I går skrev MIFF om Anti Defamation Leagues (ADL) undersøgelse af danskernes holdning til jøder.
Undersøgelsen viser desværre at fordomme og antisemitisme lever i bedste velgående i Danmark.
Danske jøder bidrager positivt til Danmark
Jøderne kom hertil for flere hundrede år siden, i dag lever der ca. 6000 jøder i Danmark.
Danske jøder er velintegrerede, veluddannede og bidrager positivt til det danske samfund. Hvem kender ikke Niels Bohr, Helle Virkner, Johnny Reimar, Arne Melchior, Arne Jacobsen, Finn Rudaizky, Thomas Blachman, Kim Bodnia og mange andre danskere med jødiske rødder, som har gjort noget ekstraordinært for det danske samfund.
Danske jøder lever i stigende frygt
Kan det virkelig passe at der er danskere som mener at jøderne er en trussel mod Danmark? Svaret er JA! Mange års bitter erfaring viser at der er dem som vil de danske jøder ondt. Derfor er det skammeligt at det danske samfund og især det officielle Danmark ikke får en handleplan på bordet, som takler antisemitisme.
En jødisk familie i København har fået antisemitismen tæt ind på livet. Moren er dansk og faren er jødisk-israeler. Ifølge familien var den jødiske religion ikke noget de gik op i. De valgte sågar at bruge morens efternavn frem for farens jødiske efternavn, skriver Berlingske Tidende.
Det ændrede sig i 2014, hvor antisemitismen viste sit grimme ansigt. Datteren Rebecca blev udsat for trusler, mobning og antisemitisme fra børn med muslimsk baggrund. Det startede med bemærkninger som eskalerede til overfald, nazitegn og “Free Gaza” -sedler uden for familiens hjem, skriver Berlingske Tidende.
Samfundets ignorance fik glasset til at flyde over
Rebecca skiftede skole to gange i håb om at stoppe chikanen, men det hjalp ikke. Forældrenes henvendelser til skolerne, borgmestre, politiet og andre har heller ikke hjulpet – derfor har familien valgt at stå frem i medierne. De er en modig familie – det er de færreste jøder som tør stå frem og fortælle, hvad det vil sige at leve i frygt som dansk jøde i Danmark!
Rebeccas bror Joachim blev også udsat for antisemitisme i skolen.
-Da Joachim var 13 år gammel, var han på Bellahøj Skole flere gange vidne til, at børn med anden etnisk baggrund legede “Skyd jøden”. En leg, hvor en fra gruppen får en papirkalot på hovedet, hvorefter de andre jagter ham/hende. Joachim kunne dengang finde på at ringe hjem til sin far og spørge: “Hvor skal jeg sige, jeg kommer fra?” og faderen svarede: “Du skal være stolt. Du er fra Israel.”, fortæller forældrene til Berlingske Tidende.
Rebecca gik i femte klasse i 2015. Efter terrorangrebet mod synagogen og Krudttønden (læs MIFFs artikel om angrebet her.), talte Rebecca med en elev om angrebet:
-Jeg snakkede med drengen om én, der var blevet skudt foran synagogen i København. Jeg sagde, at det ikke var retfærdigt. Men han hidsede sig op og truede mig. Senere på dagen kom ham den anden dreng fra parallelklassen. De råbte efter mig: “Fucking jøde, klip dit hår af” og “hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig”, og så sparkede de efter mig og løb efter mig på gangene og ud i skolegården. Jeg blev rigtig ked af det og låste mig inde på toilettet. Først, da der var blevet stille ude på gangen, låste jeg mig ud og cyklede hjem.
Som om chikanen mod familiens børn ikke var nok, udsættes familien også for skriftlige, antisemitiske trusler, som lægges foran deres hoveddør.
Rebeccas mor, Pernille tilføjer:
-Kunne et barn tegne Gaza? Kunne et barn gøre det her midt om natten? Måske. Måske ikke. Men se på tegningerne og drag dine egne konklusioner, se mere her.
-Børn har da ikke så meget had, siger Pernille.
Pernille: “Vi troede, det var forbi med den slags. Men så blev vi konfronteret med det hele igen fire et halvt år efter. Lige meget, hvad du gør, så kan du åbenbart ikke løbe fra, hvor du kommer fra. Men jeg er egentlig ikke overrasket, kun over at det nu er kommet så tæt på.”
Pernille og hendes mand Michael tilføjer:
-Vi føler os presset til at være “rigtige” jøder,
-Nu har vi besøgt synagogen for første gang og holder jødiske helligdage. Vi holder shabbatmiddag om fredagen og har andre jødiske traditioner. Vi bliver polariserede. Hver gang vi kommer tættere på jødedommen, mærker vi også hadet mere og oplever flere hadforbrydelser. Vi er blevet malet op i et hjørne.
Rebecca: “At det (mobningen og antisemitismen) kom tilbage, viser bare, at man ikke kan være sig selv fuldt ud uden, at der er nogen, der skal være antisemitiske.”
I 2014 spurgte 11-årige Rebecca sin far: “far, er jeg jøde?”
I dag siger 15-årige Rebecca: “Jeg kan godt lide at vise, at jeg også kommer fra noget andet end Danmark,”
Efter flere skoleskift og manglende interesse for at hjælpe familien, går Rebecca nu på den jødiske skole – Carolineskolen.
Rebeccas far tilføjer:
-Det er da ekstremt, at Rebecca skal nu gå på en skole, hvor der er politibetjente udenfor og kameraer og alarmer over det hele og sikkerhedsvagter inde på skolen. Men det er desværre nødvendigt. Og ja, jeg er skuffet, men også rigtig, rigtig ked af det. Jeg kan næsten ikke slippe det, selv her mange uger efter.
Familien føler sig svigtet:
-Vi føler os svigtet af to skoler og af politiet. Der var INGEN hjælp at hente. At melde det til politiet var det samme som at melde sin cykel stjålet. Vi er bare blevet statistik. Vi er chokerede.
-Vi har lært, at antisemitisme har flere former. Ikke kun den, der kommer fra nynazister. Selv om vi har fået meget opbakning fra netværk og forældre i skolen, er det ikke nok. For så længe myndighederne ikke tager hadforbrydelsesproblemet op, skal vi kigge os over skulderen i vores hverdag.
-Vi er ikke nærtagende, vi er svigtet. Nu er det nok!
