Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Israelsk-beduin reddede 30 personer fra Hamas-terroristerne

Israelsk-beduinske Youssef Ziadna: - Jeg kunne vende om. En svagere mand havde lavet et u-turn, og jeg blev advaret mod at køre videre ind i festival-området. Men det kunne der ikke være tale om! Jeg ville ofre mit liv for at redde dem. (Foto: Flash90)
Israelsk beduinske Youssef Ziadna: - Vi er et folk, vi er alle israelere. Vi lever sammen og vi må stå sammen hånd i hånd.

MIFF har skrevet utallige artikler om Hamas-massakren den 7. oktober 2023, der vil gå over i historien som Israels værste dag, da flere tusind terrorister fra de iransk støttede terrorgrupper Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), stormede ind i Israel fra Gaza og gik til angreb på forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd.

Mindst 1400 blev brutalt myrdet, over 4600 blev såret, utallige savnes fortsat og flere israelske byer er siden blevet tæppebombet med flere tusind raketangreb.

Flere af de myrdede israelere er israelske arabere, beduiner, druzere og andre israelske minoriteter – terroristerne Live-streamede på sociale medier, hvordan de slagtede hele familier med en ubeskrivelig brutalitet. Israel har fundet udførlige Hamas-manualer på, hvordan de skulle slagte civile og bruge kemiske våben mod civile. Hamas-terroristerne havde også taget stoffet Captagon som holdt dem vågne, rolige, ligeglade og fattede mens de slagtede hele familier, brændte dem levende i deres hjem, myrdede babyer foran deres forældre/myrdede forældre foran deres børn, skar kropsdele af deres ofre mens terroristerne spiste deres ofres Shabbat-måltid eller voldtog og misbrugte kvinder ved siden af ligene af dem, de allerede havde myrdet.

Youssef Ziadna er israelsk-beduin på 47 år. Den 7.oktober blev han en af Israels mange helte efter han reddede 30 personer fra Hamas-massakren. Hver dag klokken 16 bliver Youssef Ziadna ringet op af en psykolog. Hver aften sidder han på sin altan mens han drikker kaffe, ryger en cigaret og tænker tilbage på det han så den 7. oktober – den værste dag i hans liv.

Den 7. oktober blev israelsk-beduinske Youssef Ziadna en israelsk helt efter han reddede 30 israelere fra at blive slagtet under Hamas-massakren. Youssefs fætter blev myrdet af terroristerne og 4 af hans familiemedlemmer blev taget som gidsler til Hamas-kontrolleret Gaza.

Youssefs nye rutine havde været utænkelig før Hamas-massakren, men nu er alt ændret i Israel. Alle israelere er chok og sorg, alle har mistet familie, venner, naboer, kollegaer eller kender nogle, der er blevet taget som gidsler til Gaza. Israel er et land i sorg, der oveni må håndterer daglige raketangreb fra flere fronter, bekymringer for fremtiden, genopbygning af alt det som terroristerne ødelagde, daglige begravelser af de myrdede og fortvivlede familer, hvis kære blev så maltrakteret af terroristerne, at de ikke kan identificeres – flere hundrede savnes fortsat.

Før Hamas-massakren, havde Youssef et godt liv. Han arbejdede som buschauffør og levede med sin familie i den beduinske by Rahat i Syd-Israel. Nu er alt ødelagt.

Natten til den 7. oktober kørte han sin rute med sine passagerer. Passagerene glædte sig til at deltage i musikfestivalen Supernova i Re’im tæt på grænsen med Hamas-kontrolleret Gaza. Youseef skulle hente sine passagerer igen om eftermiddagen og derefter køre hjem for at sove efter sin nattevagt.

Alt det ændrede som om morgenen – Youseef blev ringet op af en kunde og blev bedt om at hente dem med det samme. Først troede Youssef at der var tale om et raketangreb fra Gaza – de israelske byer og samfund tæt på Gaza er blevet udsat for raketangreb i årtier. Derfor er raketangreb desværre en del af hverdagen.

Youssef skyndte sig afsted i sin minibus, men da han nærmede sig festivalområdet, så han unge der løb for livet fra terroristerne. Mange var såret og fyldt med blod. Youssef fik besked på at han skulle vende om og kører væk, men det nægtede han – han ville redde sine passagerer fra massakren: – Jeg kunne vende om. En svagere mand havde lavet et u-turn, og jeg blev advaret mod at køre videre ind i området. Men det kunne der ikke være tale om! Jeg ville ofre mit liv for at redde dem, fortæller Youssef.

Efter han kørte igennem regnen af kugler, der fløj om ørene på ham og så de myrdede ligge på jorden, nåede Youssef frem til sine passagerer. Youssef fortæller: – Jeg sagde til dem, at de skulle tage alle dem med de kunne.

Takket være Youssefs mod blev der proppet 24 personer ind i minibussen med plads til 14. På vej ud af området, formåede Youssef at få endnu flere med – nogle af dem var såret af skud. Minibussen kørte i fuld fart ud af området mens terroristerne skød mod dem.

Youssef kender området rigtig godt, derfor kørte han via en grusvej og holdt sig væk fra hovedvejene, hvor terroristerne ventede i bagholdsangreb. Mange biler fulgte efter minibussen og slap fra at blive slagtet.

– Når jeg tænker tilbage på det der skete, kan jeg ikke forstå hvordan vi slap igennem med livet i behold. Det må være skæbnen, der besluttede at vi skulle blive her på jorden, siger Youssef.

Youssef formåede at redde 30 liv – israelske jøder. Han føjer sig til listen over helt almindelige israelere – unge, gamle, jøder, muslimer, drusere, kristne og andre, der blot vil leve et almindeligt liv i tryghed i deres land og ville redde deres israelske landsmænd fra massakren.

Som så mange andre israelere, mistede Youssef også familie under Hamas-massakren. Hans fætter blev myrdet og 4 i hans familie blev kidnappet til Gaza. Youssef er også blevet truet af nogle som påstod at de tilhører Hamas – de har lovet hævn fordi han reddede jøder: – Jeg blev ringet og stemmen i røret sagde: «Du har reddet 30 jøder. Jeg er fra Gaza og jeg vil komme efter dig»

I dag lider Youssef af stress, bekymringer og de grusomme scener han så vil ikke forsvinde. Han har også været på skadestuen med brystsmerter: – Jeg ønsker ikke for nogen at se det jeg så. Jeg er blevet traumatiseret for livet. Når jeg sidder alene, tænker jeg på det jeg så og kan ikke stoppe tårene.

Over 20% af Israels befolkning er ikke-jøder. Af dem er 220.000 israelske-beduiner – nogle af dem er velintegrerede i samfundet, mens andre volder problemer. Youssef håber at hans historie vil give mere støtte til Israels beduinske samfund: – Vi er et folk, vi er alle israelere. Vi lever sammen og vi må stå sammen hånd i hånd, understreger han.

Heldigvis er Youseef blevet mødt af overvældende støtte i det israelske samfund og i verden. Han er blandt andet blevet inviteret til Israels ambassade i Dubai for at fortælle sin historie til emiraterne.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem