Prof. Eitan Shamir er seniorforsker ved Begin-Sadat Center for Strategiske Studier, professor i politiske studier ved Bar-Ilan University og tidligere leder af National Security Doctrin Department i Israels ministerium for strategiske anliggender. I 2023 udgav han sin seneste bog – The Art of Military Innovation: Lessons from the IDF.
Her er et uddrag af hans analyse i The Algemeiner, af krigen mod Hamas i Gaza og terrortruslen mod Israel:
Der er gået ti måneder siden flere tusinde Hamas-terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza til Israel, og begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
Hamas har påstået at deres mål var, at få dømte terrorister løsladt fra israelske fængsler, men det må antages at Hamas’ mål var mere omfattende.
Effekterne af krig kan ofte ikke kontrolleres og kan være både uforudsigelige og langvarige. Krig kan også have indirekte virkninger, der er mere betydningsfulde end de militære mål. Det så vi eksempelvis, da USA væltede Saddam Hussein i Irak, uden at tage med i betragtning, at Iran kunne udnytte muligheden for at blive en regional magt. Israel definerede ikke en fredsaftale for Sinai som et af deres mål med Yom Kippur-krigen, men det var hvad, krigen førte til. Da Israel i 1982, trak sig ud af Libanon, formåede de at fjerne Fatah med Arafat i spidsen derfra. Men Israel regnede ikke med, at terrororganisationen Hizbollah ville tage over i Libanon.
Hamas udnyttede krisen i det israelske samfund i månederne op til massakren, der kom som et chok og har efterladt det israelske samfund dybt traumatiseret.
Efter massakren blev byer og samfund tæt på Gaza evakueret. Det samme skete i Nord-Israel af frygt Hizbollah-angreb. I alt er omkring 200.000 israelere blevet flygtninge i deres eget land. Nu er den lange genopbygningsproces i Syd-Israel begyndt, men i Nord-Israel vides det ikke, hvornår indbyggerne kan vende hjem igen. Hizbollah har udnyttet krigen i Gaza til at angribe israelske byer med raketangreb, der har ødelagt indbyggernes boliger. For første gang siden Israel blev oprettet som en moderne stat i 1948, er det suveræne Israel skrumpet i takt med at deres indbyggere er blevet evakueret.
Israels forsvarshær (IDF) var ikke forberedt på Hamas-massakren, dvs. at terrorgruppen nåede at myrde flere inden de blev stoppet. Omvendt har IDF’s hårde kampe mod Hamas i Gaza kostet færre liv end forventet. Desværre har IDF lidt høje tab og mistet hvad der svarer til en hel brigade, inkl. særligt trænede soldater og højtstående felt kommandører.
Hamas har mobiliseret massarne i verden, hvilket har sat gang i eksplosiv Israel-had og antisemitisme. Blandt Israel-haderne er flere lande, NGO’er og FN. Der har også været store anti-israelske demonstrationer og Hamas-støttekampagner i flere hovedstæder.
Derudover er de internationale domstoleblevet terroristernes legeplads – eksempelvis ved ICC og ICJ. De absurde retssager, der rejses mod Israel, vil få langvarige konsekvenser for Israels position i verden. Israel-haderne har også mobiliseret de studerende på universiteter i USA og Europa, ikke set siden protesterne mod Vietnamkrigen i 1960’erne. Vi ser også at boykot-Israel bevægelser (BDS) styrkes. Flere lande har forbudt overførsel af militært udstyr til Israel og overførsel af nødhjælp.
Krigen mod Hamas har presset Israels økonomi og fået verdens førende ratingbureauer til at nedjustere Israels økonomi og vækstprognose, hvilket gør det sværere for Israel at optage billige lån til at finansiere deres økonomiske underskud forårsaget af krigen.
Med deres grusomme massakre, fik Hamas den palæstinensiske sag på alles læber. En regional løsning uden en samlet løsning synes umulig nu, hvilket vil sige at Israel tvinges til indrømmelser. Samtidig flere lande anerkendt en palæstinensisk stat.
Hizbollah i Libanon har udsat Nord-Israel for massive angreb, Houthierne i Yemen har angrebet skibe i Det Røde Hav og har angrebet den israelske by Eilat med missiler og antiluftskytsmissiler. Israel er også blevet angrebet af shia-militser i Irak.
Selv efter flere måneders Hizbollah-angreb, er verden knap nok kommet med fordømmelser. Det viser, hvor svagt Israel står i verden.
Internt i Israel er splittelsen, der var før massakren, ved at vende tilbage med dem, der støtter den nuværende regering og dem, der er imod den.
Efter ti måneder har Hamas fortsat et jerngreb over dele af Gaza og holder fortsat omkring 120 gidsler fanget.
I Gaza har Israel formået at ødelægge store dele af Hamas’ militære kapaciteter og har svækket deres trussel mod Israels sikkerhed. Israel vil forhåbentligt have én fjende mindre, at skulle kæmpe imod ved den næste krig.
Israel har også brudt IDF-cheferne- og politikernes psykologiske barriere ved en landoperation i Gaza. Siden Anden Libanon Krig i 2006, har Israel været meget tilbageholdende med at udføre landoperationer, af frygt for store menneskelige tab og stigende internationalt pres. I den proces mistede Israel et vigtigt værktøj i sit militære arsenal. Det er også vigtigt at nævne Israels reservestyrker og deres rolle som en central IDF-styrke.
Israels land operation i Gaza kom bag på palæstinenserne og vil give genlyd i den palæstinensiske og regionale bevidsthed i mange år fremover – de har set at massakren mod Israel, har kostet dem dyrt.
Israel har igen bevist, at de vil kæmpe for at overleve og det israelske samfund har vist sammenhold som aldrig før. IDF har indkaldt mange reservister og mange israelere er rejst hjem for at forsvare deres land. Frivillige organisationer, familier, naboer – alle israelere på tværs af religion og baggrund står sammen i en ekstra svær tid.
Gidslerne er blevet Israels kollektive symbol på smerten, under massakren blev omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza. Ti måneder senere holdes omkring 120 gidsler fortsat fanget i enklaven. Hamas har indrømmet, at de ikke ved, hvor mange gidsler der er i live efter ti måneders fangenskab.
USA’s støtte er afgørende for Israels sikkerhed, under de iranske angreb mod israelske byer, så vi et styrket samarbejde mellem Israel og den internationale koalition ledet af USA. Vi så også et historisk samarbejde med arabiske lande, da lande som Jordan og Saudi-Arabien hjalp med at stoppe de iranske angreb. Det viser styrken ved Abraham-aftalerne, der blev indgået mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko i 2020 – hvem ved, måske vil Saudi-Arabien også slutte sig til aftalerne på et tidspunkt.
Samtidig har USA sendt blandede signaler i sin Israel-støtte og har blandt andet forsøgt at presse Israel til ikke at gennemføre sin Rafah-operation i Gaza.
Israel fik stoppet Hamas’ plan om at åbne flere fronter – Hamas forsøgte at trække Judæa og Samaria og israelske-arabere med ind i krigen, men mange israelske-arabere blev hårdt ramt af massakren og valgte at stå på Israels side.
Israel lever i et fjendtligt nabolag og må derfor navigere forsigtigt igennem en kompliceret situation, velvidende at fjenderne står i kø for at angribe dem. Israel kan enten trække sig ud af Gaza som Hamas har krævet og løslade flere dømte terrorister for at redde sine gidsler hjem. Det vil måske skabe ro ved den nordlige front, hvor Hizbollah truer med flere angreb, medmindre Israel trækker sig ud af Gaza. Det ville give Israel og indbyggerne et tiltrængt pusterum fra krig, tid til at forbedre Israels position i verden og genoptage bestræbelserne på normalisering med Saudi-Arabien og åbne døren for sikkerheds- og økonomisk samarbejde med regionens supermagt. Flere eksperter har påpeget, at Hamas ville stoppe normaliseringen med Saudi-Arabien.
Omvendt kan Israel risikere, at hvis de trækker sig ud af Gaza og løslader flere terrorister, vil de fremstå som svage i den arabiske verden og give Hamas en kæmpe sejr. Men, uanset hvad Israel gør, er der ingen sikkerhed for, at Hamas vil frigive gidslerne.
Hamas vil hurtigt kunne genopbygge sine militære kapaciteter samtidig med at Israel vil fremstå svækket og få svært ved at få national- og international støtte til en ny landoperation for at stoppe Hamas. Israel vil også få svært ved at overbevise sine indbyggere i Nord-Israel til at vende hjem, så længe Hizbollah-truslen ikke er fjernet.
Alternativt kan Israel fortsætte sin igangværende landoperation i Gaza og presse Hamas til en gidsel aftale. Samtidig kan Israel opbygge et alternativ til Hamas. Israel er også tvunget til at finde en løsning på Hizbollah-truslen, som kan ende med endnu en Libanon-krig. Uanset, hvad Israel vælger at gøre, er det forbundet med mange risici – der er ingen lette løsninger. I værste fald kan Israel ende i en regional krig og langvarig guerillakrig i Gaza.
Uanset hvad kan Israel ikke vende tilbage til tiden før massakren. Desværre står Israel overfor nogle svære år og langvarig kamp for overlevelse.
Historien har vist at begivenheder kan tage uventede drejninger og hændelser, der sker langt fra Mellemøsten – eksempelvis USA’s præsidentvalg, kan påvirke Israels handlemuligheder i Gaza og Libanon.
