Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Gilad kan ikke sove før hans små børnebørn frigives fra Gaza

Gilad Korngold venter på at få 7 familiemedlemmer hjem fra Gaza - blandt dem hans søn, svigerdatter og to små børnebørn. (Foto: Skærmdump: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-11-22-han-har-syv-familiemedlemmer-fanget-hos-hamas-nu-haaber-han-paa-godt-nyt)
Et af børne-gidslerne i Gaza er 3-årige Abigail som så sin mor og far blive myrdet under massakren mod Israel og blev kidnappet alene #BringThemHome

Den værste massakre i Israels historie, 7. oktober-massakren mod Israel har kostet mindst 1,200 livet, over 8,700 sårede, utallige savnede, mindst 240 blev kidnappet til Gaza og flere israelske byer er blevet angrebet af over 10,000 raketter. Mindst 500,000 israelere er blevet flygtninge og er truet af økonomisk ruin. Derudover kommer der flere og flere beretninger om grove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder og piger under massakren.

Bag hvert offer gemmer sig en hel verden, en sørgende familie – en hverdag som aldrig vil blive den samme igen.

I går kunne MIFF fortælle om dansk-israelske Rami Thomsen, der voksede op i kibbutz Nir Oz, der ligger tæt på Hamas-kontrolleret Gaza. Hans mor blev myrdet af terrorister under massakren – siden er hans verden gået i stå.

I dag fortæller vi den hjerteskærrende historie om 63-årige Gilad Korngold, der er en dybt bekymret bedstefar – 7 af hans familiemedlemmer blev taget som gidsler til Gaza under 7. oktober-massakren mod Israel, skriver TV2.

Blandt de kidnappede er hans 38-årige søn, hans svigerdatter og to af hans små børnebørn på 3 og 8 år.

I går blev Israel og terrorgruppen enige om våbenhvile og frigivelse af omkring 50 gidsler mod løsladelse af mindst 150 palæstinensere, der sidder i fængsel for forskellige forbrydelser. Israel har nægtet at gå med til at løslade fanger, der afsoner domme for at myrde israelere. De første gidsler skulle være blevet frigivet i dag, men nu er aftalen blevet udskudt til i morgen og der kan sagtes ske flere ændringer.

Om udsigten til at nogle gidsler måske vil blive frigivet, siger Gilad til Reuters: – På den ene side er jeg glad. På den anden side er jeg bekymret. Ingen har fortalt mig, om min familie vil være en del af den her aftale.

Han tilføjer: – Jeg ved ikke, hvordan jeg har det. Lige nu vil jeg bare være sikker på, at min familie bliver frigivet – i det mindste mine børnebørn og min svigerdatter. Og så må vi fortsætte derfra.

Lille Abigail så sine forældre blive myrdet og blev kidnappet alene til Gaza. 3-årige israelsk-amerikanske Abigail Edan så sin mor og far blive myrdet af terroristerne og blev kidnappet alene til Gaza. Abigail forventes at blive frigivet i den første pulje af gidsler. Hendes familie håber hun kan nå hjem til at fejre sin 4 års fødselsdag i morgen. To af Abigails søskende låste sig inde i et skab, hvor de sad i timesvis for ikke at blive kidnappet til Gaza.

Her så 3-årige Abigail sin mor og far blive myrdet:

Abigails grantante, Liz Hirsh Naftali fortalte CNN: – På fredag er det Abigails fire-årsfødselsdag, og hun burde være hjemme hos sin familie med hendes søster og bror, og det er hun ikke lige nu. Vi ved ikke, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. Jeg håber bare, hun vil være tilbage i Israel sammen med sin familie på fredag.

Gidslerne kommer fra flere lande, inkl. Danmark – USA har været aktiv i våbenhvile-og gidsel forhandlingerne. Gidslerne kommer fra lande som Thailand, Frankrig, Tyskland, Argentina, Chile, Spanien, Portugal og Danmark.

Hos Gilad kører bekymringerne rundt i hovedet, og hjernen vil ikke slukke uden sovepiller. Han tør ikke tænke på sin reaktion, når han får sin familie hjem fra Gaza: – Jeg vil kramme dem, kysse dem, og så håber jeg, de kommer på et hospital til et tjek. Men jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre, og hvad jeg vil sige.

Greg Barton, der er professor i Global Islamisk Politik på Deakin University tilføjer: – For alle familier involveret vil lettelsen først komme, når gidslerne er frigivet, fordi intet er sikkert her. Det kan gå galt meget hurtigt. Hamas er ikke den eneste terrorgruppe, der er også Palæstinensisk Islamisk Jihad og andre terrorgrupper, så der er altid en mulighed for, at nogen ødelægger det her.

Han tilføjer: – Det er en meget skrøbelig situation. Der er åbenlyst et problem med tilliden mellem den israelske regering og befolkningen i Gaza generelt. Men på den anden side har Israel lavet mange gidseludvekslinger gennem de sidste 30 år, så de har en måde at arbejde med de risici.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem