Siden 7. oktober-massakren mod Israel, der har kostet over 1,200 livet, over 9,000 sårede, utallige savnede, grove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder og piger, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 10,000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin, er antisemitismen eksploderet i verden, inkl. Danmark.
Det er snart to år siden Danmark fik sin første handleplan mod antisemitisme, men siden er jødehadet kun vokset. Ultimo oktober underskrev 183 teologer- og præster et fælles opråb. I opråbet skrev de blandt andet: – Det er en National skandale at danske jøder igen udsættes for angreb og foragt. I 1943 slog mange danskere ring om de danske jøder. Der er brug for at gøre det samme i dag og sikre vores jødiske medborgere, ikke ved at bringe dem til Sverige, men ved at sikre dem i vores fælles fædreland.
Justitsministeren er også meget bekymret og udtalte blandt andet at han frygter situationen kan komme ud af kontrol.
Folketingsmedlem Frederik Vad modtog henvendelser fra flere hundrede desperate danske jøder: – Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtalte han.
Jyllands-Posten’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen skrev blandt andet om danske jøder, der frygter at sende deres børn i skole.
Dansk journalist udtalte: Jeg tog grueligt fejl – antisemitismen lever i bedste velgående i Danmark.
Der er danske jøder som får dødstrusler, går under jorden, får overmalet deres navn med rød maling, ikke kan sove om natten, får opsat overvågningskamera, ikke tør udtale sig med navn, ikke tør blande sig i den offentlige debat, skjuler deres religion, får hemmelig adresse, gymnasieelever som overfuses af andre elever og lærer, eksperter, der ikke tør udtale sig om konflikten af frygt for deres sikkerhed og journalister som modtager dødstrusler – listen er lang.
PET har bedt alle politikredse om at skærpe sikkerheden for jøder, Dansk Jødisk Museum vil få flere midler til sikkerhed, det samme vil Det Jødiske Samfund. Sitautionen i Danmark er meget alvorlig og seneste opgørelse over antal anmeldte af antisemitiske hændelser, tegner trods stort mørketal et dystert billede for fremtiden af jødisk i Danmark.
Antisemitismen florerer også på universiteter og folkeskoler – allerede før 7. oktober-massakren mod Israel, blev jødiske elever udsat for jødehad i skolegården. Tilbage i sepetember kunne MIFF fortælle den hjerteskærrende historie om dansk-jødisk-muslimske Sofia, der måtte flygte fra flere skoler, fordi der ikke blev grebet ind mod den grove antisemitisme hun blev udsat for.
I 2020 kunne MIFF fortælle om dansk jødiske Linda, der er skolelærer og igennem flere år var blevet udsat for grov antisemitisme, eksempelvis spurgte en kollega hende på læreværelset: »Hvor mange palæstinensere har du smurt på maden i dag?«
I 2019 kunne MIFF fortælle om en jødisk elev, der var blevet udsat for “skyd jøden” leg i skolen. Efter flere års chikane og trusler, stod familien frem i medierne for at råbe myndighederne op.
Siden 7. oktober-massakren er situationen kun blevet værre. For nylig kunne MIFF fortælle om en jødisk studerende på Københavns Universitet (KU), der blev mødt af hagekors på tavlen. Hun blev chokeret over hændelsen og sagde efterfølgende: – Den 7. oktober blev alt forandret for mig. Følelsen af ikke at kunne være tryg i Danmark som jøde er blevet meget, meget forstærket. Jeg kan ikke se hvordan jeg kan fortsætte på studiet nu.
Der er sket flere lignende hændelser på andre danske universiteter – på Syddansk Universitet (SDU) blev et israelsk flag revet ned af opslagstavlen og der hænger sedler, hvor Israel sammenlignes med nazisterne. Flere studerende udtalte til TV 2/Fyn at det er: – over alle grænser, men ifølge rektor er det: – inden for lovens rammer.
Nu kommer undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med opråb til landets folkeskoler efter flere tilfælde, hvor børn har heilet i frikvartererne og tegnet hagekors på skolevægge, skriver Berlingske Tidende.
Undervisningsministeren understreger at der er nultolerance over for antisemitisme og beskriver situationen som »alvorlig«, han tilføjer: »Der bliver tegnet hagekors på væggene. Der bliver råbt »jødesvin« og heilet i klasserne. På mine egne børns skole er der malet hagekors ud over det hele. Siden 5. maj 1945 har hagekorset været forsvundet fra det offentlige rum i Danmark. I løbet af ganske få uger er det bare alle mulige steder. Det synes jeg er helt vanvittigt og meget alvorligt,«
Derfor har han bedt undervisningsministeriet om at tage kontakt til skoleledelserne i landet med information om de sanktionsmulighederne de har – børn kan blive bortvist.
Konflikten i Mellemøsten er flyttet ind på skolerne i København – siger SSP-medarbejdere. SSP er sat i verden for at forebygge kriminalitet hos børn og unge (10-25 år).
Riad Tolba som er sekretariatschef for SSP KBH, der er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi, fortæller til Berlingske, at interessen for krig blandt børn og teenagere, aldrig har været større end den er nu.
Tolba fortæller om konsekvenserne i København: »Vi har kendskab til konkrete sager, hvor unge fremsætter hadefulde ytringer mod andre unge, alene fordi de er fra Israel. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og vi er meget opmærksomme på det,«
Undervisningsministeren fortæller at han ikke har set eksempler på, at kristne, buddhistiske, kristne eller muslimske elever udsættes for had på deres skole, men sådan er det ikke for jødiske elever, skriver skolemonitor.dk. »Der er behov for at se forskel på almindeligt hærværk og antisemitisk hærværk. Der er forskel på, om man skriver, at Melinda fra 8.B er lækker, og så at jøder skal gasses i koncentrationslejre. Det sidste har en helt anden karakter, der skal slås hårdt ned på,« siger ministeren.
Undervisningsministeren fortæller også, at han har kendskab til 80 »konkrete eksempler« siden 7. oktober-massakren mod Israel.
Danske jøder er eksempelvis blevet kaldt »jødesvin« og »zionistsvin« – flere er blevet udsat for dødstrusler.
Det skal sammenlignes med, at der i løbet af de seneste 6 måneder før 7. oktober, havde været 30 lignende tilfælde.
Der er også et stort mørketal, fordi mange ikke tør anmelde antisemitisme til politiet.
I dag ser vi konsekvenserne af årtiers dæmonisering af Israel i medier og blandt politikere, organisationer og andre – hvad vil Danmark gøre ved det?
