Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Kulturministeriet vil give Dansk Jødisk Museum ekstra midler til sikkerhed

Dansk Jødisk Museum ligger i hjertet af København og blev indviet i 2004. Nu står museet til at få ekstra midler til sikkerhedsforanstaltninger.
- Terrorangrebet og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas har kun øget behovet for ekstra sikkerhed. Museet er særligt bekymret for sikkerheden grundet konflikten. Det er bekymringer, man skal tage utroligt alvorligt. Derfor har jeg også handlet hurtigt, udtaler Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Allerede før 1622 kom der nogle få jøder til Danmark. I 1622 inviterede kongen udvalgte jøder fra Portugal hertil. Kongen havde brugt for mange penge og havde lånt store beløb af sin mor. Jøderne skulle betalte en særlig skat til kongen og måtte kun bo i udvalgte områder efter kongens beslutning. Jøder havde ikke lige rettigheder, de måtte ikke arbejde inden for alle erhverv og have ikke religionsfrihed. Det var først med det jødiske frihedsbrev i 1814, at jøder fik flere rettigheder i Danmark, men fortsat med restriktioner og antisemitisme som var en del af hverdagen. Trods udfordringerne blomstrede jødisk liv og de danske jøder holdt fast i deres særlige traditioner og levemåde samtidig med den yngre generation af jøder forsøgte at indføre fornyelse.

Danske jøder har bidraget til noget af det mest danske vi kender – Isidor Henius kom som ung mand til Danmark i 1838 fra en fattig jødisk familie i Polen. Han grundlagde Aalborg privilegerede Sirup-og spritfabrik, som blev landets største brænderi. Senere stiftede han De Danske Spritfabrikker sammen med C.A. Olesen og C.F. Tietgen. Henius’ søn Max var med til at stifte Rebildfesten, der er blevet fejret siden 1912. Philip Wulff Heyman var dansk jøde født i København i 1837. Han stiftede en smørforretning og eksporterede smør til Storbritannien. Han var den første her i landet, der pakkede smør hermetisk i blikdåser så det kunne fragtes til udlandet. Heyman grundlagde flere svineslagterier i Danmark og Malmø. I 1873 var han med til at stifte Tuborgs Fabrikker, der blev et af landets største og mest ansete. I 1885 blev han kåret til Ridder af Dannebrog. Porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, der producerede de første juleplatter og mågestellet, blev stiftet i 1852 af Frederik Vilhelm Grøndahl og de to jødiske brødre Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing, der blev født i København. Brødrene drev også et forlag hvor de udgav flere vigtige bøger – fx børnebilledbogen Den store Bastian af den tyske læge Heinrich Hoffmann. Selvom jøderne altid kun har udgjort en meget lille andel af den danske befolkning, har de haft stor betydning for det danske samfund – fx med blå birkes, Tuborg og Danske Bank, der blev grundlagt af Gottlieb Hartvig Abrahamson i 1871. Fordi jøder havde svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked og blev udsat for diskrimination, startede de genbrugstrenden med marskandisere, antikvariater og genbrugsbutikker. Jødekager fik deres navn i 1700-tallet fordi jødiske bagere var kendt for at bage boller med eksotiske krydderier på toppen – de blev et hit i Danmark.

Danske jøder truet som aldrig før – siden 7. oktober-massakren mod Israel som vil gå over i historien som den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er truslen mod danske jøder eksploderet. Massakren har kostet over 1,400 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd livet. Mindst 7,189 er såret, utallige savnes fortsat og mindst 239 blev taget som gidsler til Gaza. Derudover har der været mindst 9,500 raketangreb mod flere israelske byer – især fra Gaza, men også fra Libanon, Syrien og Yemen. For få dage siden sagde en israelsk mor, hvis søn er blandt de kidnappede til DR: – Verden har vist at vi kun kan stole på os selv.

Selvom de danske jøder kun udgør en promille af befolkningen, er de den mest udsatte befolkningsgruppe. Siden massakren er antisemitismen ekspolderet globalt – Danmark, Sverige og EU er blandt medunderskriverne af international erklæring som fordømmer eksplosionen i antisemitisme.

Dansk Jødisk Museum får flere midler til at øge sikkerheden – museet blev indviet i 2004 og statsanerkendt i 2011. Nu har Kulturministeriet besluttet at give museet en ekstra million kr til sikkerhed. Det er nu op til Folketingets Finansudvalg at godkende bevillingen, skriver Berlingske Tidende.

Til Altinget udtaler Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) at det handler om “ekstra og særlig sikkerhed”. Kulturministeren tilføjer: – Terrorangrebet og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas har kun øget behovet for ekstra sikkerhed. Museet er særligt bekymret for sikkerheden grundet konflikten. Det er bekymringer, man skal tage utroligt alvorligt. Derfor har jeg også handlet hurtigt.

I 2023-2027 modtager Dansk Jødisk Museum i forvejen et forhøjet tilskud på to millioner kr om året til sikkerhed.

I aktstykket står der blandt andet: – For at kunne opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau, der skal til for at Dansk Jødisk Museum kan holde åbent i samme omfang som i dag i 2023 og 2024, er der behov for et yderligere tilskud til formålet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem