Israel er for altid forandret. MIFF har skrevet daglige artikler om 7. oktober-massakren mod Israel, der har kostet over 1,200 livet, over 9,000 sårede, grove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder, utallige savnede, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 10,000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.
Samtidig har massakren og krigen forenet israelere på tværs af religion, etnicitet og politisk ståsted – sammenholdet har aldrig været højere og alle hjælper alle.
Nu viser en ny undersøgelse foretaget af en forsker på Tel Aviv University at 7. oktober-massakren mod Israel og krigen mod Hamas i Gaza “har skabt en hidtil uset ændring i holdningerne blandt israelske-arabere, skriver i24NEWS.
George Deek, der er israelsk-katolsk-arabisk og er Israels ambassadør i Azerbaijan, skrev på X (tidlgere Twitter):
Palæstinensiske Bassem Eid, der lever i Øst-Jerusalem skrev på X:
Den omfattende undersøgelse foretaget af Konrad Adenauer Program for Jewish-Arab Cooperation (KAP) på Tel Aviv University (TAU), viser at knap halvdelen af de adspurgte israelske-arabere støtter Israels respons på 7. oktober-massakren.
47% af de adspurgte svarede, at Israels respons på 7. oktober-massakren var berettiget, mens 44% svarede at den ikke var berettiget. Omkring halvdelen af de adspurgte mener at 7. oktober-massakren ikke bidrog til en løsning for palæstinenserne, mens resten af de adspurgte er ligeligt fordelt med 21%, der mener, at massakren bidrog positivt, mens 19% svarede hverken/eller.
57% mener at Hamas-terroristerne gik målrettet efter at ramme kvinder og børn. 85% af de adspurgte så positivt på de israelske-arabere, der hjælper deres israelske landsmænd ramt af massakren.
Samtidig med et stort flertal af de adspurgte så positivt på dem, der hjælper de ramte og identificerede sig med deres israelske landsmænd, svarede 70% at solidariteten mellem arabere og jøder i Israel var blevet svækket efter 7. oktober-massakren.
Alligevel svarede 54% at de så positivt på de israelske-arabere, der står op for Israel i verden. Det er endnu en indikator for at de identificerer sig med Israel og de landsmænd, der viser at de støtter deres land.
Respondenterne blev også bedt om at vælge den vigtigste komponent i deres personlige identitet. Her blev set en markant stigning i dem, der først og fremmest ser sig selv om israelere med 33,2%, tilbage i maj lå det tal kun på 21%.
Det israelske statsborgerskab kom også først hos en tilsvarende andel af de adspurgte, der nævnte deres arabiske identitet (32,1%). Mens 22,6 % svarede at deres religiøse tilhørsforhold som muslim, kristen eller druser kom først. Kun 8,2 % svarede at deres palæstinensiske identitet kom først.
Ovennævnte tal står i skærende kontrast til tallene fra maj, hvor 16,5% svarede, at deres palæstinensiske identitet kom først. Tallene for arabisk identitet som den primære identitet lå på 37,5% mens deres religiøse tilknytning lå på 15,6%.
– Krigen mellem Israel og Hamas, der begyndt med 7. oktober-massakren mod Israel, har skabt en hidtil uset ændring blandt israelske-arabere. Først og fremmest identificerer mange sig med samfundene i Otef Aza [israelske samfund tæt på Hamas-kontrolleret Gaza [og Israels argumenter over for verden, sagde leder af KAP ved TAU, Dr. Arik Rudnitzky i pressemeddelelse.
– Identificering med Israel kommer til udtryk ved at israelske-araberes israelske identitet for første gang og i modsætning til alle tidligere undersøgelser spiller lige så stærk en rolle som deres arabiske identitet. Krigen har ført til et frontalt sammenstød mellem de israelske- og palæstinensiske fortællinger i de internationale medier og på sociale medier, sagde Dr. Rudnitzky.
– Det er også værd at bemærke, at identificering med Israel når det gælder 7. oktober-massakren er højere hos den yngre generation af israelske-arabere. Det er et dramatisk resultat, fordi i forhold til den ældre generation er unge mennesker mere udsatte ikke kun når det gælder israelske- og internatonale medier, men også når det gælder sociale medier, hvor anti-israelsk propaganda spredes som aldrig før, tilføjede han.
– Samtidig ser vi også angst blandt israelske-arabere, der frygter chikane fra deres jødiske landsmænd på grund af krigen. Det er klart, at de voldelige oprør tilbage i maj 2021 giver genlyd hos mange, både jøder og arabere, men det er vigtigt at forstå, at krigen i oktober 2023 er en helt anden historie end det, der skete i 2021. Det bør vi huske på når krigen slutter. Landets israelske-arabere signalerer til deres jødiske landsmænd og regeringen, at de er en integreret del af staten Israel, slutter han.
