USA og Iran har underskrevet en rammeaftale, der indleder en 60-dages forhandlingsperiode for at løse atom- og sanktionsspørgsmål. Jerusalem Posts militæranalytiker, Jonah Jeremy Bob, peger på fem afgørende punkter, der afgør, om aftalen er god eller dårlig for Israel på kort og lang sigt.
Meget af den umiddelbare fare fra Irans atomprogram blev neutraliseret under krigen i juni 2025. Men der er fortsat flere kritiske elementer, som det internationale samfund skal tage fat på i de kommende forhandlinger frem til medio august.
1. Lagrene af 60% og 20% beriget uran
Ovennævnte er det mest kritiske punkt i aftalen. Hvis det 60% berigede uran fjernes fra Iran eller fortyndes under amerikansk opsyn, vil den sidste del af atomprogrammet, der udgør en akut fare i de næste par år, være væk.
Hvis det højt berigede uran ikke håndteres, vil Iran bevare en atomtrussel, der vil kunne blive til atomvåben inden for et til to år.
Der er en stærk forventning om, at problemet vil blive løst – det er nemlig præsident Trumps eneste store sejr i aftalen, og en af hovedårsagerne til, at han primo 2026 gik i krig sammen med Israel mod Iran, skriver Jeremy Bob.
Men det er ikke kun Irans 60% berigede uran, der udgør en trussel. Det er også afgørende at fjerne eller fortynde Irans lager af 20% beriget uran. Ellers vil Iran kunne bruge det til at få et forspring på en fremtidig atombombe.
Det er en proces, der efter aftalens indgåelse, vil kræve uger eller måneder. Meget af Irans uran er begravet under enorme mængder affald fra USA/Israels bombning af anlæggene i 2025.
2. Stop for uranberigelse
Læk viser at Iran vil acceptere et stop for uranberigelse, der løber over 15-20 år. Præsident Trump har udtalt, at han havde accepteret et vist lavt berigelsesniveau for Iran. Præsident Trump er kendt for ikke at være præcis når det gælder nuancer, derfor er det et vigtigt punkt.
Det kritiske her er centrifugerne – især de avancerede IR-6 og IR-4 modeller.
Israel forstår, at de stort set alle sammen er blevet ødelagt i 2025. Det er afgørende, at Iran ikke får lov til at genopbygge kapaciteten under dække af at udføre lavniveau-berigelse. Uden avancerede centrifuger har Iran ikke kapacitet til at omdanne beriget uran til et våben.
3. Tilbagetrækning fra Libanon
Trump og Iran har bragt en israelsk tilbagetrækning fra det sydlige Libanon på bane. Israel har ikke behov for at blive i området permanent, der aldrig har været en del af den store plan, påpeger Jerusalem Post-analytikeren.
Israel ønsker at bruge en hel eller delvis tilbagetrækning som et forhandlingskort til at fjerne iransk-støttet Hizbollah fra området.
Målet er at opnå en bredere nedrustning – eksempelvis en forpligtelse til at stoppe indsmugling af langtrækkende præcisionsvåben til Libanon.
Israel kan også vælge at beholde de fem små forposter, der blev etableret efter 2023-2024 krigen, som en sikkerhedszone og forhindring af Hizbollah-infiltrationer.
En tilbagetrækning kan desuden bidrage til normalisering af forholdet mellem Israel og Libanons regering, der vil isolere Hizbollah endnu mere.
4. Kan ikke ignorere Hizbollah-oprustning
Træder den nye atomaftale i kraft, vil det være klogt for Israel at være tilbageholdende militært i forhold til Hizbollah til problemstillingen angående det 60 % berigede uran er afklaret, mener Jeremy Bob.
Herefter må Israel se på Hizbollahs handlinger på jorden. Hvis Irans stærkeste terror-trumfkort fortsætter sin oprustning – især de langtrækkende præcision-missiler, må Israel være klar til at vende tilbage til sin strategi om at begrænse Hizbollah-truslen.
Det vil sige at Israel igen vil udføre målrettede, uanmeldte luftangreb mod våbensmugling.
Uanset om uran-truslen fra Iran fjernes, kan Israel ikke se passivt til mens Hizbollah smugler strategiske våben ind i Libanon.
5. Truslen fra Irans ballistiske missiler
Israel kan ikke tillade Iran at krydser den kritiske tærskel når det gælder antallet af ballistiske missiler. Det skyldes at for mange vil kunne overvælde Israels missilforsvar.
Irans ballistiske missiler er meget billigere og hurtigere at producere end de israelske præcisionsmissiler, der bruges til at nedskyde dem. Det vil sige, at Iran kan producere sine missiler meget hurtigere end Israels højt avancerede interceptor-missiler, der bruges i det israelske missilforsvar.
Derfor har Israel en rød linje, når det gælder antallet af ballistiske missiler, de vil lade Iran have. Det er uklart, om den røde linje er 4.000 eller 6.000 missiler.
Hidtil har Israel accepteret, at Iran havde omkring 3.000 missiler – dvs. at grænsen ikke er lav.
Uanset hvad vil Israel sende et meget klart signal til Iran om, at der er en grænse.
Israel kan ikke leve med, at Irans arsenal af ballistiske missiler bliver så stort, at Israel ikke vil kunne forsvare sig. Irans missiler har allerede vist sig at udgøre en stor trussel mod Israels sikkerhed, der i løbet af det seneste år har kostet over 50 israelske liv og tusindvis af sårede.
Konklusion
De næste 60 dage vil vise, om rammeaftalen bliver en succes eller ej.
Hvis aftalen skal kunne værne om Israels sikkerhed, må USA sikre, at Irans lagre af højt beriget uran fjernes, at deres avancerede centrifuger er destrueret, og at Israel bevarer sin handlefrihed til at stoppe strategiske trusler fra Hizbollah og Irans missilarsenal.
