lykkedes dem at svække, eller tilmed at ødelægge Israel, vil det være en sejr for Irans mål om at opnå regional kontrol og hegemoni. Israels nye alliancer med sunni-arabiske stater har kun gjort det endnu mere afgørende for Iran at svække Israel. I 2021 udkom en rapport som viser at skolebøgerne i Iran er mere antisemitiske end nogensinde – læs mere HER.

Grundet sanktioner og atomaftalen fra 2015 er Irans atomvåbenprogram blevet forsinket, men om få år udløber restriktionerne i atomaftalen. Dvs. at Iran også vil få mere nøjagtige og længere-rækkende raketter og centrifuger som er 10 til 20 gange mere effektive. Israels afsløringer af Irans atomarkiver viser at landet har haft et militært atomprogram. Det viser også at kundskaben er blevet lagret med henblik på at kunne genoptage programmet. Læs HER om de vurderinger Israel må gøre sig i forhold til Irans atomprogram.

Hamas

Hamas – læs mere om terrorgruppen HER, har længe modtaget økonomisk- og militær støtte fra Iran, der skete dog et midlertidigt brud i samarbejde som følge af borgerkrigen i Syrien fra 2011. I 2012 erklærede Hamas åben modstand til Assad-regimet, som kæmpede en blodig krig mod Hamas-lignende grupper tilknyttet Det muslimske broderskab. Iran stod på Assad-regimets side, og flyttede meget af af sin hjælp til Hamas over til Islamisk Jihad. De seneste år har Iran og Hamas fundet sammen igen.

Hizbollah


image icon

I borgerkrigen i Syrien har Iran kæmpet på det alawittiske regimes side. Alawittene udgør 10-12 procent af befolkningen i Syrien og er en religiøs retning som udspringer af shia-islam.


Syrien-konflikten

Iran har spillet afgørende rolle i Syrien-konflikten. Da den syriske borgerkrig begyndte i 2011 kastede Hizbollah og Iran sig tidligt ind i kampen i forsvaret for Assad-regimet. Flere tusind Hizbollah-krigere og andre shia-krigere er blevet dræbt og såret ved kampene, i en blodig krig som har kostet over en halv million mennesker livet. Israel har flere gange bombet våbenkonvojer med avancerede våben på vej til Hizbollah i Libanon.

I senere år, i samarbejde med lokale militser, forstærket med shia-muslimske fremmedkrigere fra flere lande, har Iran haft succes med at få kontrol over større områder i Yemen, Irak og Syrien. Iranerne motiveres af ønsket om at fremme shia-muslimsk tro og levemåde og styrke shia-muslimske minoriteter i den arabiske verden. Men målet er også at skabe regional hegemoni, og her henter iranerne inspiration fra deres egen historie under det persiske imperium.

Flere hundrede iranske officerer fra revolutionsgarden, støttet af tusindvis af shia-muslimske militssoldater, er allerede på plads i Syrien. Irans plan er at udnytte krigen i Syrien og skabe et Teheran-styret militært netværk i Syrien som ikke er underlagt de syriske myndigheder i Damaskus. Iran styrker også sin tilstedeværelse ved at flytte flytte store mængder shia-muslimer ind i de områder af Syrien som mange sunni-muslimer har forladt.

For at styrke terrororganisationen Hizbollah og iransk-kontrollerede militser i Libanon og Syrien, forsøger Iran at sikre sin kontrol over en forsyningskorridor gennem Irak. Trods amerikansk militær tilstedeværelse øst i Syrien, kommer Iran nærmere og nærmere det mål. Når Iran har sikret sig kontrollen i kølvandet på Syrien-krigen, vil revolutionsgarden uden tvivl øge presset mod Jordan

Borgerkrigen i Syrien

Iran ser borgerkrigen i Syrien som deres mulighed for at opbygge konventionelle styrker i Israels nærmeste nabolag. Iran havde i forvejen deres trusler mod Israel via Hizbollah i Libanon, Hamas og Islamisk Jihad i Gaza-striben. Snarest muligt, senest når atomaftalen udløber, er det Irans mål at have så truende en konventionel styrke i Israels nærmeste nabolag at det vil afskrække Israel fra at stoppe Irans atomvåbenprogram militært. Teheran har som mål at sikre sig lige så god en militær kontrol i Syrien som i Libanon.


image icon

I krigen i Yemen har Iran støttet Houthiene, en shia-muslimsk bevægelse.


Yemen

Yemen ligger helt syd i Den arabiske halvø. Landet har tæt på 30 millioner indbyggere. I 2004 gjorde shia-muslimer med støtte fra Iran, oprør mod myndighederne i Yemen. De seneste år har det udviklet sig til en borgerkrig som har kostet rigtig mange menneskeliv. Flere arabiske lande er også aktive støttespillere for de krigende parter i Yemen.

I 2011 blev Yemens mangeårige diktator, Ali Abdullah Saleh, afsat. Yemen konflikten blev intensiveret da Houtih-bevægelsen, som kæmper for Yemens shia-muslimske minoritet, tok kontrol over Saada-provinsen og andre områder i nærheden. Ultimo 2014, primo 2015 overtog oprørene landets hovedstad, Sanaa og regeringsinstitutionerne.

Krigen i Yemen blev endnu mere international i marts 2015, da Saudi-Arabien og 8 andre arabiske lande begyndte at bombe Sanaa. Ifølge Reuters deltog fly fra Egypten, Marokko, Jordan, Sudan, Kuwait, Emiraterne, Qatar og Bahrain. Pakistan sendte marineskib for at deltage i en international våbenembargo mod Houthierne.

Yemen krigen sluttede ikke hurtigt, som Saudi-Arabien ellers havde håbet på. Houthierne har formået at bide sig fast, og har, i marts 2021, kontrol over det meste af Nord-Yemen. Ifølge USA og Saudi-Arabien modtager Houthi-regimet våben og træning af Iran. Irans øverste leder Al Khamenei har erklæret sin støtte til Houthierne.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on email
Email
Share on whatsapp
WhatsApp