I årevis har MIFF forgæves advaret om, at vores skattekroner til UNRWA er med til at finansiere terror- og propagandakrigen mod Israel. Vil regeringen mon lytte nu, efter at en palæstinensisk UNRWA-lærer sætter sit eget liv på spil for at råbe op?
her er hvad hun fortalte i eksklusivt interview til New York Post.
Den erfarne UNRWA-lærer fortalte at en administrator på hendes skole konfronterede hende med en saks, få dage efter at hun havde haft et voldsomt skænderi med en anden lærer om det, hun beskrev som indoktrinering af unge piger.
»[Administratoren] sagde til mig: ’Vi skal nok få dig til at ønske, at du var død, og hvis du ikke holder op med at diskutere, skærer vi tungen ud på dig’,« fortalte hun gennem en tolk.
Den 40-årige geografilærer har arbejdet for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, i 15 år. Hun mener, at hændelsen viser, hvor farligt det kan være at udfordre ekstremistisk retorik i Gazas klasseværelser – et problem, der ifølge hende kun er blevet værre siden krigen med Israel.
Konfrontationen fandt sted på en UNRWA-skole i Gaza By, som siden er blevet lukket på grund af krigen og omdannet til et tilflugtssted for fordrevne palæstinensere. Læreren fortæller, at truslerne gjorde hende bange for at stå frem – især fordi hun frygtede repressalier mod sin familie.
Nu har hun alligevel besluttet at fortælle sin historie, fordi hun mener, at Gazas uddannelsessystem er ved at skabe en ny generation af ekstremister.
»Som lærer er det min pligt at give et retvisende billede og opfordre verden til at redde vores børn fra de her idéer,« sagde hun.
»Mit vigtigste budskab er, at vi er nødt til at interessere os for, hvem der underviser vores børn.«
Læreren, hvis navn The Post tilbageholder af hensyn til hendes sikkerhed, fortæller, at hun oprindeligt søgte arbejde hos UNRWA, fordi hun troede, at en skole under FN kunne beskytte børnene mod Hamas’ voldskultur.
I stedet opdagede hun ifølge eget udsagn et undervisningsmiljø, hvor nogle lærere åbent opfordrer til had mod jøder og hylder terrorgruppens kamp mod Israel.
»Jeg blev chokeret over at opdage, at virkeligheden var en helt anden, end jeg havde forestillet mig,« sagde hun.
Hun fortæller, at hun overværede en historielærer i 6. klasse give jøderne skylden for palæstinensernes lidelser og fortælle eleverne, at Hamas var opstået for at rette op på historiske uretfærdigheder.
En anden lærer opfordrede unge piger til at videreføre Hamas’ kamp mod jøder og pralede senere over for kolleger med de idéer, hun havde indpodet i eleverne, fortæller læreren.
»Jeg var virkelig forfærdet over de idéer, man præsenterede børnene for,« sagde hun.
Hun forklarer, at det var konfrontationen med netop den lærer, der udløste en række trusler og til sidst fik hende til at tie.
Dengang turde hun ikke gå til skolens ledelse, fordi hun ikke vidste, hvem der eventuelt havde forbindelser til Hamas.
Det har længe været forbundet med alvorlig risiko at kritisere Hamas i Gaza. Human Rights Watch har dokumenteret vilkårlige anholdelser, mishandling og tortur af kritikere – blandt andet under et omfattende indgreb mod demonstranter i 2019.
Kvinden fremsætter sine anklager på et tidspunkt, hvor UNRWA – FN-organet, der står for uddannelse, sundhedsydelser og humanitær bistand til palæstinensiske flygtninge – gennem flere år har været genstand for kontroverser.
Kritikere har længe anklaget organisationen for at tolerere antisemitisme og forherligelse af terrorisme på dens skoler. Kritikken er taget til efter Hamas’ massakre den 7. oktober 2023, hvor flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre og mænd i Israel. Massakren der kostede omkring 1.200 liv, var den værste forbrydelse mod jøder siden Holocaust.
En efterfølgende FN-undersøgelse fandt tegn på, at ni UNRWA-ansatte muligvis havde deltaget i angrebet. De blev efterfølgende afskediget.
En rapport fra januar 2026 fra det amerikanske statslige revisionsorgan Government Accountability Office (GAO) dokumenterede desuden problemer med lærebøger fra Det Palæstinensiske Selvstyre, som blev brugt på UNRWA-skoler. Materialet var blandt andet i strid med FN’s principper om neutralitet og ikke-vold.
UNRWA fastholder, at organisationen ikke tolererer opfordringer til eller støtte til terrorisme, og henviser til sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre neutralitet i organisationens arbejde.
Organisationen har ikke besvaret The Posts anmodning om en kommentar.
Læreren mener, at indoktrineringen i skolerne er blevet værre, siden krigen begyndte.
Hun fortæller, at nogle af de samme lærere, som fremmede ekstremistiske idéer før krigen, nu vender tilbage til klasseværelser andre steder i Gaza.
Fordi børnene er traumatiserede af kampene, frygter hun, at de er særligt modtagelige over for lærere, der giver jøderne skylden for ødelæggelserne i Gaza uden at anerkende Hamas’ rolle i at udløse krigen.
Hun vurderer, at mindst halvdelen af de lærere, hun møder i Gaza, mener, at vold mod jøder er nødvendig for at nå palæstinensiske politiske mål.
Læreren advarer om, at mange palæstinensere fordømmer de ødelæggelser, der fulgte efter den 7. oktober, uden samtidig at tage afstand fra selve massakren.
»De hader konsekvenserne af den 7. oktober. De hader den krig, som den 7. oktober førte med sig. Men de hader ikke selve den 7. oktober,« sagde hun.
Hvis den mentalitet ikke ændrer sig, frygter læreren, at historien vil gentage sig.
»Hvis de kommende generationer i Gaza får mulighed for at gennemføre endnu et angreb, vil de gøre det,« advarede hun.
Hun opfordrer til en gennemgribende reform af skolerne i Gaza, herunder ændringer af læreplanerne og uafhængigt tilsyn med lærerne.
»Det er vigtigere end at afvæbne Hamas eller ændre, hvem der skal styre Gaza,« sagde hun. »For det kan ændre fremtiden.«
