Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Mia overlevede 54 dage som gidsel i Gaza: – Jeg frygtede at blive dræbt eller voldtaget

Den 7. oktober blev Mia skudt af terrorister og taget som gidsel til Gaza, hvor hun sad fanget i et mørkt rum hos en terrorist og hans familie. (Foto: Skærmdump, https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-12-30-han-voldtog-mig-med-sine-oejne-fortaeller-21-aarig-der-var-gidsel-hos-hamas)
Mia frygtede for sit liv da hun blev holdt fanget hos terroristen og hans familie.

7. oktober-massakren mod Israel har forandret alt i Israel og i verden. Massakren har kostet over 1,200 livet, over 12,000 såredegrove seksuelle overgreb og voldtægter af kvinder, børn og mænd, utallige savnede, mindst 240 blev kidnappet til Gaza, over 12.000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere blev flygtninge og trues af økonomisk ruin. Massakren ramte ALLE israelere hårdt på tværs af religion, etnicitet og køn, inkl. israelske minoriter.

Den 7. oktober var 21-årige Mia en ud af omkring 240 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd, der blev taget som gidsler til Hamas-kontrolleret Gaza. Terrorister fanget efter massakren har blandt andet fortalt, at de blev lovet 70.000 kr for hvert gidsel de tog med sig til Gaza. Der er også kommet flere beretninger om at kvindelige gidsler blev holdt fanget i bur.

Mia var en ud af flere gidsler som blev brugt i propaganda-klip spredt af medier verden over. Hendes mor fortalte at hun skreg da hun så sin datter i klippet.

Ingen internationale organisationer har besøgt gidslerne i Gaza – Mia var blandt de heldige gidsler som blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb. Tilbage i Gaza er fortsat omkring 129 gidsler, hvis skæbne ingen kender. Blandt dem er baby Kfir som blev kidnappet med sin 4-årige storebror, mor og far samt 69-årige danske Itzik. Ingen internationale organisationer har besøgt gidslerne. Flere frigivede gidsler har lagt sag an mod Røde Kors for deres manglende vilje til at hjælpe gidslerne og deres familier.

Der er også kommet flere indikationer på at gidsler blev holdt fanget hos UNRWA-ansatte og private familier med både kone og børn i huset.

Mange gidsler har det svært efter deres frigivelse, men Mia har valgt at stå frem og fortælle hvad hun gennemlevede. TV2 har oversat hendes interview til den israelske nyhedskanal Channel 13 til dansk.

– Jeg gennemgik et Holocaust, fortæller Mia. Hun blev ramt af skud inden hun blev taget som gidsel og holdt fanget hos en familie i Gaza. Der gik 3 dage inden hun blev behandlet for sine skudsår.

Mia deltog sammen med flere hundrede unge i musikfestival for fred tæt på Gaza, da de blev stormet af flere tusind terrorister. Massakren mod festivalen kostede flere hundrede deltagere livet. Blandt de myrdede var 16-årige Ruth som var mulithandicappet og hendes far som var hendes handicapledsager.

Overlevede 54 dage i helvede uden bad og flere dage uden mad – Mia blev skudt i armen under massakren og taget som gidsel – hun overlevede 54 dage i Gaza.

Mia undrede sig over hvorfor hun blev holdt fanget hos en familie: – Hvorfor er jeg hjemme hos en familie? Hvorfor er her børn? Hvorfor er her en kvinde?

Mia fortæller at børnene i familien kom ind i det mørke rum hvor hun sad fanget og stirrede på hende. Hun blev holdt fanget under konstant opsyn, hun måtte ikke tale og levede i frygt for at blive dræbt eller voldtaget. Hun fortæller: – Der er en terrorist, der kigger på dig 24/7. Kigger og voldtager dig med sine øjne.

Mia er ikke i tvivl om at havde Hamas-terroristen ikke holdt hende fanget hos sin familie, var hun blevet voldtaget: – Det var den eneste grund til, at han ikke voldtog mig, fortæller hun.

Mia blev nægtet at tage bad og sad fanget uden mad i flere dage.

Hvor er gidslerne? Alt tyder på gidsler blev taget til fange af både Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og civile. Den danske journalist Jotam Confino udtaler at det er et “kæmpe mareridt” for Israel, skriver TV2.

Jotam Confino: – Israel ved ikke, hvor alle gidsler befinder sig, og Hamas har tidligere sagt, at de mener, at omkring 40 gidsler er taget til fange af andre grupperinger.

Israel har svært ved at finde gidslerne og derfor er deres liv også yderligere truet af luftangreb.

Confino tilføjer: – Når man snakker om palæstinensiske civile familier, som tilsyneladende holder gidsler, så er det jo ikke mennesker, som har været på Israels radar, og det kan blive svært for dem at finde gidslerne.

Ingen udsigt til flere gidselfrigivelser – terrorgruppen Hamas har stillet krav som Israel ikke kan acceptere. Confino uddyber: – Hamas insisterer på en fuldstændig og langvarig våbenhvile, hvor de kan få lov til at have kontrollen over Gaza. Det er totalt uacceptabelt i Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem