Search
Den iranske atomforsker Mohsen Fakhrizadeh (indfelt) blev dræbt i et attentat udenfor Teheran. (Foto: IRIB)

Attentatet mod Fakhrizadeh handler ikke om Biden

Er en del af en langvarig kamp for at forhindre Iran i at få atomvåben.

Den 27. november blev den iranske atomforsker Mohsen Fakhrizadeh dræbt i et attentat udenfor den iranske hovedstad Teheran – læs mere HER. Fakhrizadeh var Irans vigtigste atomforsker og ledede det iranske atomvåbenprogram.

Selv om der ikke er nogen officiel bekræftelse på hvem stod bag attentatet, er der flere Mellemøst-eksperter og politikere som antyder at målet med attentatet har været at undergrave Joe Bidens eventuelle forsøg på at få USA til at genoptage atomaftalen med Iran. Men det er en helt forkert vurdering, skriver kommentator Herb Keinon i avisen Jerusalem Post.

«Likvideringen af Fakhrizadeh handler ikke om Biden, men snarer om Israels næsten tre årtiers lange kamp for at forhindre Iran i at få en atombombe. Det handler om at israelerne – hvis det rent faktisk er dem som står bag drabet, det er hverken blevet anerkendt eller bevist – vil forhindre det de ser som en eksistentiel trussel mod dem», skriver han.

Attentatet er i så fald blot det seneste i en række skridt taget i løbet af de seneste tre årtier for at forhindre Iran, som siger de vil udslette Israel, i at udvikle et våben som giver dem mulighed for at gøre det. Drabet på Fakhrizadeh, en af nøgleaktørerne i deres kernefysiske program, vil endnu en gang bremse Irans muligheder for at udvikle atomvåben.

USAs visepresident Joe Biden. (Skjermdump fra AIPAC-tale 20. mars 2016)
Flere tror Joe Biden vil føre USA tilbage til atomaftalen med Iran. (Skærmdump fra AIPAC-tale 20. marts 2016)

«Ingen er naturligvis uerstattelige, men det tager lang tid at finde en erstatning for en person på toppen af pyramiden. Og det spil har i flere årtier handlet om at købe tid […] i håb om at ayatollah-regimet ville ændre sig, eller at iranske ledere selv vil indse at prisen for deres atomprogram er for høj», skriver den israelske kommentator.

Selv om de har forsøgt at udvikle atomvåben siden slutningen af Iran-Irak-krigen i 1988, har Iran endnu ikke opnået deres mål. Det skyldes ikke manglende indsats, eller manglende evner i forhold til andre lande med atomvåben. Det skyldes Israel og andre vestlige lande som igennem årene har har gjort hvad de kunne for at forhindre Iran i at få atomvåben.

«Handlingerne inkluderer at starte stråselskaber for at sælge ødelagte varer til iranerne, således at deres centrifugere ville blive ødelagt, datavirus og cyber-sabotage, mystiske eksplosioner og attentater», skriver Keinon.

«Israel har lovet at de vil forhindre Iran i at udvikle atomvåben. De fleste forestiller sig at det vil ske med bomber og missiler, som det var tilfældet da Israel ødelagde de irakiske atomreaktorer i 1981 og de syriske i 2007. Men hvem siger at det skal gøres på den måde? Det er sjældent en vinderformel blot at bruge de gamle opskrifter», skriver han videre.

Så langt er Iran blevet forhindret i nå sine kernefysiske mål efter flere mindre operationer – læs mere om det HER på norsk, hvor drabet på Fakhrizadeh blot er det seneste eksempel, frem for en stor og dramatisk eksplosion.

At fremstille drabet på Fakhrizadeh for at være et greb for at komplicere tingene for Biden, som eksempelvis NUPI-forsker Kjetil Selvik gør i VG – læs mere HER på norsk, han tager ikke højde for i hvor høj grad den israelske regering virkelig mener at et kernefysisk Iran er en eksistentiel trussel som må stoppes med alle midler.

Tungtvannsreaktoren i Arak er ett av Irans atomanlegg. (Illustrasjonsfoto: Wikimedia Commons)
Israel ser det iranske atomprogram som en eksistentiel trussel. Her fra tungtvandsreaktor i Arak. (Illustrationsfoto: Wikimedia)

«Desuden behøver drabet ikke at undergrave diplomatiet som Biden eventuelt vil søge. Drabet ble udført under den afgående Trump-administration. Hvis Iran virkelig ønsker en ny start med den nye administration – som de lader til at være meget interesserede i – vil det blot være kontraproduktivt at lade drabet stå i vejen».

I den sammenheng er det også værd at bemærke det israelske perspektiv, som er at atomaftalen med Iran er en stor feil, fordi vilkårene i aftalen betyder at Iran kan producere så meget kernefysisk brændstof de vil i 2030. Og som attentatet mod Fakhrizadeh viser, vil Israel ikke – hvis de er involveret – sidde stille og lade det de anser for en eksistentiel trussel udvikle sig – uanset hvem USAs præsident er.

«Hvad angår alle truslerne og bekymringerne om iransk gengældelse mod israelere og/eller jøder i verden, så må truslerne tages alvorligt, men de må ikke paralysere. Skilte på hebraisk i Teheran opfordrer til at jævne Tel Aviv med jorden er ment som psykologisk krigsføring: for at skræmme israelerne», skriver Keinon og slutter:

«Men hvis rapporterne om at Israel var involveret i drabet på Fakhrizadeh er sande, så viser fremgangsmåden – i dagslys og uden at nogen blev arresteret, endnu en gang Israels enorme kapacitet – det gælder også evnen til at kappe slangens hoved af i sin egen rede. Og det kan være klogt af Iran at tage i betragtning når de vurderer deres næste træk».

Læs også MIFFs artikel: Dagen efter at Iran har angrebet Israel med atomvåben

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp