Justitsministeren om stigende antisemitisme i Danmark: – Frygter situationen kan komme ud af kontrol

Der har levet jøder i Danmark i over 400 år, og selvom de kun udgør en promille af befolkningen, er de den mest udsatte befolkningsgruppe.

Men siden 7.oktober-massakren i Israel, er antisemitismen steget markant og MIFF har delt utallige beretninger om bølgen af had, der har ramt danske jøder.

Der er også meldinger om at studerende, forskere, journalister og politikere som siger fra over for hadet, selv lægges for had.

Folketingsmedlem Frederik Vad (S), har fået flere hundrede henvendelser fra jøder, der er blevet udsat for trusler og hadforbrydelser

Frederik Vad udtaler: – Det er fuldstændig forfærdeligt. Der er mellem 5000 og 8000 jøder i det her land. Danske borgere, som har boet her i flere generationer, og de er skræmt fra vid og sans mange af dem. Det er virkelig, virkelig, virkelig frygteligt. Det er de vildeste historier, jeg har fået ind i mit system de seneste 14 dage. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Antisemitismen fylder også mere end normalt i danske medier – se eksempler i Ekstra Bladet og Berlingske Tidende.

Den 4. november kunne BT berette om at danske jøder i stigende grad isolerer sig, får hemmelig adresse, får opsat overvågningskamera, undlader at deltage i den offentlige debat og går meget stille med dørene.

Daniel, der har hemmelig adresse, fortæller: – Jeg sover ikke i øjeblikket. Jeg går rundt med en frygt for min personlige sikkerhed. Man er hele tiden på vagt. Jeg har en følelse af, at det ikke er her, vi må være.

Anonym jødisk kvinde fortæller i Berlingske at der opfordres til boykot af hendes virksomhed, at hun ikke længere tør deltage i den offentlige debat om Israel og får opsat overvågningskamera.  

Yamit fortæller i Berlignske at hendes navn er blevet streget over med noget, der ligner blod, at hun ikke kan sove om natten og at ukendte gentagende gange ringer på hendes dør.

I går kunne Jyllands-Posten fortælle om danske jøder, der gemmer halskæden med deres David stjerne under tøjet, jøder der ikke tør tale hebraisk i det offentlige rum for ikke at blive udsat for antisemitiske overfald, gymnasieelver der overfuses af andre elever og lærer og jøder der udsættes for dødstrusler.

Det Jødiske Samfund og justitsminister Peter Hummelgaard (S) er bekymrede for udviklingen.

Justitsministeren holder ugentlige møder med Det Jødiske Samfund i Danmark. Ved hvert møde går samme bekymring igen – truslen mod danske jøder stiger og mange danske jøder tør ikke anmelde de antisemitiske hændelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kommer med klar besked: »Det er dybt uacceptabelt, at situationen i Mellemøsten skaber utryghed i Danmark. Det rager mig en papand, hvad man mener om enten 1948-grænser eller 1967-grænser, eller hvem der gjorde hvad i en konflikt. Det berettiger på ingen måde – under ingen omstændigheder – den forfølgelse, vi lige nu ser af herboende jøder.« Og tilføjer at »antisemitismen er i vækst«.

»Det jødiske samfund forsøger med de indberetninger, man får, at kortlægge og registrere de mange trusler og chikaneoplevelser mod herboende jøder. Vi har ikke på den måde hos myndighederne et centralt register, så jeg læner mig op ad de beretninger, den jødiske sikkerhedsorganisation har,«

Stort mørketal – mange jøder tør ikke anmelde, justitsministeren udtaler: »Vi er i stand til at registrere anmeldelser af hadforbrydelser. Men det forudsætter, at man anmelder det. Lige nu føler mange danske jøder sig så utrygge, chikaneret og bange, at de ikke vil skabe opmærksomhed ved at anmelde det. Så risikerer de at skulle vidne mod eller møde dem, der har truet.« 

Ifølge Jyllands-Posten, har de bedt om aktindsigt i antal anmeldelser og sigtelser på baggrund af antisemitisme. Ifølge avisen lyder forklaringen fra Rigspolitiet, at det vil kræve manuel gennemgang af alle sager.

Justitsministeren tilføjer: »Jeg kan ikke være konkret i forhold til vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste. Men det er ikke for sjovs skyld, at sikkerheden omkring de danske jødiske kontakter og interessepunkter er blevet opprioriteret. Det gør vi ikke bare, fordi jøderne går rundt med en følelse, men fordi der er en nervøsitet for, at sympatisører med Hamas kan finde på at begå uhyrligheder i Danmark.«

Samme retorik blev brugt i 1930’erne: »Der er beretninger om, at gymnasieelever bliver holdt ansvarlige for situationen i Mellemøsten. Der bliver brugt ord og en retorik som dengang i 1930’erne. Og der er jøder i Danmark, der får dødstrusler.«

Der er også danske jøder, der ikke tør sende deres børn i skole. Jyllands-Posten fortæller desuden om en jødisk far, der vil sidde på en bænk i sine børns skolegård for at passe på dem.

På spørgsmålet om det ikke er et politisk ansvar, at der i dagens Danmark er forældre, der ikke tør sende deres børn i skole, udtaler justitsministeren: »Ja, det er det i allerhøjeste grad. Det er derfor, at vi lige nu desværre har meget, meget stærke sikkerhedsforanstaltninger omkring Carolineskolen.«

Om de danske jøders utryghed, siger justitsministeren: »Nej, og utrygheden er jo desværre ikke ubegrundet. Jeg kan se, hvilke registreringer det jødiske samfund får. Jeg kan se, hvad der bliver skrevet på Facebook. Der er mange, som sidestiller herboende danske jøder med den israelske regering. Det er uacceptabelt,« siger Peter Hummelgaard. 

På spørgsmålet om, hvorvidt justitsministeren frygter situationen i Danmark kan komme ud af kontrol, lyder svaret: »allerhøjeste grad«. 

»Men det er ikke min opgave at være bange. Det er min opgave – sammen med politiet, PET og anklagemyndigheden – at slå ned og forhindre, at der sker noget. Jeg bliver også påvirket af at se billeder af krig og ødelæggelse, men intet af det, der foregår i Gaza, beretter, at jøder i Danmark skal stå til ansvar for noget som helst. Og når jøder udtrykker sorg over, at folk, de kender eller er beslægtet med, bliver udsat for terrorangreb, så er det ikke en invitation til, at andre må chikanere og true.«