Den 20 februar 2023 blev en helt særlig dag for MIFF i Danmark og danske Israel-venner.
I aftes markerede MIFF 400 års jødisk liv i Danmark med Israels ambassadør David Akov og museumsinspektør Signe Bergman Larsen fra Dansk Jødisk Museum i Det Jødiske Hus i Krystalgade.
Israels ambassadør åbnede aften for mere end 40 spændte deltagere. Ambassadøren fortalte blandt andet om de første jøder som kom til Danmark fra Portugal omkring 1622 efter kongens invitation, hvordan forholdet ændrede sig over tid i takt med samfundsændringer, lovændringer og til tider også antisemitisme havde afgørende betydning for danske jøders liv. Ambassadøren perspektiverede op til i dag, præget af både svære og gode tider. Ambassadøren understregede de særlige forhold som betød at de fleste danske jøder undgik dødslejrene under Anden Verdenskrig. Ambassadøren sluttede af med at fortælle om de mange udfordringer Danmark og Israel deler i dag. På områder som sundhed, klimaforandringer, grøn omstilling, innovation, forskning og handel, har Danmark og Israel meget til fælles. Derfor lægger Israels ambassade stor vægt på at være brobygger mellem danskere og israelere både på et personligt, handelsmæssigt og politisk niveau.
Herefter fik Signe fra Dansk Jødisk Museum ordet. Signe fangede hurtigt deltagernes opmærksomhed med spændende formidling og fortalte blandt andet at der allerede kom få jøder til Danmark før 1622, hvor Danmarks konge inviterede udvalgte jøder fra Portugal, efter han havde brugt for mange penge og havde lånt store beløb af sin mor. Jøderne skulle fx betalte en særlig skat til kongen og måtte kun bo i udvalgte områder efter kongens beslutning. Jøder havde ikke lige rettigheder, de måtte ikke arbejde inden for alle erhverv og have ikke religionsfrihed. Det var først med det jødiske frihedsbrev i 1814 jøder fik flere rettigheder i Danmark, men fortsat med restriktioner og antisemitisme var en del af hverdagen. Signe fortalte herefter om hvordan jødisk liv blomstrede trods udfordringerne og hvordan danske jøder holdt fast i deres særlige traditioner og levemåde samtidig med den yngre generation af jøder forsøgte at indføre fornyelse som ikke altid blev positivt modtaget. Danske jøder har bidraget til noget af det mest danske vi kender – eksempelvis kom Isidor Henius som ung mand til Danmark i 1838 fra en fattig jødisk familie i Polen. Henius grundlagde Aalborg privilegerede Sirup-og spritfabrik, som blev landets største brænderi. Senere stiftede han De Danske Spritfabrikker sammen med C.A. Olesen og C.F. Tietgen. Henius søn Max var med til at stifte Rebildfesten, der er blevet fejret årligt siden 1912. Philip Wulff Heyman var dansk jøde født i København i 1837. Heyman stiftede en smørforretning, han eksporterede smør til Storbritannien og var den første her i landet som pakkede smør hermetisk i blikdåser så de kunne fragtes til udlandet. Heyman grundlagde flere svineslagterier i Danmark og Malmø. I 1873 var han med til at stifte Tuborgs Fabrikker som senere blev et af landets største og mest ansete bryggerier. I 1885 blev Heyman Ridder af Dannebrog. Porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl som blandt andet producerede de første juleplatter og mågestellet kom til verden i 1852 – stiftet af Frederik Vilhelm Grøndahl og det to jødiske brødre Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing født i København. De to brødre drev også et forlag hvor de udgav flere vigtige bøger, eksempelvis børnebilledbogen Den store Bastian af den tyske læge Heinrich Hoffmann. Selvom jøderne altid kun har udgjort en meget lille andel af den danske befolkning, har de haft stor betydning for det danske samfund – eksempelvis med at introducere blå birkes, Tuborg, Danske Bank grundlagt af Gottlieb Hartvig Abrahamson i 1871. Danske jøder startede trenden med genbrug med marskandisere, antikvariater og genbrugsbutikker, fordi de havde svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked og blev udsat for diskrimination. Jødekager fik deres navn i 1700-tallet fordi jødiske bagere var kendt for at bage boller med eksotiske krydderier på toppen. Det blev et hit i Danmark.
Signe understregede under sit foredrag, museets vægt på at fortælle de danske jøders historie baseret på historiske fakta. Især tiden omkring Anden Verdenskrig og redningen af de danske jøder i oktober 1943, har været genstand for en romantisering som ikke stemmer med hvad der reelt skete. Jøder bankede allerede desperat på Danmarks dør i 1930’erne, men mange fik ikke indrejsetilladelse. Musset udstiller blandt andet et brev fra en jødisk kvinde som hed Anna – hun endte med at blive myrdet i en dødslejre, efter hun ikke fik lov til at rejse ind i Danmark. Der tales også sjældent om traumet og frygten de jødiske familier følte, da de blev tvunget til at flygte til Sverige. Nogle mistede livet under flugten, andre begik selvmord og mange havde det svært med at være flygtninge i Sverige. Der har altid været antisemitisme i Danmark, men den har ændret sig over tid.
Før Israels oprettelse som moderne stat i 1948, var antisemitismen baseret på det klassiske had mod jøder som minoritet – der var dem som ikke mente man kunne stole på danske jøder fordi de var jøder og derfor ikke så dem som deres landsmænd. Efter Israels oprettelse er den moderne antisemitisme blev blandet sammen med anti-zionisme, dvs had mod jøder og israelere og afvisning af det jødiske folks ret til selvbestemmelse i deres nationale hjemland Israel. I dag oplever danske jøder had både for deres tro og deres tilhørsforhold til verdens eneste jødiske stat. Jøder i diasporaen stilles i stigende grad til ansvar for hvad der sker i Israel og antisemitismen viser også sit grimme ansigt i dag. Der har været flere terrorangreb mod danske jøder og sikkerhedsforanstaltninger ved jødiske institutioner og den israelske ambassade fortsætter med at blive skærpet. I Danmark kulminerede det med terrorangrebet mod synagogen den 15. februar 2015 som kostede Dan Uzan livet mens han stod vagt ved synagogen under fejring af familien Bentows 12-årige datter som stod bat-mitzvah. Mens Dan blev skudt på klods hold i hovedet af en dansk-palæstinensisk terrorist, sad familien Bentow og mange jødiske børn i en kælder under synagogen og hørte skuddene der for altid forandrede Danmark. Siden den nat er sikkerheden omkring de danske jøder blevet skærpet yderligere og antisemitismen er stigende. Familien Bentow har valgt at lave Aliyah til Israel. Det vides ikke hvor mange danske jøder har forladt landet, men flere danske jøder har fortalt at de har familie og venner som har valgt at pakke deres kuffert og flygte fra Danmark. Antisemitismen forsvinder ikke, den ændrer blot sit grimme ansigt og eksploderer i dag på sociale medier, hvor mange får deres nyheder og informationer fra. Vil der fortsat være et jødisk samfund i Danmark om 400 år? Det vil tiden vise, forhåbentligt vil Danmarks første handleplan mod antisemitisme fra primo 2022 hjælpe med at formidle mere viden om de danske jøder, jødisk religion og skabe respekt for de omkring 6.000 jøder der kun udgør 1 promille af den danske befolkning.
