Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Verden har mistet sit moralske kompas

Jotam Confino er dansk journalist. Han er chokeret over den Holocaust lignende-benægtelse han og hans kollegaer udsættes for på sociale medier om den mest dokumenteret massakre i historien. (Foto: Skærmdump, https://www.dr.dk/nyheder/udland/israels-regering-invitede-danske-jotam-til-se-beviser-hamas-terror-vi-er-naaet-dertil?cid=newsletter_nb_udland_20231025075924)
- De scener, vi har set, det er der nogle, der ikke tror på, og som påstår, det er overdrevet. At vi er nået dertil, det er så absurd, siger dansk journalist

Der advares om stærke beskrivelser.

Hamas-massakren i Israel den 7. oktober, er ikke kun den værste massakre mod jøder siden Holocaust, den er også den bedst dokumenteret massakre i historien.

Beviserne for hvad der skete og hvad de over 1400 myrdede jøder, muslimer, beduiner, druser, kristne og andre blev udsat for er overvældende.

Alligevel spredes der Holocaust benægtende-lignende propaganda på sociale medier – en af dem, der har fået propagandaen meget tæt ind på livet, er den danske freelancejournalist Jotam Confino, skriver DR.

Confino fortæller at både han og hans kollegaer får beskeder på sociale medier, om at de lyver i deres nyhedsdækning af Hamas-massakren. Confino frotæller: – Vi har kollektivt mødt så meget modstand i vores forsøg på at forklare, hvad der er foregået på den israelske side. Vi får det afvist som værende fake news og israelsk propaganda.

Den israelske regerings internationale talsperson, Eylon Levy fortæller at man er vidne til Holocaustfornægtende-lignende spredning på sociale medier. Derfor blev internationale repræsentanter og journalister inviteret med ind i kibbutz Kfar Aza, hvor de blev mødt af den overvældende stank af død.

De blev også inviteret med ind på Israels patologisike institut, hvor de ved selvsyn kunne se, hvad ofrene var blevet udsat for – flere journalister kunne ikke klare den forfærdelige stank, der hang i luften.

Nu har omkring 100 internationale journalister set 45 minutters massakre filmet af terroristerne.

Journalisterne blev bedt om ikke at filme klippene af hensyn til ofrene og deres pårørende.

Jotam Confio kunne ikke holde til at se 45 minutters massakre – efter 35 minutter forlod han lokalet. Jotam fortæller at det han så fik ham til at ryste: – Der er simpelthen så mange optagelser, der er så bestialske, at der er grund til, at man refererer til det som Islamisk Stat på steroider. Jeg tror, vi skal tilbage til holocaust for at se noget, der er så sindssygt.

Jotam fortæller at især klippet af en far der gemte sig med sine små børn i et bombesikret rum, gjorde et stort indtryk på ham. I klippet kastede en af terroristerne en håndgranat ind i beskyttelsesrummet: – Faren dør med det samme og falder ned til jorden. De to børn løber ud derfra og er helt forvirrede. De kan ikke forstå, hvad det er, der foregår. De er tydeligvis i chok. Det begynder at gå op for dem, hvad der er sket, og de løber tilbage til deres hjem og skriger efter deres far. Den ene dreng kan ikke set noget, og alt imens står en Hamas-terrorist helt køligt og åbner køleskabet, hvor han tager en flaske vand og drikker den. Han spørger dem, om de vil have lidt vand, som om intet er hændt.

I et andet klip så Jotam halshuggede ofre mens Hamas terrorist jubler over at de har halshugget en jøde: – Der ligger en person på jorden, som ligner han er død. En Hamas-terrorist står med en skovl i hånden og skriger “allahu akbar” og forsøger at hugge hovedet af personen. Og jeg husker en syvårig pige, der gemmer sig under et bord og bliver henrettet på klos hold af en terrorist.

Jotam Confino understreger over for DR, hvorfor det er vigtigt at få detaljerne med om, hvordan ofrene blev myrdet – ofrene blev udsat for ubeskrivelig brutalitet og det skal med: – Drab på civile kan aldrig retfærdiggøres. Men der er forskel på, hvordan man gør det. Derfor er detaljer vigtige for at forklare, hvad der foregår. Det gør journalister også fra Gaza, i forhold til hvor bomberne rammer, og hvordan folk dør.

Jotam tilføjer: – Når jeg kigger på min dækning i de seneste 18 dage, tror jeg, 75 procent af det har handlet om den humanitære krise i Gaza. Det er ikke for at negligere, hvad der foregår der. Men det handler om, at der skal være en balance

Verden har mistet sit moralske kompas – Jotam kalder det sindssygt og respekløst over for ofrene, at Israel er nødsaget til at vise rå massakre-klip til 100 journalister fra hele verden, fordi der spredes propaganda på sociale medier. Jotam tilføjer at han ikke er i tvivl om klippenes ægthed og at han har besøgt flere af de områder, hvor ofrene blev massekreret – steder han også kunne genkende i klippene: – De scener, vi har set, det er der nogle, der ikke tror på, og som påstår, det er overdrevet. At vi er nået dertil, det er så absurd, slutter Jotam Confino.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem