Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Frigivet israelsk gidsel går rettens vej mod Røde Kors: – De er ligeglade med os

Røde Kors svigtede jøderne under Holocaust. Nu svigter de gidslerne, der har siddet fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel.

Den 7. oktober blev Israel for altid forandret da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, gravide, handicappede, ældre og mænd. I Israel, der kun er på størrelse med Jylland, er over 23% af de 10 millioner indbyggere muslimer, beduiner, tjerkesser, drusere, kristne og andre minoriteter, massakren ramte ALLE israelere på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1,200 blev myrdet, over 11,000 blev såret. Kvinder, børn og mænd blev udsat for grove seksuelle overgreb og massevoldtægter og flere ofre savnes fortsat. Mindst 240 blev kidnappet til Gaza, og israelske byer er blevet udsat for mere end 12.000 raketangreb. Over 500,000 israelere er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.

Røde Kors har ikke besøgt gidslerne i Gaza. Den 7. oktrober blev ægteparret Raz og Ohad Ben Ami kidnappet fra deres hjem i Kibbutz Be’eri. Raz var blandt de gidsler, der blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb, men hendes mand holdes fortsat fanget. Raz fortæller at hun blev holdt fanget under umenneskelige forhold, og hendes helbred blev forværret, fordi hun ikke fik livsnødvendig medicin for sin kroniske sygdom. Hendes familie tiggede og bad Røde Kors embedsmænd i Israel, Tyskland og USA om at sørge for hun kunne få sin medicin, men Røde Kors afviste familien. Efterfølgende skrev en Røde Kors embedsmand til familien: – Held og lykke med at få kontakt med jeres familiemedlemmer.

Går rettens vej mod Røde Kors – den israelske organisation Shurat Hadin går rettens vej på vegne af Raz og Ohad og deres familier mod Røde Kors. I deres søgsmål sendt til byretten i Jerusalem, gør Shurat Hadin gældende, at Røde Kors ikke har handlet i henhold til sit mandat, ikke har besøgt gidslerne, der har siddet fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel, ikke har garanteret deres sikkerhed og intet har gjort for at få gidslerne frigivet, skriver Yediot Ahronot.

Ifølge søgsmålet har Røde Kors ikke kun beføjelser og rettigheder, men også ansvaret for at handle på vegne af de israelske gidsler. Alligevel har Røde Kors hverken handlet i henhold til sine pligter eller overholdt sit ansvar over for gidslerne. Der gik flere uger før Røde Kors begyndte at reagere på kidnapningerne af babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd. I mellemtiden var kostbar tid gået tabt, skriver Shurat Hadin. Røde kors udviste hverken respekt over for gidslernes familier og gjorde intet for at levere livsnødvendig medicin til gidslerne, selv ikke når familierne leverede medicinen til Røde Kors repræsentanter. Røde Kors gjorde intet for at få adgang til at besøge gidslerne – heller ikke efter eftalen om at frigive gidsler mod at Israel løslod dømte terrorister blev indgået, tilføjer Shurat Hadin.

Siden 7. oktober-massakren mod Israel har Shurat Hadin stået i spidsen for at konfrontere Røde Kors’ passivitet og manglende interesse for de over 240 israelske- og udenlandske gidsler (inkl. danske Itzik og baby Kfir). Organisationen rejste debatten internationalt efter mere end 1.500 advokater verden over underskrev opråb med krav om at hjælpe gidslerne i Gaza.

Nitsana Darshan-Leitner, der er grundlægger og præsident for Shurat Hadin udtaler: – Røde Kors gentager samme fejl som de begik under Holocaust, hvor de svigtede det jødiske folk i deres værste nød. Vi kan ikke acceptere deres tilsidesættelse og manglende respekt for menneskeliv, bare fordi de er jøder. Den Internationale Røde Kors Komité er simpelthen forudindtaget. Den opererer på daglig basis i Gaza og har ingen problemer med at anklage Israel for såkaldte ‘krænkelser’. og stiller krav når der tales om at palæstinensiske terrorister, der kidnapper israelere skal straffes, samtidig med Røde Kors er ligeglad med gidslernes skæbne.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem