Ny meningsmåling viser at omkring 80% af palæstinenserne vil have at de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident, Mahmoud Abbas trækker sig.
Palæstinensernes utilfredshed med Abbas er ikke ny, men er taget til efter den palæstinensiske aktivist Nizar Banat, som var en kendt anti PA-aktivist som blandt andet forsøgte at få EU til at stoppe deres PA-bistand grundet PA’s mangeårige korruption. Læs: Kritiserede de palæstinensiske myndigheder på sociale medier – døde under arrest.
Læs: Palæstinensiske demonstranter kræver at Abbas går af – EU giver Abbas 3 milliarder kroner. Mens gaderne koger i Ramallah og demonstranter kræver at PAs præsident Abbas går af, har EU netop givet PA 3 milliarder kroner i lån, hvad vil milliarderne mon gå til?
– Det er den værste måling vi har set for præsident Abbas. Aldrig har han været i så dårlig en position som nu, udtaler Khalil Shikaki, leder af Palestinian Center for Policy and Survey Research, til Israel Hayom.
79% af palæstinenserne vil have at Abbas trækker sig. Trods for hans faldende popularitet og hans aflysning af PA-valget tidligere i år, ser det internationale samfund fortsat den 85-årige PA-præsident som palæstinensernes retmæssige leder.
Sideløbende med at støtten til Abbas har nået et nyt lavpunkt, er støtten til Abbas’ rival, den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, her flere måneder efter den seneste Gaza-krig fortsat meget høj. Den seneste meningsmåling viser at 45% af palæstinenserne vil have at terrorgruppen Hamas leder og repræsenterer dem, kun 19% mener at PA-præsident Abbas’ sekulære Fatah-parti bør fortsætte med at lede dem.
59% mener at PA er blevet en byrde for palæstinenserne 83% mener at PA’s institutioner er korrupte.
63% af palæstinenserne mener at anti-PA aktivist Nizar Banat blev myrdet efter ordre fra PA’s ledelse eller sikkerhedsledelsen. Kun 22% mener at der var tale om et uheld.