Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Dansk jødisk-muslim fortæller hvordan karate og mod blev hendes redning efter voldelig antisemitisme

Sofia Kanamat, der har en muslimsk far og en jødisk mor, blev udsat for grov vold og trusler for sin jødiske baggrund. (Foto: Skræmdump, TV2 Echo/Korpset)
Selvom Sofia frygter at blive udsat for vold igen, har hun valgt at stå frem: - Min historie er vigtig at tale om, for det går ikke, at folk er sådan over for hinanden.

På TV2 Echo kan du for tiden se serien Korpset, hvor kendte danskere forsøger at klare sig igennem jægerkorpsets træningsprogram for elitesoldater. Du kan ses serien på TV 2 Play.

En af Korpset-deltagerne er 25-årige Sofia Kanamat. Sofia har en muslimsk far og en jødisk mor. Ifølge jødisk lov er hun jøde og ifølge muslimsk lov er hun muslim.

TV2 Echo har interviewet Sofia. I interviewet fortæller hun om at vokse op med antisemtisme og hvordan hun klarede sig igennem flere års forfølgelse.

Som 10-årig blev Sofia banket ned af flere drenge på sin første skoledag i en skole på Nørrebro. Drengene råbte at hun skulle forsvinde fra skolen, hvorfor? fordi Sofia er jøde.

En stor del af Sofias skoleår, var præget af den grove antisemitisme, som hun blev udsat for.

Alligevel er Sofia i dag et roligt menneske, der hviler i sig selv, men så snart snakken falder på det hun blev udsat for, er det tydeligt at det har påvirket hende, skriver TV2 Echo.

Som skolebarn skiftede Sofia skole tre gange og fik så mange tæsk og blå mærker, at hun ikke kan tælle, hvor mange gange det skete.

Sofia fortæller også, hvordan hun takket være karate og et utroligt mod, som 12-årig gik i gang med en hemmelig misson for at hjælpe sig selv videre.

Selv i dag frygter hun, at volden mod hende vil vende tilbage, hvis hun taler højt om det hun blev udsat for, alligevel har hun valgt at stå frem: – Men min historie er vigtig at tale om, for det går ikke, at folk er sådan over for hinanden, siger Sofia.

Hun fortsætter: – Og jeg vil vise dem, der har gjort mig ondt, at jeg er kommet langt i livet – og vise andre i samme situation som mig, at de skal kæmpe, og at der er en vej ud af volden.

Tilbage i 2010’erne gik Sofia på en folkeskole på Nørrebro, der i dag er lukket. Det var mens hun gik på den skole, det gik op for hende, hvad hun var oppe imod.

Sofia blev gentagende gange sparket af drengene på skolen. Hun forstod ikke, hvordan drengene kunne vide, hvem hun var og hvorfor hun ikke kunne få lov til at starte forfra. Med tiden nåede hun frem til en forklaring: – Nørrebro dengang var en meget lille verden, en lille boble, hvor alle vidste, hvem du var. Det, der skete på første skoledag, var jo kun, fordi de havde hørt om, hvem jeg var, siger hun.

Vold, mobning, flugt ud på toilettet og trusler – Sofias første skole, var en arabisk privatskole. Her blev overfald, mobning og flugt ud på toilettet hendes hverdag. Hun blev gjort til part i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Men det sluttede ikke her, Sofia blev også truet på sociale medier. TV2 Echo gengiver nogle af truslerne: ”Bare vent, til jeg ser dig igen!!! Du er FÆRDIG!!!!”. ”Klam jøde”.

I 4. klasse skiftede Sofia skole i håb om at kunne få ro til at gå i skole uden antisemitisk vold. Men allerede på første skoledag blev hun sparket ned. Sofia gemte sig på biblioteket og lærte hurtigt at give igen for at overleve. Hun fortæller: – Jeg prøvede at gå væk fra situationerne, men til sidst kunne jeg ikke styre min vrede. Kiggede du skævt til mig, var jeg klar til at fronte dig.

Sofia beluttede at hun ville kunne slå tilbage og begyndte at gå til karate, hun fortæller: – Jeg var træt af, at jeg ikke kunne beskytte mig selv. Og nu var det pay back time.

Sofia lærte at slå igen og fik respekt – selv de børn, der tidligere havde slået hende, endte med at frygte hende. Med tiden allierede de sig og gjorde ofte ting mod skolen, som de ikke burde gøre. Hun fortæller: – Det er skræmmende at tænke på, at du har magten, hvis du virkelig kan tryne andre, siger hun.

Sofia gemte sig ikke længere i hjørnet, når hun gik til karate og fik mere selvtillid. Hun følte sig hjemme i karateklubben, hvor de ikke gik op i hendes jødisk/muslimske baggrund.

Sofia var god til karate – som 13-årig kom hun på landsholdet og som 14-årig vandt hun europamesterskabet. Hun fortæller: – Det var, fordi jeg havde så meget vrede. Jeg var ikke engang glad, da jeg vandt.

Lærerne opfordrede Sofia til at skifte skole. I 7-klasse havde hun nået sin grænse. Efter lærerne anbefalede hende at skifte skole, tog Sofia sagen i egen hånd. Hun loggede ind på sin fars mailkonto og skrev til en skole på Østerbro i sine forældres navn. Hun spurgte om de havde plads til en ny elev. Sofia tænker tilbage: – Det er skræmmende at tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde gjort det.

Takket være karate turde hun tage springet: – Jeg turde bare at tage flere chancer, siger Sofia.

Skolen på Østerbro blev hendes redning – på sin første skoledag blev hun budt velkommen. Sofia tilføjer: – Mit gamle liv var ikke normalt. Jeg havde troet, at alle børn fik tæsk, og at børn altid var hårde ved hinanden. Jeg troede, at hadet var normalt.

I dag er Sofia fortsat på karatelandsholdet, derudover er hun hjælpetræner for børn og ved at uddanne sig til bygningskonstruktør. Hun elsker at træne børn og fortæller: – Jeg giver mig tid til at snakke med eleverne, når jeg træner dem – om det så handler om en kanin, der er gået bort, eller om, at det er svært derhjemme. Jeg insisterer på, at det skal være det samme frirum, som det var for mig.

Sofia forstår ikke, hvorfor hun blev udsat for had og vold som barn eller hvorfor hun selv endte med at bruge vold, hun forklarer: – Jeg er irriteret over, hvor nemt det er at være sur og vred på hele verden. Og jeg ville ønske, jeg turde at stå fast ved min identitet.

Hun har altid kaldt sig for ’jødeslim’ (forkortelse af jøde/muslim). Som barn brugte hun ofte sin selvdefinition når der blev tavst over hendes ‘blanding’. I dag er Sofia afklaret med at hun er en blanding af to verdener, hun slutter: – Men kan jeg mærke den mindste fjendtlighed, er jeg gået med det samme. Det er helt sikkert.

Volden har sat ar på hendes sjæl – så snart hun møder noget, der kan minde om, hvad hun blev udsat for, mærker hun smerten. I dag vil hun aldrig lade det, der skete da hun var barn, ske igen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem