Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Er normalisering mellem Saudi-Arabien og Israel på vej?

Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman er blandt dem, der ønsker normalisering med Israel. (Foto: Flickr)
7. oktober-massakren mod Israel satte en stopper for drømmen om normalisering med Saudi-Arabien, er håbet mon ved at vende tilbage?

Fra drømmen om Abraham-aftalerne til 7. oktober-massakren, tilbage i 2020 indgik Israel de historiske Abraham-aftaler med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko. Regionen begyndte at blomstre med samarbejde og tætte relationer på tværs af grænser, og drømmen om normalisering med Saudi-Arabien så ud til at være tæt på. Forhandlingerne mellem Israel og regionens vigtigste kongedømme blev intensiveret og den 6. oktober 2023 kunne MIFF fortælle at Israels kommunikationsminister holdt historisk tale i Saudi-Arabien. Under sin tale, sluttede han med at takke det saudiarabiske folk for den varme modtagelse på arabisk. Dagen efter blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust og al snak om normalisering stoppede brat.

Sådan bidrog Saudi-Arabien til at stoppe iranske angreb mod Israel, medio april 2024 kunne MIFF fortælle at kongedømmet havde været med til at stoppe iranske angreb mod Israel. MIFF skrev: – Det er ikke mindre end historisk at Golfens mest indflydelsesrige kongedømme er kommet med en officiel melding om, at de deltog i regionens nye militærekoalition og bidrog til forsvaret af Israel under Irans angreb mod verdens eneste jødiske stat.

Nu skriver Jewish News Syndicate (JNS), at en kilde citeret i den israelske avis Ha’aretz, har fortalt at Saudi-Arabien overvejer hvornår deres beslutning om normalisering med Israel skal annonceres under hensyn til det kommende præsidentvalg i USA som vil afgøre hvorvidt præsident Biden vil forblive præsident eller Donald Trump vil vende tilbage til Det Hvide Hus.

Kilden tilføjer: – Spørgsmålet er hvornår, og beslutningen herom bør blive truffet i løbet af få dage.

Mens Biden-administrationen har presset på for at etableringen af en palæstinensisk stat skal være forudsætningen for Saudi-Arabiens indgåelse i Abraham-aftalerne, udtaler kilden at kongedømmet kun stiller krav om en garanti for fremskridt hen imod etableringen af en palæstinensisk stat.

USA’s udenrigsminister Antony Blinken talte om fremskridt hen imod forberede forhold mellem Israel og Saudi-Araiben ved World Economic Forums særlige møde i Saudi-Arabiens hovedstad. Under sin tale understregede han, at ​​en palæstinensisk stat er afgørende for kongedømmet. Det til trods for at Israels tidligere udenrigsminister Eli Cohen tilbage i 2023 udtalte, at det ikke var en stor forhindring for kronprins Mohammed bin Salman.

I lyset af de palæstinensiske myndigheders (PA) åbenlyse terrorstøtte mod Israel, er Israels regering imod oprettelsen af ​​en palæstinensisk stat.

En undersøgelse foretaget af Israel Democracy Institute primo 2024 viser at over halvdelen af ​​israelerne er imod oprettelsen af ​​en palæstinensisk stat som en del af en aftale, som vil afslutte krigen mod Hamas og normalisere forholdet mellem Jerusalem og Riyadh.

Under sin tale i Saudi-Arabien sagde udenrigsminister Blinken: – Jeg tror, at det mest effektive værn mod Iran og Hamas vil være Israels normalisering med flest mulig lande i regionen og oprettelsen af en palæstinensisk stat. Det kan ikke undre at Hamas og Iran er imod en to-statsløsning. Derfor vil trækket være et værn mod alt det som de igennem årtier har forsøgt at ødelægge.

Udenrigsministeren fortsatte: – Når det gælder normalisering, vil jeg ikke tale på vegne af vores værter, men jeg vil sige at vi har samarbejdet intenst i måndesvis. Vores samarbejde startede længe før 7. oktober-massakren mod Israel. Jeg skulle har været på rundrejse i regionen den 10. oktober, men massakren satte en stopper for planen.

Blinken tilføjede at samarbejdet mellem Saudi-Arabien og USA er meget tæt på at slutte: – Men for at komme videre med normaliseringen kræver det to ting: ro i Gaza og en troværdig vej til en palæstinensisk stat. Set i forhold til samarbejdet mellem os, mener jeg at det, der tidligere var et hypotetisk eller teoretisk spørgsmål, er tæt på at blive omsat til virkelighed – derfor må der træffes beslutninger.

Saudi-Arabien lagde normaliseringsplanerne på is efter 7. oktober-massakren mod Israel, men primo april anklagede en kilde i den saudiske kongefamilie Iran for at stå bag konflikten i Gaza for at stoppe normaliseringsaftalen mellem Saudi-Arabien og Israel. Til Israels statslige nyhedskanal KAN, sagde kilden: – Iran støtter terror og verden burde have stoppet dem.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem