Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Israels beduiner blev hårdt ramt under 7. oktober-massakren

På billedet ses et beduinsk bryllup i Israel i en beduinsk landsby tæt på Mishmar HaNegev-krydset i Syd-Israel. Mishmar HaNegev, 22. august 2023. (Foto: Eitan Elhadez-Barak/TPS)
Trods smerten og sorgen har israelske beduiner i Negev et stærkt budskab til verden: - Sammen vil vi rejse os fra asken igen og stå stærkere end vi gjorde før massakren.

Den 7. oktober blev Israel ramt af den værste massakre i landets historie og den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Massakren har kostet over 1,400 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd livet. Mindst 7,189 er såret, utallige savnes fortsat og mindst 239 blev taget som gidsler til Gaza. Derudover har der været mindst 9,500 raketangreb mod flere israelske byer – især fra Gaza, men også fra Libanon, Syrien og Yemen. Til DR sagde en israelsk mor hvis søn er blandt de kidnappede: – Verden har vist at vi kun kan stole på os selv.

Massakren ramte alle israelere uanset religion, etnicitet, politisk holdning eller køn – israelske-arabere udgør omkring 20% af landets befolkning (ud af en befolkning på ca 10 mio). Den 7. oktober blev omkring 300.000 af Israels arabiske befolkning ramt. Blandt de ramte er de israelske-beduiner som lever i Negev i Syd-Israel.

Ishmael Khaldi er israelsk-beduin og fårehyrde. På X skrev han: – Det her er vores virkelighed – Israels virkelighed. Jeg ved ikke hvornår eller hvor billedet blev taget, men det afspejler Israels virkelighed. En jødisk- og en muslimsk israelsk IDF-soldat beder ved siden af hinanden.

Mofed Abu Swelm som er feltkoordinator i NGO’en Coexistence Forum, fortæller om massakren: – Den 7. oktober vågnede vi i Negev til en hård dag med raketangreb. De [Hamas-terrorister] kom ind i landet, og myrdede både israelske-beduiner og israelske-jøder.

Foad Al-Zeadna er direktør i samfundscentret i Rahat som er Israels største beduinstad. Al-Zeadna blev hårdt ramt af den barbariske massakre – fire af hans familiemedlemmer (Yousuf og hans tre børn Bilal, Hamza og Ayesha) blev kidnappet til Gaza.

Hans familie arbejdede i laden i Kibbutz Holit – en af kibbutzerne som blev stormet af de tungt bevæbnede terrorister. I over tre uger troede man at Al-Zeadnas familiemedlemmer var savnede, men nu står et klart at de er blandt de kidnappede.

– Vi har ikke hørt fra dem siden de blev kidnappet. Det er ubeskrivelig hårdt at miste familie på den her måde. Vi håber, vi får dem hjem igen i god behold og at krigen snart slutter, fortæller han.

Alle var legitime terrormål – Danielle Cumpton leder NGO’en Have You Seen the Horizon Lately. De arbejder på at fremme samarbejde mellem israelske-arabere og israelske-jøder. Han fortæller at beduinsamfundet blev lige så hårdt ramt af massakren som deres israelske-jødisk medborgere: – Det var tydeligt at Hamas ikke skelnede mellem israelske-jøder og israelske-arabere.

Shir Nosatzki, der er NGO’ens direktør, tilføjer: – Det her er ikke en krig mellem israelske-jøder og israelske-arabere. Da Hamas angreb os, angreb de ikke kun israelske-jøder. Terroristerne myrdede mange af vores israelske-beduiner. I skrivende stund ved vi at 24 israelske-beduiner blev myrdet og 7 blev kidnappet til Gaza.

Israelske-beduiner og israelske-jøder samarbejder om at hjælpe dem som er berørt af massakren:– Vi lever sammen og deler en fælles skæbne. Det er vores motto og det bringer vores beduinske og jødisk-israelske samfund sammen, så vi kan etablere et fælles nødhjælpscenter her i Rahat og hjælpe Israel med at stå stærkt, siger han.

– Vores fælles nødhjælpscenter i Rahat drives i fællesskab mellem israelske-jøder og israelske-arabere. Det er vores mål at hjælpe dem som har brug for det, siger Abu Swelm om nødhjælpscentret, der drives af frivillige og får donationer på tværs af det israelske samfund.

En gang om ugen pakker de madkurve til israelsk-beduinske og israelsk-jødiske familier berørt af massakren.

Vi må overvinde frygten – Vi har mere end nogensinde brug for at stå sammen og styrke hinanden, siger Danielle Cumpton.

Abu Swelm fortæller: – Her i Negev lever israelske-jøder og israelske-arabere sammen og deler en fælles skæbne. Vi skal vinde og komme igennem den svære tid vi nu står i.

Shir Nosatzki tilføjer: – Det her er ikke en krig mellem israelske-jøder og israelske-arabere. Det er en krig mellem lys og mørke, mellem mennesker der ønsker at leve og terrorister.

Mens krigen fortsætter, lever flere israelske beduinsamfund i stor fare – som resten af Israels befolkning, er de også mål for raketangreb. I flere israelske byer og samfund mangler indbyggerne beskyttelsesrum – samme problem ses i de beduinske samfund.

Omkring 100,000 israelske-beduiner mangler beskyttelsesrum. De har kun 45 sekunder til at løbe i sikkerhed, når raketalarmen aktiveres. I Rahat og andre omkringliggende beduinske byer, er der ikke altid et sikkert sted at søge dækning under raketangreb.

En israelsk-beduinsk kvinde, der arbejder som frivillig på nødhjælpscenteret, er blevet hjemløs efter hendes hjem blev ødelagt af et missilangreb mod Israel for få dage siden.

Trods smerten og sorgen giver de ikke op og de har et stærkt budskab til verden; Israel vil rejse sig igen fra asken og stå stærkere end før 7. oktober-massakren.

Al-Zeadna slutter: – Israelske-beduiner er en integeret del af staten Israel. Vi lever i fred og kærlighed sammen.

Læs også hvordan en israelsk-beduin reddede 30 personer under 7.oktober-massakren.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem