Search
Bassem Eid er palæstinensisk fredsaktivist fra Judæa og Samaria. Han har i årevis arbejdet for fred med Israel. Her ses han under sit foredrag for MIFF. (Foto: MIFF)

Palæstinensiske Bassem Eid: – På tide at udskifte vores ledere og acceptere Israels tilbud om fred

- Israel har konsekvent rakt hånden frem i fred, men er blevet mødt med terror, vold og had. Afvisning af løsninger og aftaler er hindringen for fred.

Bassem Eid er palæstinensisk fredaktivist bosiddende i Judæa og Samaria. Eid har igennem flere år arbejdet for at fremme fred med Israel. Eid har også holdt foredrag for MIFF.

Her er hans seneste kommentarer i Newsweek: Israel er blevet udsat for voldsom kritik, efter de angiveligt afviste en to-statsløsning som ville betyde at de områder, der udgjorde det britiske mandat, ville blive delt mellem to folk.

Sandheden er mere kompleks – Jeg er en palæstinenser som virkelig længes efter en to-statsløsning og bedre levevilkår i Judæa og Samaria (Vestbredden) og Hamas-kontrolleret Gaza. Men samtidig må jeg sige det som det er – forud for uafhængigheden kom jøderne med gentagende kompromisser og dialoger om en to-statsløsning.

Palæstinensiske ledere ser ikke på folkets bedste – i stedet for at se på folkets behov, satte vores ledere deres magtposition over vores bedste og afviste alle tilbud om en stat. Det har resulteret i endeløse stridigheder og drømmen om at udslette det jødiske folk.

Den palæstinensisk-arabiske nationalistiske bevægelse har forrådt det palæstinensiske folk og konsekvent modsat sig fred. Desværre overskygger synspunkterne fra de antisemitiske, palæstinensiske politiske ledere ofte stemmerne fra palæstinensere, der længes efter fred. Dem hører vi stort set aldrig. For nylig gik kvinder og børn på gaden i Hamas-kontrolleret Gaza i protest mod terrorgruppen. De beskyldte Hamas for deres tragedie og viste hvor stor en afstand, der er mellem indbyggerne og deres ledere.

Over 100 års nej til alle tilbud om en stat – Problemet ses ikke kun hos Hamas. I over 100 år, har palæstinensiske ledere solgt ud af deres folk. Det gjorde de samtidig med, at jøderne igen og igen tilbød os en stat.

1922 – Folkeforbundet stemte for etablering af Palæstina-mandatet som et nationalt hjem til det jødiske folk. Judæa og Samaria (Vestbredden), Gaza og Jordan skulle være en del af den kommende jødiske stat. Men briterne besluttede at oprette kongeriget Jordan som et separat arabisk monarki. Dermed blev over 75% af det oprindelige landområde fjernet og den jødiske stat blev meget mindre. I stedet for at stille sig på bagbenene, valgte jøderne at se på det som en mulighed for sameksistens med deres arabiske naboer.

1920’erne-1930’erne, jødernes ønske om sameksistens blev mødt med terror. Jøderne i det britiske mandat blev udsat for gentagende terrorangreb. Ældgmale jødiske samfund i byer som Hebron, blev massakreret mens briterne så til.

1937den britiske Peel-kommission foreslog en deling af Palæstina-mandatet. Selvom den jødiske stat ville blive meget lille, sagde de jødiske ledere ja til forslaget. Men traditionen tro, blev forslaget blankt afvist af den arabiske ledelse. Det var ikke kun et nej til kompromis, det var også et nej til sameksistens med jøderne. Samtidig var der palæstinensiske ledere som eksempelvis Haj Amin el-Husseini, der samarbejdede med nazisterne og rekrutterede Balkan-muslimer til de tyske S.S-styrker.

1947FN’s Generalforsamling stemte for at opdele det britiske mandat i en jødisk stat og en arabisk stat. Jøderne sagde med glæde ja. Igen sagde de arabiske ledere blankt nej – de ville ikke acceptere at leve side om side med en jødisk stat i regionen. I stedet fik de arabiske ledere mobiliseret militærstyrker fra 7 arabiske lande som skulle udslette den spæde jødiske stat. Men mod alle odds vandt lille Israel uafhængighedskrigen mod sine arabiske nabolande.

1993 – Oslo-aftalerne, i håb om at finde en fredelig løsning, gik israelske ledere med til at terrororganisationen PLO med deres leder og massemorder Yasser Arafat, fik kontrol over det meste af Judæa og Samaria (Område A & B. Israel fik kontrol over Område C, inkl. de israelske bosættelser) og Gaza (terrorgruppen Hamas begik blodigt kup i enklaven i 2007).

2000 – Camp David, Israel kom med hidtil uset tilbud om palæstinensisk stat. Igen afviste de palæstinensiske ledere Israels fremstrakte hånd og fred. I stedet satte de palæstinensiske ledere gang i Anden Intifada som varede i 5 år og kostede over 1100 israelske liv. Det skal tilføjes at Arafat så brug af børnesoldater som en central strategi i væbnet kamp mod Israel. Misbruget af børn i væbnet kamp fortsætter også i dag.

Alle håb om fred blev knust af palæstinensiske ledere, skriver Eid.

2008 – Israel rakte igen hånden frem i fred under Annapolis-konferencen kom den jødiske stat med endnu et forslag til en selvstændig palæstinensisk stat. Nu var det de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident, Mahmoud Abbas‘ tur til at sige nej. Saeb Erekat som var palæstinensernes chef forhandler, fortalte i 2018 at han var chokeret over Abbas’ nej til hele Judæa og Samaria, et delt Jerusalem og indrejse af 150.000 palæstinensere til Israel. Eid tiføjer: – Det var meget skuffende og irriterende. Mahmoud Abbas kom til magten i 2006 og har efterhånden siddet på posten i 19 år. Han blev valgt som PA-præsident for en 4-årig periode, men han har både suspenderet valg og forfatning i PA’s selvstyre områder.

Hamas har kontrolleret Gaza siden 2007 – Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005. Terrorgruppen Hamas som både har en politisk fløj, militære styrker, et omfattende netværk af velgørende organisationer og civile foreninger vandt det palæstinensiske parlamentsvalg i 2006 og begik et blodigt kup mod Fatah i 2007. Siden har terrorgruppen haft den fulde kontrol over enklaven, inkl. skatteopkrævning og den administrative kontrol. Mange af enklavens embedsmænd er enten Hamas-medlemmer eller er Hamas-støttere.

Hamas begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Omfanget af hvad Israel blev udsat for, vokser for hver dag der går. Den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Israelere kalder dagen for den sorte Shabbat. Den dag blev over 1200 israelske-jøder og israelske-arabere myrdet, voldtaget eller kidnappet til Gaza. Mordene er så bestialske at de ikke kan beskrives. Mange blev voldtaget og udsat for bestialsk tortur før de blev myrdet. Massakren blev filmet af terroristerne og freelance journalister og delt på sociale medier. I dag er Israel et land i chok, sorg og vrede. Knap en fjerdel af israelere lider af PTSD og knap en halv million er flygtet fra krigen til udlandet – flere af dem til Danmark. Bassem Eid tilføjer: – Hamas-terroristerne myrdede over 1.200 uskyldige sjæle med uberskrivelig brutalitet og tog over 240 gidsler til Gaza. Terroristerne voldtog og begik ubeskrivelige overgreb og tortur. Nu misbruger de gidslerne i Gaza. Massakren er en dyster påmindelse om konfliktens menneskelige omkostninger.

Hamas‘ mål er udslettelse af Israel og det jødiske folk – terrorgruppen skjuler ikke sit mål og har nedfældet det i sit charter. Hamas’ tidligere leder Khaled Meshaal har fortsat en vigtig rolle i terrorgruppen. For nylig kom han med sin holdning til en to-statsløsning: – Vi afviser den, fordi vi ville få en [palæstinensisk] stat mod anerkendelsen af en illegitim stat – den zionistiske enhed… Vi vil ikke opgive vores ret til hele Palæstina, fra [Jordan]-floden til [Middelhavet]. 7. oktober-massakren har forstærket den overbevisning.

Historien om den israelsk-palæstinensiske konflikt og to-statsløsningen afslører barsk virkelighed – Israel har konsekvent gjort en ægte indsats for at opnå fred, men er blevet mødt med afvisning, forræderi, terror, vold og had fra palæstinensisk side. Afvisning af kompromisser, løsninger, aftaler og fred er hindringen for fred.

På tide at vi erkender sandheden – dem der siger, at de ønsker fred må konfrontere og udfordre de elementer, inkl. Hamas som afviser fred. Vi skal af med vores nuværende ledere, som har har haft magten i 15 år uden reelt at repræsentere det palæstinensiske folk. Det er forudsætningen for at vi kan komme videre mod en to-statsløsning og fred.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp