Jerry Seinfeld er bedst kendt fra det ikoniske show Seinfeld, der for mange var et kult show i 80’erne og 90’erne.
Nu er Seinfeld i Israel med sin kone for at se hvad verdens eneste jødiske stat blev udsat for under 7. oktober-massakren. Massakren har for altid forandret det lille land, der kun er på størrelse med Jylland, hvor over 23% af de 10 millioner indbyggere er muslimer, beduiner, tjerkesser, drusere, kristne og andre minoriteter. Massakren ramte ALLE israelere på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1,200 blev myrdet, over 11,000 blev såret. Kvinder, børn og mænd blev udsat for grove seksuelle overgreb og massevoldtægter og flere ofre savnes fortsat. Mindst 240 blev kidnappet til Gaza, og israelske byer er blevet udsat for mere end 12.000 raketangreb. Over 500,000 israelere er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.
På billedet ses Seinfeld lytte til Yuval Haran, han var en af de heldige, der overlevede massakren, men hans far blev myrdet. I baggrunden ses ruinerne af hans hjem i kibbutz Be’eri. Kibbutzen er blot en ud af mange kibbutzer, der blev omdannet fra små idyliske samfund som drømte om fred og sameksistens til forladte ruiner, der vidner om hvad indbyggerne blev udsat for 😢💔
Alene i kibbutz Be’eri blev over 100 af 1100 indbyggere myrdet og mange blev kidnappet til Gaza.
Yuvals far elskede at se serien Seinfeld. Yuval fortæller: – Da jeg hørte at Seinfeld ville besøge vores kibbutz, blev jeg meget rørt. Min far elskede at se Jerry Seinfeld i serien og vi så tit serien sammen.
Seinfeld og hans kone har mødt flere overlevende af 7. oktober-massakren. De overlevende drømmer om at komme hjem igen, men har indset at de ikke vil kunne leve der i sikkerhed før Hamas er fjernet.
Seinfeld har også besøgt gidslernes familier og talt med nogle af de gidsler, der blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb.
Omkring 130 gidsler, inkl danske Itzik og baby Kfir holdes fortsat fanget. Ingen ved om gidslerne er i live og ingen internationale organisationer har besøgt dem.
Seinfeld har givet udtryk for dybt medfølelse med gidslernes familier vil skabe international fokus på gidslerne og deres skæbne.