MIFF har set nærmere på dækning fra Politiken, DR og Berlingske.
Politiken, 27. oktober 2026
Politiken beskriver valget som et “skæbnevalg” og et valg om “demokrati – eller ej”.
I podcastbeskrivelsen skriver Politiken, at Netanyahu har allieret sig med “flere fascistiske partier”, mens Gadi Eisenkot præsenteres som oppositionslederen, der siger, at han i højere grad værner om Israels demokrati.
Politiken fremhæver samtidig, at valget handler om Israels identitet, fremtid og sikkerhed.
Hvorfor bruger Politiken et stærkt politisk ladet sprog? Politiken bruger vendinger som “demokrati – eller ej”. Hvordan skal en dansk lytter forstå det? Hvorfor understreger Politiken ikke, at israelske statsborgere fra 18 år har stemmeret? Hvorfor lægger Politiken ikke vægt på, at Israels minoriteter også har stemmeret og kan vælges ind i Knesset? Hvorfor efterlader Politiken det indtryk hos lytteren, at valget ikke blot står mellem forskellige politiske retninger, men også om Israel vil forblive et demokrati eller ej?
Politiken forbinder tilmed premierminister Netanyahu med “fascistiske partier” og beskriver hans politiske rival Eisenkot som kandidaten, der vil værne om demokratiet. Det er værd at spørge, om Politiken dermed efterlader et indtryk af, hvilken kandidat og politisk lejr der står på demokratiets side. Det er op til de israelske vælgere at vælge deres Knesset-repræsentanter – det er jo netop pointen med et demokrati, ikke?
At bruge ord som “fascistisk” i en israelsk kontekst er ekstra negativt ladet. Jødernes historie i Europa er smertefuld og kulminerede med Holocaust, hvor seks millioner jøder blev myrdet. Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre på jøder siden Holocaust, da Hamas og andre terrorgrupper stormede ind over grænsen fra Gaza og angreb civile og soldater i det sydlige Israel.
Siden massakren er Israel uretmæssigt blevet mødt med alvorlige anklager om krigsforbrydelser og folkedrab i Gaza. Netop derfor er præcist ordvalg vigtigere end nogensinde.
DR, 21. oktober 2026
Verden ifølge Gram: “Et traumatiseret Israel går til valg”
Sådan beskriver DR Netanyahus lejr:
“stærkt nationalistisk-religiøs højre blok med sine ortodokse jødiske grupperinger”.
Mens Eisenkots lejr beskrives således:
“mindre højreorienteret blok”.
DR omtaler Netanyahu som “kriseramt”, mens Eisenkot kaldes en “politisk ubeskrevet kandidat”.
DR understreger samtidig, at de to politiske rivaler ikke nødvendigvis står langt fra hinanden, men at forskellen ifølge DR handler om, hvordan de vil nå målet om “sikkerhed for Israels overlevelse”.
Valget beskrives som afholdt i skyggen af “terror-aktionen den 7. oktober 2023 og det, der fulgte efter”.
DR fremhæver også de arabiske partiers mulige betydning for regeringsdannelsen.
Mens DR’s ordvalg er mindre konfrontatorisk end hos Politiken, er der en tydelig forskel i beskrivelsen af de to blokke.
Netanyahus lejr får flere politiske, ideologiske og religiøse mærkater som: “stærkt”, “nationalistisk-religiøs”, “højre” og “ortodokse jødiske grupperinger”.
Eisenkots lejr beskrives derimod med en kortere vending som “mindre højreorienteret”.
Problemet er, at mange danskere hverken kender til virkeligheden i Israel eller forstår, hvordan det israelske samfund er skruet sammen. Som public service-medie har DR et særligt ansvar for at dække Israel sagligt og nuanceret. MIFF har gennem flere år kritiseret dele af DR’s Israel-dækning og mener, at vigtige israelske perspektiver ofte mangler.
Hvordan skal man som lytter forstå følgende DR-citater: “kriseramt Netanyahu” og “politisk ubeskrevet kandidat Gadi Eisenkot”? Ord er meget mere end ord, især når de bruges i en israelsk kontekst og i særdeleshed efter 7. oktober-massakren mod Israel, som blev efterfulgt af en kraftig stigning i antisemitiske hændelser i mange lande.
Ligesom hos Politiken er det derfor relevant at spørge, om DR’s ordvalg alene beskriver valget – eller også påvirker lytterens syn på kandidaterne?
Israel er en demokratisk stat, hvor vælgerne tager stilling til, hvem de ønsker skal lede landet. Hvorfor ikke lade de israelske vælgere bestemme, hvilken fremtid de ønsker for deres land?
Du kan lytte til podcasten her.
Berlingske Tidende, 27. oktober 2026
Podcast: “Israelerne splittet før valg”
Berlingske skriver således:
“Afstanden mellem hvordan israelerne ser sig selv, og hvordan omverdenen ser dem, har aldrig været større.”
Berlingske beskriver også Israel som “en splittet nation”.
Berlingske har med andre ord en anden vinkel end Politiken og DR: forholdet mellem israelernes eget syn på deres land og omverdenens billede af Israel.
Berlingske bruger vendinger som “splittet nation”, der giver indtryk af, at det israelske samfund befinder sig i en dyb intern konflikt. Men virkeligheden er ikke sort-hvid, og billedet er mere nuanceret. Hvilket land kan gennemleve en katastrofe som 7. oktober-massakren uden, at det påvirker befolkningen og samfundet som helhed?
Det er derfor relevant at spørge, om danske lyttere også får nok indblik i, hvordan 7. oktober, krigen og gidselsituationen har påvirket det israelske samfund. Israel er ikke Danmark og lever under helt andre sikkerhedspolitiske og regionale betingelser.
Til gengæld giver Berlingske også taletid til nogle af de israelske stemmer om, hvordan de oplever situationen i deres land, og hvordan den jødiske stat fremstilles i verden.
Du kan lytte til podcasten her.
Ordets magt
Som nævnt er ord meget mere end blot ord, og det er noget, MIFF i årevis har forsøgt at formidle til medier, politikere og NGO’er.
Især når det gælder Israel og det jødiske folk, har vi alle et skærpet ansvar for at vælge vores ord nøje.
Holocaust blev ikke til fra den ene dag til den anden. Før massemyrderierne kom år med antisemitisk propaganda, dæmonisering og dehumanisering af jøder.
Også før 7. oktober havde Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper gennem årtier spredt antisemitisk propaganda og glorificeret vold mod israelere og jøder. Massakren blev kulminationen på årtiers opildning.
Det betyder ikke, at hårde ord automatisk fører til vold. Men historien viser, hvorfor ordvalg aldrig er ligegyldigt.
Siden 1978 har MIFF stået op for Israel og det jødiske folk, og det vil vi fortsætte med til den dag, hvor verden ser på Israel som ethvert andet demokratisk land med ret til selvbestemmelse, selvforsvar og ytringsfrihed.
