Offentliggjort 30 år efter Oslo-aftalerne: Rabin var bekymret over truslen fra Hamas

Den 13. september er det 30 år siden hemmelige forhandlinger (med norsk hjælp) mundede ud i Oslo-aftalerne mellem Israel og palæstinenserne. Oslo-aftalerne blev underskrevet af Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin og PLO leder Yassir Arafat i Washington. I aftalerne blev parterne enige om at oprette et palæstinensisk selvstyre og dermed så de palæstinensiske myndigheder (PA) dagens lys. PA har siden modtaget milliarder af skattekroner hvert eneste år fra EU, Danmark, Sverige, Norge og andre donorlande. Igennem årene har PA fået international kritik for at misbruge midlerne til deres terror- og propagandakrig mod Israel.

MIFF har igennem flere år gjort opmærksom på, at PA som de danske skatteydere er med til at finansiere, misbruger bistanden på korruption, nepotisme, jihad skole-pensum, opildning til- og aktiv støtte af terror, der koster israelske liv. Dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden, får livslang terrorløn og terroristernes familier får økonomisk hjælp, ære og hyldest i det palæstinensiske samfund. Terrorister, der bliver dræbt mens de udfører terrorangreb, hyldes som martyrer og deres familier fortæller hvor stolte de er i PA’s medier, som de danske skattekroner også er med til at finansiere. Palæstinenserne indoktrineres til at dyrke en dødskult fra vugge til grav og helt små børnehavebørn/skolebørn oplæres i at hylde døden. Børnene oplæres i, at de er sat i verden for at dø – ikke for at leve eller skabe glæde. Små palæstinensiske børn oplæres i at ofre livet som martyrer. MIFF har gravet Folketingets arkiv – se hvor mange gange problemerne med PA har været til politisk debat.

Israels nationale arkiv har frigivet protokollen fra et regeringsmøde i 1993 om Oslo-aftalerne, ledet af daværende premierminister Rabin – under mødet, der fandt sted kort før aftalerne blev underskrevet med Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), erkendte Rabin, at han tvivlede på at aftalernes betingelse om afholdelse af palæstinensiske valg ville blive til noget.

Jf. Oslo I aftalen blev en midlertidig palæstinensisk regering oprettet. Med tiden skulle det føre til en permanent fredsafhandling og aftalen skulle kun gælde i en overgangsperiode på max fem år.

Hvad blev der af frie palæstinensiske valg? Jf. Oslo-aftalerne, skulle der afholdes frie valg til en rådgivende forsamling som skulle styre palæstinenserne i Judæa og Samaria (Vestbredden) og Gaza. Forsamlingen skulle have ansvar for uddannelse, sundhed, socialvelfærd, beskatning og turisme i selvstyreområderne. Ifølge Rabin var der kun lille chance for palæstinensiske valg og oprettelse af rådet.

Rabin fik ret – PA-præsident Mahmoud Abbas har siddet tungt på magten siden 2006 og der er ikke blevet afholdt valg. Oslo-aftalerne endte med demokrati ala Abbas.

Ingen legalitet uden et valgt råd – tilbage i 1993 sagde Rabin blandt andet, at Oslo-aftalerne både kunne føre til en positiv eller en negativ udvikling og at aftalerne derfor skulle kunne tilbagerulles: – Jeg vil gerne understrege, at jurisdiktionen ikke gives til dem pr automatik; den gives kun til rådet. Så længe der ikke er et råd, er der ikke jurisdiktion, sagde Rabin.

Rabin var bekymret over terrorgruppen Hamas – Rabin mente at den første prøve på, hvorvidt Oslo-aftalerne blev en success, ville væres PLO’s evne til at kontrollere Hamas i Gaza. Som historien har vist, kunne PLO og Fatah (bevægelsen der kontrollerer PA), ikke holde styr på den iransk-støttet terrorgruppe. I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza og Fatah tog over. I 2006 blev de eneste palæstinensiske valg afholdt. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og Gaza har siden været Hamas-land. Dvs. at palæstinenserne i dag ikke overholder folkerettens krav til at blive anerkendt som stat – se mere her.

Om Hamas og radikal islamisme i den arabiske verden, sagde Rabin: – Radikal islamisme generelt er et problem. Jeg tror vi vil se den stige blandt palæstinenserne. Jeg tror også Hamas vil øge sin indflydelse ved kommende valg.

Våben ved valgstederne – På spørgsmålet om, hvad der ville ske ved valget til det palæstinensiske nationale råd, sagde Rabin: – Jeg ved det ikke, spørgsmålet er, hvem der vil udgøre den største trussel, hvem der vil have våben tæt på valgstederne, og hvem vil tælle stemmerne? Rabin tilføjede: – Jeg ser Gaza som en test af evnen hos dem, der støtter fred og støtter PLO, til at håndtere Hamas… Der er en god chance.

Kun få krav til palæstinenserne – Rabin indrømmede, at den største bekymring var de mange krav i Oslo-aftalerne til Israel og de få krav til palæstinenserne. I aftalerne kom palæstinenserne blot med en vag erklæring om at stoppe terrorhandlingerne. Historien har vist at palæstinenserne ike har overholdt egen forpligtelse.

Truslen om iransk-støttet Hamas-land – udenrigsminister Shimon Peres og premierminister Rabin havde bedt europæiske og amerikanske institutioner om at investere kraftigt i de palæstinensiske selvstyreområder og advarede om, at “PLO kan falde fra hinanden, og vi vil ende med Hamas-lignende Iran her.

Israels sikkerhed – Daværende indenrigsminister Arye Deri understregede behovet for, at regeringen skulle finde ud af, hvordan Oslo-aftalerne ville gavne Israels nationale sikkerhed. Deri sagde: – Jeg er enig med dig i, at det palæstinensiske problem er et meget komplekst politisk spørgsmål, men jeg forstår ikke, hvorfor det udgør en sikkerhedsrisiko for Israel. En sikkerhedstrussel er Syrien, ikke en palæstinensisk stat.

Deri var bekymret for de israelske-jøder, der lever i israelske bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden): – Placerer vi ikke over 100.000 jøder, eller flere, i en situation, hvor deres liv er i fare? Deri var også bekymret for, at Oslo-aftalerne kunne blive udnyttet til partipolitiske formål og opfordrede premierministeren til at forsøge at opnå konsensus i Israels parlament (Knesset), men grundet de mange problemer med Oslo-aftalerne, var han imod dem.

Vrede blandt skandinavere – under mødet henviste Peres også til forholdet mellem Israel og de skandinaviske lande. Han fortalt eksempelvis om finner der var forargede over rapporter om, at Israel ville udnævne en arabisk ambassadør i Finland.