I 1948 forsøgte palæstinensiske arabiske terrorstyrker og hærene fra de arabiske nabolande at kvæle den spæde jødiske stat. Seks tusinde jøder blev dræbt i Israels uafhængighedskrig.
Efter Israel vandt krigen for overlevelse i 1948, fulgte en eksplosiv blodig og statslig forfølgelse af jøder over hele den arabiske verden. Danske skolebørn undervises ikke i jødernes historie og forfølgelse i den arabiske verden, organisationer og medierne nævner stort set aldrig, hvad der skete med jøderne i den arabiske verden. Men tallene taler deres tydelige sprog – såden blev jøderne blev etnisk udrenset:
Den etniske udrensning af jøderne i den arabiske verden er nøje beskrevet i bogen Fordrivelsen, som MIFF udgav på norsk i 2019. Bestill bogen her.
Bemærk, at forfølgelsen af jøder i den arabiske verden skete på et racistisk grundlag – fordi nogle af jøderne i det britiske mandatområde havde modet til at forsvare sig mod overfald og terror, blev jøder i Marokko, Egypten, Libyen, Syrien, Irak osv. ofre for forfølgelse – selvom de ikke havde noget at gøre med konflikten i mandatområdet Palæstina.
De seneste årtier har islamistiske og nationalistiske terrorgrupper med støtte fra Iran, fortsat forsøget på at slette den jødiske stat fra landkortet. Under Hamas-massakren (Den Sorte Shabbat) den 7. oktober 2023 massakrerede Hamas-terrorister over 1400 israelere, inkl. babyer, børn, kvinder og ældre. Israels militære respons handler ikke om hævn, men om at sikre, at Hamas ikke kan udfører flere massakre, og afskrække andre med samme drøm (primært Iran og Hizbollah, men også Al-Aqsa Martyrbrigaderne, der hører under Fatah og andre terrorgrupper i Judæa og Samaria).
I kølvandet på Israels forsvarsoperationer i oktober 2023, er der sket en markant stigning i chikane og trusler mod jøder over hele verden – forskerne Kjetil B. Simonsen (Jødisk Museum) og Vibeke Moe (HL-senteret) skrev om situationen i Norge i Aftenposten den 28. oktober: «De seneste uger har mange igen oplevet chikane og hetz som følge af krigen. Jøder i Norge fortæller, at de nu er bange. De stiger af bussen, hvis den er for fuld, de følger deres børn til skolen og undlader at fortælle, at de er jøder i sociale sammenhænge. Anti-jødiske slagord er også blevet råbt under demonstrationsoptog.»
Samme meldinger kommer fra Sverige og Danmark – danske jøder kontakter politikere og medier i fortvivelse over den umulige situation de er havnet i. Frederik Ved (socialdemokratisk Folketingsmedlem), har modtaget flere hundrede henvendelser fra danske jøder, der er bange for at være her i landet. Det Jødiske Samfund i Danmark har også modtaget mange henvendelser fra danske jøder, der lever i frygt. For få dage siden kom 183 danske præster og teologer med et fælles opråb, hvor de blandt andet skriver: «Overalt hvor jødehadet viser sit hæslige ansigt, er det vores pligt at protestere derimod, hvad enten hadet manifesterer sig i blodige terrorgerninger, chikanøse handlinger eller dæmoniserende ytringer. I 80-året for redningen af de danske jøder ser vi en uhyggelig opblussen af jødehadet i kølvandet på terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, og hadet til Israel bliver igen til had mod jøder. Det er en national skandale, at jødiske institutioner må leve under konstant bevogtning, og at jødiske medborgere udsættes for angreb og foragt også i Danmark. I 1943 slog mange danskere ring om de danske jøder. Der er brug for at gøre det samme i dag og sikre vores jødiske medborgere, ikke ved at bringe dem til Sverige, men ved at sikre dem i vores fælles fædreland.»
Stort set alle lande Europa kommer med meldinger om eksplosiv stigning i antisemitiske angreb og ytringer og igen sker jøde forfølgelserne på baggrund af racisme. Under mange af de pro-palæstinensiske demonstrationer råbes der islamistiske jihad-råb og drømme om at dræbe jøder – eksempelvis i Oslo. I går gik en en atisemitisk folkemængde til angreb mod israelske/jødiske passagere i lufthavnen i Dagesten.
En stor andel af den antisemitiske bølge, der nu skyller over Europa, drives frem af anden- og tredjegenerationsindvandrere fra arabisk-muslimske lande – efterkommerne af dem, der drev jøderne ud af Mellemøsten og Nordafrika i 1950’erne og 1960’erne.
Dagens situation stiller folk i Danmark, Sverige Norge og resten af Europa på prøve. Vil vi acceptere, at jøder bliver skræmt og chikaneret ud af vores lande, eller vil vi stå op imod de islamistiske, højreekstreme og venstreekstreme kræfter, der fremmer jødehad?
Det islamiske jødehad har dybe rødder. Fra 600-tallet kom jøderne i området Israel og resten af Mellemøsten under arabisk og muslimsk dominans. Diskriminationen, der fulgte for jøder og kristne var blandt andet:
- KRAV om at betale ekstraskatter
- INGEN offentlige stillinger
- IKKE bære våben
- IKKE vidne mod en muslim
- IKKE bygge nye gudshuse
Op igennem historien har der været mange pogromer i arabiske lande, hvor folkemængderne gik amok i den jødiske ghetto, plyndrede, voldtog og dræbte mange – vi så det samme igen under massakren i Israel den 7. oktober.
Israel blev genoprettet som en jødisk stat i 1948, hvor jøderne havde deres historiske, kulturelle og sproglige hjemland. På samme tid fik de arabiske lande også selvstændighed efter århundreder under osmannisk herredømme og europæisk kolonimagt. I staterne, der etablerede sig med en arabisk og muslimsk identitet, blussede forfølgelsen mod jøderne op igen, inspireret af gammel muslimsk intolerance blandet med antisemitiske ideer fra nazisterne i Europa. Desværre blev Israel ikke oprettet i tide til at være en nødhavn for de europæiske jøder, der blev myrdet under Holocaust.
Men heldigvis kunne Israel tage imod de fleste jødiske flygtninge, der blev tvunget til at flygte fra den arabiske verden (se tabel længere oppe). Flertallet af israelske-jøder har deres rødder i arabiske og muslimske områder i Mellemøsten og Nordafrika.
Det er kun rimeligt, at jøderne har fået en stat, og at deres stat ligger i et område, der tidligere havde arabisk flertal. Jøder udgjorde 2% af befolkningen, men måtte nøjes med 0,2% af landarealet.
En selvstændig jødisk stat bryder med århundreders arabisk tankegang om jøder som dhimmier. At jøderne ikke længere accepterede den underordnede position, som islam tildelte dem, er en hovedforklaring på, at arabere har været imod den jødiske stat. I arabiske øjne er jøderne i Israel de samme jøder, der i århundreder har været undertrykt og ydmyget.
At Israel i dag er en velfungerende stærk stat som kan forsvare sig, opleves som naturstridigt og noget de ikke kan acceptere.
