Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Sådan vil regeringen bekæmpe eksplosiv antisemitisme med nye tiltag

Der har altid været antisemitisme i Danmark, men siden 7. oktober-massakren mod Israel, er hadet mod jøder og israelere eksploderet. Chokeret israelsk kvinde i Danmark fortæller om at leve i utryghed.
Justitsministeren: - Danmark skal være et land, som er trygt for alle. Derfor har regeringen og alle Folketingets partier præsenteret nye initiativer i kampen mod antisemitisme.

Desværre er antisemitisme i Danmark ikke noget nyt. Siden Kong Christian den VI inviterede udvalgte jøder fra Portugal til Danmark, er de danske jøder blevet udsat for antisemitisme og diskrimantion. Janus Møller Jensen (direktør i Dansk Jødisk Museum): – De skiftende konger har flere gange stoppet antisemitiske tiltag. Blandt andet, da politimesteren i København foreslog en jødisk ghetto på Christianshavn, eller da der i midten af 1700-tallet kom forslag om, at man skulle sende alle jøder til Grønland.

Siden Danmark i 2022 lancerede sin første handleplan mod antisemitisme, er hadet mod danske jøder steget. Men efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er antisemtismen i Danmark eksploderet.

Her er regeringens begrundelser for at vedtage de 12 nye initiativer i kampen mod antisemitisme i Danmark:

Siden Hamas’ terrorangreb i oktober sidste år er der sket en bekymrende og helt uacceptabel opblussen i antisemitismen i Danmark. Konflikten i Mellemøsten bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særligt jøder i Danmark. Derfor er regeringen og alle Folketingets partier blevet enige om 12 nye initiativer, der skal styrke bekæmpelsen af antisemitisme.

Mulighed for aktivering af strafskærpelse for hadforbrydelser, kortlægning af antisemitisme på sociale medier, styrket monitorering af antisemitisme på tech-giganters platforme og udvikling af undervisningsmateriale er blot nogle af de nye initiativer, som regeringen og et samlet Folketing er blevet enige om. Initiativerne er et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022.

De 12 nye initiativer uddybes her.

Nogle af initiativerne vil kunne iværksættes allerede i 2. halvår af 2024, mens andre initiativer først kan iværksættes i 2025 bl.a. pga. behovet for lovændringer. Regeringen forventer i den forbindelse efter sommerferien at fremsætte et lovforslag, som bl.a. skal give politiet mulighed for i særlige tilfælde at aktivere en tidsmæssigt begrænset landsdækkende strafskærpelse for hadforbrydelser, hvis en begivenhed – som f.eks. Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år – medfører en ekstraordinær stigning i kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser.

Lovforslaget skal desuden give politiet mulighed for at aktivere en strafskærpelseszone forud for en forestående begivenhed, f.eks. et bestemt optog eller arrangement, hvis politiet konkret vurderer, at det forventes, at en sådan begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i hadforbrydelser. Det vil for begge former for strafskærpelser være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, der afgør, om de bør aktiveres.

Siden den 7. oktober 2023 til og med den 13. juni 2024 har politiet registeret i alt 187 anmeldelser og 42 sigtelser om hadforbrydelser, som er tilknyttet søgenøglen ”jødedom”.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger: – Europa og resten af verden oplever i denne tid en epidemi af antisemitisme, som er dybt bekymrende. Gang på gang kan vi læse om chikane og trusler mod jøder eller om hærværk med antisemitisk motiv. Hagekors malet på døre eller på gader. Jødehad på sociale medier. Medier kan berette om, at en 12-årig pige i Frankrig er blevet voldtaget – angiveligt fordi, hun er jøde. Det er modbydeligt. Det er skræmmende. Og det skal stoppes. Danmark skal være et land, som er trygt for alle. Derfor har regeringen og alle Folketingets partier i dag præsenteret en række nye initiativer i kampen mod antisemitisme. Vi vil bl.a. give politiet mulighed for at skærpe straffen for hadforbrydelser i en tidsbegrænset periode, og vi vil sætte stærkere ind over for antisemitisme på sociale medier.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger: – Alle elever skal kunne gå trygge i skole. Derfor er det vigtigt, at vi forebygger antisemitisme og anden racisme på skoler og ungdomsuddannelser. Da jeg selv gik i skole, kunne man få besøg af en person, der havde overlevet en KZ-lejr. Ligesom vi kunne tale med vores egne bedsteforældre, der havde levet under besættelsen og set jødeforfølgelserne. I dag kan vores børn se folk på sociale medier, der argumenterer for, at holocaust er fake news. Denne moderne antisemitisme har dybe rødder i europæisk kultur og risikerer at skabe grobunden for nye forfølgelser og overfald. Derfor er det vigtigt, at vi nu styrker oplysningen i skolen.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek siger: – Det er svært at finde ord, som er stærke nok til at beskrive, hvor vederstyggelig en vrangforestilling antisemitismen bunder i. Derfor er det også uhyre vigtigt, at vi sætter ind med en lang række initiativer. Blandt andet er det vigtigt med en tidlig indsats for at tage hånd om problemerne, inden vrangforestillingerne sætter sig fast. Men for at vi kan håndtere problemerne, har vi behov for mere viden om, hvor omfattende de er, og hvor de trives. Derfor er jeg også særligt glad for, at netop det skal undersøges nærmere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger: – Fordomme og had nedbrydes bedst gennem viden og oplysning. Derfor er jeg glad for, at vi styrker forskningen i antisemitisme for at blive klogere på, hvordan den opstår og spredes, så vi kan blive bedre til at bekæmpe den. For antisemitisme er fuldstændig uacceptabelt.

Kirkeminister Morten Dahlin siger: – Vi hverken kan eller skal acceptere den store stigning, vi desværre har set, i antallet af antisemitiske handlinger siden Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år. For det skal være trygt at være jøde i Danmark, og det er det ikke lige nu, hvor antisemitismen breder sig i samfundet. Det er helt afgørende, at vi slår ring om vores jødiske medborgere, og at vi får sat en stopper for den udvikling, vi ser. Derfor er jeg glad for, at der er så bred opbakning til, at vi sætter hårdt ind mod antisemitisme i Danmark. Det sker blandt andet igennem en kortlægning af antisemitisme på sociale medier, for det er et af de steder, hvor der helt åbenlyst er store problemer med antisemitisme lige nu.

Torsten Schack Pedersen (V) siger: – Den voldsomt stigende antisemitisme, vi har oplevet siden Hamas’ forfærdelige terrorangreb, er fuldstændig uacceptabel. Uanset ens holdning til krigen i Mellemøsten, kan antisemitisme aldrig retfærdiggøres. Jeg er meget glad for, at vi med den her aftale tydeligt siger fra over for antisemitisme. Vi sikrer både, at hadforbrydelser har mærkbare konsekvenser, og vi øger oplysningsindsatsen om antisemitisme og vores fælles historie.

Betina Kastbjerg (DD) siger: – I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er helt afgørende, at vi med aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme anerkender problemstillingen med den stigende forfølgelse og chikane mod danske jøder, vi har set siden Hamas’ frygtelige terrorangreb på Israel. Efter Anden Verdenskrig lovede vi hinanden, at vi skulle passe på de danske jøder, og derfor er jeg også særligt tilfreds med, at vi nu indfører muligheden for strafskærpelser for hadforbrydelser, samtidig med at der ansættes antisemitiske koordinatorer i politiet. Det er et godt første skridt på vejen mod en tryggere hverdag for vores jødiske medborgere.

Karsten Hønge (SF) siger: – Vi lover hinanden aldrig at acceptere chikane og angreb på jøder. Det kræver ny lovgivning og nye initiativer, som denne aftale indeholder. Men det kræver først og fremmest, at vi alle i dagligdagen solidarisk står sammen med jødiske medborgere, og hver især griber ind overfor antisemitisme, uanset hvor og hvordan den stikker sit grimme ansigt frem.

Steffen Larsen (LA) siger: – I Liberal Alliance, har vi arbejdet for en dybdegående undersøgelse af antisemitismens opblusning, efter de bestialske terrorangreb d. 7/10-2023. Samt en bedre beskyttelse og bevågenhed fra myndighederne, omkring vores jødiske medborgeres sikkerhed. Det får vi med denne aftale, så vi kan forsøge at give det jødiske mindretal, noget af den frihed tilbage som de føler at de har mistet.

Tobias Elmstrøm (M) siger: –  Det er helt uacceptabelt, at antisemitismen blusser op og skaber utryghed for danske jøder. Derfor er det virkelig afgørende, at vi med aftalen nu får sat gang i nogle brede initiativer til at komme antisemitismen til livs. For Moderaterne har det været vigtigt, at styrkelsen af det strafferetslige værn mod hadforbrydelser går hånd i hånd med forebyggende tiltag som oplysning og uddannelse – særligt til vores børn og unge. Og så glæder det mig, at vi også sætter stærkere ind over for antisemitisk indhold på sociale medier.

Mai Mercado (KF) siger: –  Antisemitismen blusser op i disse måneder, og her skal vi som samfund svare igen. For K har det været vigtigt at sætte ind med strafskærpelser mod antisemitisme samt øget forebyggelse i skolerne.

Rosa Lund (EL) siger: – Det er på en meget trist baggrund, at det nu endelig er lykkedes at samle flertal for at styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser. Jeg er rigtig glad for, at vi i dag øger beskyttelsen af minoriteter i vores samfund, så man ikke skal frygte for sin sikkerhed, når man går på gaden, uanset om man er jøde, transperson, brun eller lever med et handicap.

Zenia Stampe (RV) siger: – Stigningen af antisemitistiske hændelser er alarmerende, og vi er glade for at styrke den målrettede indsats mod antisemitisme. Vi er samtidig glade for, at aftalen indeholder en generel skærpelse af racismeparagraffen, som flere partier ellers har flirtet med at afskaffe de seneste år. Den her aftale er derfor også en generel styrkelse af indsatsen mod racisme og hadtale.

Mikkel Bjørn (DF) siger: – Dansk Folkeparti støtter alle skridt, der bidrager bare en lille smule i kampen mod antisemitisme. Men denne aftale berører kun krusningerne i overfladen på det store hav af antisemitisme i muslimske miljøer. Hvis man tror, at man kommer antisemitisme i muslimske miljøer til livs med studieture og frivilligt undervisningsmateriale, så har man ikke forstået problemet. Der afsættes 1 million kroner til strafferetslige sanktioner. Det er vel omtrent, hvad det koster at opsætte et vejskilt i en dansk kommune. Dansk Folkeparti ønsker ærlighed om problemets ophav samt at sætte hårdt mod hårdt i kampen mod antisemitisme.

Christina Olumeko (ALT) siger: – Ingen skal leve i frygt på grund af deres religion eller etniske minoritetsbaggrund. Derfor er vi i Alternativet glade for, at vi i dag tilføjer nye initiativer til den eksisterende handlingsplan mod antisemitisme. Jødiske borgere skal kunne leve i tryghed og trives på lige fod med alle andre danskere. Overordnet set er det en god og ambitiøs aftale. Vi er dog bekymrede for forslagene om skærpede straffe og afskaffelse af retskendelse i TCO-loven, som vi mener er problematiske for retstilstanden. Til sidst glæder vi os over, at kampen mod antisemitisme er et område, som kan samle hele Folketinget. Vi kæmper for, at det samme en dag vil gøre sig gældende, når vi generelt bekæmper etnisk og religiøs diskrimination i Danmark. 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem