MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete den 7. oktober, da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd. Massakren er både den værste mod jøder siden Holocaust og den mest dokumenteret massakre i historien, inkl. Live-streaming af bestialske mord, massavoldtægter og kidnapninger delt på sociale medier. Massakren har på tværs af religion, etnicitet og køn, efterladt et Israel i chok, sorg og vrede.
Ifølge den arabisksprogede avis Al-Sharq Al-Awsat med base i London, var der kun 70 Hamas-terrorister i terrorgruppens elite enhed Nukhba som kendte til massakre-planerne, skriver Yediot Ahronot.
Ifølge kilderne trænede terroristerne igennem flere år uden at vide hvad de trænede til. Den 7. oktober gik de flere tusind terrorister til angreb mod Israel fra flere områder langs Gazas grænse med Israel. De krydsede grænsen ved hjælp af eksplosive enheder, der var forberedt og tilpasset “svage punkter” identificeret i Israels sikkerhedshegn. Terroristerne brrugte droner og paraglidere sp de hurtigt kunne overtage de israelske positioner tæt på grænsen.
Ifølge rapporten begyndte massakre-forberedelserne allerede i 2014 før Operation Protective Edge, men operationen satte massakre-forberedelserne på pause. I 2021 genoptog terrorgruppen sine massakre-planer.
I løbet af deres massakre-træning, skulle terroristerne bestå særlige tests for at vurdere deres evner og kampfærdighed. Herefter adlagde terroristerne ed foran deres ledere og svor at holde informationer om deres træning hemmelige. Ifølge kilderne var der mange kommandører fra Hamas’ militære fløj i Gaza som ikke kendte alle detaljerne i massakre-planerne.
Terrorgruppen ville forhindrer videregivelse af informationer til israelske efterretningstjenester. Beslutningen om at begå massakren og hvornår den skulle ske, blev truffet af fem personer – Hamas-leder i Gaza Yahya Sinwar, leder af Hamas’ militærfløj Muhammad Deif, en af hans assistenter, Yahya Sinwars bror Muhammad Sinwar, Hamas-politbureaumedlem Rawhi Mushtaha og Hamas’ centrale brigadekommandant Ayman Nofal, som blev myrdet af Israel efter 7. oktober-massakren.
Ifølge kilderne blev Al-Qassam Brigadernes befalingsmænd efterfølgende orienteret om massakre-planerne, hvorefter udstyr og angrebsstrategien blev gjort klar. Samtidig blev detaljer om massakre-datoen holdt hemmelige. Datoen blev først delt tre dage før massakren under et møde mellem brigadecheferne og terrorgruppens regionale bataljon-chefer.
Under møderne blev hver befalingsmand tildelt specifikke opgaver uden at få et fuldstændigt overblik over massakre-planerne. Brigadecheferne gjorde deres udvalgte styrker klar til at begå massakren. Ayman Siam som var chef for Hamas’ raketdivision og blev dræbt efter 7. oktober-massakren, fik besked om at gøre klar til at affyre flere hundrede missiler mod Israel mens massakren blev begået.
Ifølge kilderne blev højtstående Hamas-medlemmer, inkl. politbureauchef Ismail Haniyeh og hans stedfortræder Saleh al-Arouri, informeret om en ekstraordinær angrebsplan uden nærmere detaljer om massakre-planerne. Hamas-lederne og terroristerne kendte først til massakre-planerne få timer forinden.
Ifølge kilderne blev 7. oktober valgt ud fra rapporter fra Hamas’ overvågningsenheder, der meldte om “absolut ro” ved grænsen. Om fredagen besluttede de fem “partnere i hemmelighed” at lørdag morgen ville være det bedste tidspunkt at begå massakren.
Ved midnat fik terroristerne ordre om at forberede sig. Feltkommandøreren og Nukhba-terroristerne fik deres instruktioner og begyndte at bevæge sig mod grænsen mod Israel og begik massakren ved daggry.
Ifølge rapporten blev 7. oktober-massakren også holdt hemmelig for Hamas’ politiske personer. Terrorgruppens ledere i og uden for Gaza blev først orienteret få timer forinden om massakre-planerne og fik besked på at de skulle “forsvinde fuldstændigt i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne i nødsituationer.”
