Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ny opgørelse bekræfter at Danmark har et stort problem med antisemitisme

Der har levet jøder i Danmark i over 400 år. Selvom de kun udgør kun en promille af befolkningen, er antisemitismen stigende. (Foto: Sam Litvin, flickr)
Blandt de indberettede antisemitiske hændelser er dødstrusler og hærværk.

I går var det en måned siden 7. oktober-massakren. Massakren mod Israel vil gå over i historien som den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Massakren har kostet over 1,400 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd livet. Mindst 7,189 er såret, utallige savnes fortsat og mindst 239 blev taget som gidsler til Gaza. Derudover har der været mindst 9,500 raketangreb mod flere israelske byer – især fra Gaza, men også fra Libanon, Syrien og Yemen. Til DR sagde en israelsk mor hvis søn er blandt de kidnappede: – Verden har vist at vi kun kan stole på os selv.

Siden massakren er antisemitismen ekspolderet globalt. I går kunne MIFF fortælle at Danmark, Sverige og EU er blandt medunderskriverne af international erklæring som fordømmer eksplosionen i antisemitisme.

Danske jøder truet som aldrig før

Justitsministeren udtaler om antisemitismen i Danmark:  – Jeg frygter situationen kan komme ud af kontrol.

Folketingsmedlem Frederik Vad modtog henvendelser fra flere hundrede desperate danske jøder: – Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtalte han efterfølgende.

Jyllands-Posten’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen skrev blandt andet om danske jøder, der frygter at sende deres børn i skole.

Dansk journalist udtalte: Jeg tog grueligt fejl – antisemitismen lever i bedste velgående i Danmark.

Der er danske jøder som får dødstrusler, går under jorden, får overmalet deres navn med rød maling, ikke kan sove om natten, får opsat overvågningskamera, ikke tør udtale sig med navn, ikke tør blande sig i den offentlige debat, skjuler deres religion, får hemmelig adresse, gymansieelever som overfuses af andre elever og af lærerne, eksperter der ikke tør udtale sig om konflikten af frygt for deres sikkerhed og journalister som modtager dødstrusler – listen er lang.

I dag kunne MIFF desuden fortælle, at partiet DF foreslår at give danske jøder peberspray og overfaldsalarmer.

Her til aften er der kommet en ny opgørelse fra Det Jødiske Samfund i Danmark som viser voldsom stigning i indberettet antisemitisme siden massakren:

  • I perioden er antallet af indberetninger 24 gange højere end gennemsnittet i løbet af årets første 9 måneder.
  • Syv ud af ti indberetninger for 2023 er sket efter 7. oktober-massakren.
  • Ofrene for antisemitisme har selv indberettet det de blev udsat for til Det Jødiske Samfund.
  • Tallene er indiktation for niveauet af antisemitisme og tegner ikke et komplet billede.
  • Flere undersøgelser viser, at der er et mørketal på 80% af antisemitiske hændelser, der ikke indberettes.
  • Flere af de indberettede hændelser er dødstrusler, hærværk og episoder der er sket på gaden.

Formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein: – Opgørelsen bekræfter desværre vores indtryk af, at mange danske jøder føler sig utrygge med god grund. Stigningen kommer fra et i forvejen meget højt niveau, hvor sager om antisemitisme udgør en proportionel stor andel af de hadforbrydelser, der er anmeldt til politiet.

Under Gaza-krigen i 2014 steg antisemitismen også – der blev blandt andet begået hærværk mod den jødiske skole.

“Men lige nu oplever vi antisemitismen som mere omfattende og voldsommere”, står der i opgørlsen

Formand for Det Jødiske Samfund tilføjer: – Vi må desværre konstatere, at det har udviklet sig til en konkurrence, hvor den, der råber mest ekstremt og skingert, har vundet. Det er en usund kultur, som ikke mindst har rødder på internettet og sociale medier. Det er en polariserende kraft, som i første omgang går ud over jøder – men som burde vække bekymring for sammenhængskraften og dialogen i samfundet som helhed. Henri Goldstein understreger desuden at det jødiske samfund også fået sympati og støtte fra det danske samfund.

Her er hele opgørelsen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem