Den 7. oktober begik den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da mindst 1500 Hamas-terrorister gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd i Israel. Massakren har kostet over 1500 livet. Ofrene blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet – verdenspressen så med egne øjne, hvad Hamas-terroristerne havde gjort mod deres ofre i en kibbutz. Verdenspressen så også, hvad der var tilbage af ofrene på Israels retsmedicinske institut, synet var så chokerende, at flere journalister ikke kunne holde til det. Det eneste der er tilbage af mange ofre er deres negle! Mange af dem blev udsat for så stor brutalitet, at de ikke kan identificeres.
Over 4600 blev såret og utallige er savnede – Hamas-terroristerne filmede deres massakre af israelske-jøder, israelske-arabere, israelske-beduiner, israelske-drusere og andre minoriteter. Ingen blev skånet og alt blev lagt op på sociale medier. Derudover er flere israelske byer blevet tæppebombet fra Gaza (mindst 7000 raketter), men der er også kommet angreb fra Libanon og selv fra Syrien, har der været forsøg på at angribe israelske civile. Flere hundrede tusind israelere er blevet evakueret fra deres hjem tæt på Gaza og Libanon. Halvdelen af Israels hoteller er nu fyldt med evakuerede israelske familier – det siger noget om omfanget af krigen mod Israel. En krig der ikke er som tidligere krige mod verdens eneste jødiske stat. MIFF opfordre derfor alle Israel-venner til at omfavne Israel og israelerne – de har mere end nogensinde brug for vores hjælp og støtte!
Mindst 300 israelske- og udenlandske gidsler (inkl. 69-årige dansk-israelske Itzik Elgarat er blevet kidnappet til Hamas-kontrolleret Gaza.
De yngste gidsler er babyer under 1 år, mens det ældste gidsel er en 84-årig Holocaust-overlevende.
For få dage siden stod Itzik’s bror frem i Berlingske Tidende og sagde »Sæt min bror fri«.
Sådan kan du hjælpe danske Itzik og de andre gidsler hjem fra Gaza:
1. Klik her og downnload PDF med information om 16 af gidslerne. Udskriv PDF’en og hæng den op som plakat i dit område. Tag skærmdumps eller billeder af plakaterne du hænger op og del dem på sociale medier Her kan du downloade flere plakater af gidslerne.
3. Skriv til Udenrigsministeriet på: um@um.dk – kræv at Danmark presser Hamas til at løslade gidslerne.
Det danske udenrigsministerium oplyser: – Regeringen giver et ekstraordinært humanitært bidrag til Gaza og Vestbredden på foreløbig 50 millioner kroner. Den danske støtte skal hjælpe civilbefolkningen, som er hårdt ramt under den drastisk forværrede humanitære situation. Det sker efter Hamas’ angreb på Israel og de efterfølgende kamphandlinger, som er brudt ud i og omkring Gaza.
4. Tre norsk-israelske kvinder har startet et opråb til Mads Gilbert, Erik Fosse, Leger Uten Grenser og Flyktninghjelpen. De er dem i Norge med det bedste kendskab til Hamas-regimet.
Louise Kahn, Sarah Abraham, Yael Nilsen skriver:
«Vi henvender os til jer i en tid med dyb sorg og desperation. Ord kan ikke udtrykke den smerte og frygt vi føler for dem af os, der lever i Israel, og dem af os, der lever i Norge. I kender sikkert allerede detaljerne, men nu, hvor billederne af massakren er begyndt at synke ind, vil vi minde om at Hamas-massakren var en morderisk og bestialsk handling i værste ISIS-stil. Over 1500 Hamas-terrorister trængte ind over grænsen til Israel og gennemførte en umenneskelig massakre mod babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd. Mange af ofrene blev myrdet så brutalt, at de ikke kan identificeres.
Hamas terorristerne gik fra hjem til hjem, massakrerede børn foran deres forældre, udslettede hele familier og brændte hele familier levende i deres hjem. Der er fundet skændede lig af små babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Terroristerne overtog ofrenes konti på sociale medier og delte klip af, hvordan de torturerede, misbrugte og dræbte kvinder. Hamas-terroristerne angreb også unge, der deltog i en ravefast for fred. Mindst 260 af de unge blev brutalt myrdet med maskinpistoler, granater og knive mens de forsøgte at flygte. Flere kvinder blev misbrugt og dræbt eller taget som gidsler, så terroristerne kunne fortsætte misbruget af dem – i stil med Bocco Haram og ISIS og misbruget af Yezidierne.
Vi ved at I er engageret i humanitært arbejde i regionen, inkl. palæstinenserne. Vi henvender os derfor til jer, i håb om at få mere information om gidslernes skæbne og få hjælp frem til dem i Gaza. Flere af jer har dedikeret livet til at yde akut medicinsk hjælp og lindre lidelserne i Gaza. Nu beder vi jer om hjælp: Vores kære sidder fanget i Gaza – flere af dem er ældre, der har brug for medicin, små babyer, der har desperat brug for modermælk, mishandlede kvinder, der har brug for lægehjælp og andre der er alvorligt såret.
Mads Gilbert, Erik Fosse, Leger Uten Grenser og Flyktninghjelpen – I er sundhedsfagfolk og nødhjælpsarbejdere. I har et indgående kendskab til Hamas-kontrolleret Gaza. I har forbindelser i Hamas’ ledelse. Vi beder jer om at udøve jeres pligt mod menneskeheden og hjælpe med at befri de over 300 kidnappede, der holdes som gidsler i Gaza.
I er blandt de få, der med jeres viden og kontakter, kan gøre en forskel i den tragiske situation. Vi beder jer om at lytte til vores nødråb – brug jeres indflydelse og ekspertise til at redde gidslerne i live fra Hamas.
Vi takker for jeres hjælp.