Flere af terroristerne, der udførte massakren i Israel den 7. oktober, menes at have været påvirket af stoffet Captagon – et syntetisk amfetamin-lignende stof, skriver Jerusalem Post.
Captagon blev oprindeligt produceret i Europa og smuglet via Tyrkiet til det arabiske marked.
Pillerne blev fundet i lommerne hos mange af de terrorister, der blev dræbt i kampe med israelsk politi og soldater i Israel.
Captagon, der er kendt som “fattigmands kokain”, holdt terroristerne vågne, rolige, ligeglade og fattede mens de slagtede hele familier, brændte dem levende i deres hjem, myrdede babyer foran deres forældre/myrdede forældre foran deres børn, skar kropsdele af deres ofre mens terroristerne spiste deres ofres Shabbat-måltid eller voldtog og misbrugte kvinder ved siden af ligene af dem, de allerede havde myrdet.
I 2015 blev Captagon kendt efter det kom frem at IS-terrorister havde brugt stoffet til at undertrykke frygt før de udførte terrorangreb. De seneste år er lande som Libanon og Syrien begyndt at producere og distribuere stoffet i stor skala. Stoffet er også blevet populært i Hamas-kontrolleret Gaza.
For to år siden afslørede The New York Times, at personer knyttet til den syriske diktator Bashar Assad, inkl. hans brødre, var involveret i produktion og salg af Captagon.
Også den libanesiske terrororganisation Hizbollah tjener på at sælge stoffet.
Fortjenesten genereret fra narkotikahandlen i Syrien overstiger indtægterne fra landets lovlige eksport.
Alene fra Syrien blev der eksporteret Captagon for over 22 milliarder kroner i 2020.
Da fransk politi ransagede hjemmene hos terroristerne, der dræbte 90 mennesker i koncertsalen Bataclan i 2015, fandt de også Captagon.

UNRWA-lærer i Gaza blev truet med at få skåret tungen ud efter kritik af undervisning i jødehad

Den 7. oktober reddede bedstefar sin familie fra massakren

Tre år efter massakren har mange israelske børn fortsat ondt i livet

Flydubai-terroristen planlagde at styrte ned i Ben Gurion-lufthavn

»Ondskaben selv«: Israels førende retsmediciner viser hidtil uset materiale fra 7. oktober

Israel markerer 3. årsdagen for 7. oktober-massakren

Abbas og PA-TV hylder terrorister og flykaprer

Dansk jagerpilot om de israelske passagerers mareridt i luften: – Et mirakel at de overlevede

Præsident Herzog vil give dem medalje for heltemod

TERROR: Pilot forsøgte at styrte fly på vej mod Israel

Søn af Israels USA-ambassadør alvorligt kvæstet i terrorangreb









