MIFF har skrevet utallige artikler om 7. oktober-massakren mod Israel, der var den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.
Siden massakren er Israel blevet udsat for en massiv global propagandakrig, der udspiller sig på flere fronter, inkl. Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Allerede i maj slog Israels rigsadvokat Gali Baharav-Miara og statsadvokat Amit Aisman fast, at ICC og ICC-anklager Karim Khans krav om at der udstedes arrestordre mod premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant er grundløs.
Baharav-Miara og Aisman skrev i deres udtalelse: – Israelske sikkerhedsstyrker og Israels forsvarshær (IDF), fører en krig som følger folkerettens regler.
Baharav-Miara og Aisman står i spidsen for Israel retssystem og sørger for at alle påståede lovovertrædelser efterforskes. Dvs. at ICC hverken har jurisdiktion eller myndighed til at efterforske eller sigte israelske embedsmænd. Baharav-Miara og Aisman tilføjer i deres udtalelse: – Israels retssystem er velfungerende og kan efterforske alle alvorlige anklager, inkl. politiske sager og enkeltsager. Israel har i årevis gjort opmærksom på, at ICC ikke har myndighed til en sådan efterforskning.
Jf. ICC’s charter og regler, må ICC ikke retsforfølge personer fra lande med uafhængige domstole, der kan og vil føre retssager om påståede forbrydelser, med forbindelse til domstolen.
På den baggrund påpegede Baharav-Miara og Aisman allerede i maj, at ICC’s anmodning om at udstede arrestordre mod Israels premierminister og forsvarsminister er grundløs.
Men det har ikke stoppet ICC, der i dag har meddelt, at de har udstedt arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallan, skriver Jerusalem Post.
På X/Twitter, skriver ICC: – ICC Forundersøgelseskammer I afviser staten Israels argument når det gælder jurisdiktion og har derfor udstedt arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.
Ifølge ICC er der rimelig grund til at tro, at Netanyahu og Gallant har brugt sult som krigsforbrydelse og forbrydelser mod menneskeheden.
Ifølge ICC har de også fundet rimelig grund til at tro, at Netanyahu og Gallant i strid med international lov, bevidst har frataget forsyninger fra Gazas befolkning, inkl. mad, vand, brændstof og medicinsk hjælp.
ICC har afvist Israels anmodning om at stoppe processen og skriver: – Israel’s accept af domstolens jurisdiktion er ikke påkrævet, da domstolen kan udøve sin jurisdiktion på grundlag af territorial jurisdiktion i Palæstina, som bestemt af præ-retssagskammeret I i en tidligere komposition.
ICC tilføjer, at “Anklagemyndigheden i 2021 underrettede Israel om indledningen af en efterforskning”. På det tidspunkt valgte Israel, trods anklagemyndighedens anmodning, ikke at anmode om en udsættelse af undersøgelsen, og afviste Israels anden indsigelse.
Samtidig med ICC anklager Netanyahu og Gallant for «forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser», har ICC meddelt at arrestordrerne er «hemmelige», alligevel har de frigivet noget information fordi «handlinger der minder om beskrivelserne i arrestordrerne lader til at fortsætte», skriver ICC i deres pressemedelelse.
Arrestordre mod død Hamas-leder
ICC har også udstedt en arrestordre mod den afdøde Hamas-leder Mohammed Deif. Han blev bekræftet dræbt i Gaza tilbage i august. Men ifølge ICC kan de hverken be- eller afkræfte, at han er dræbt. ICC har derimod afsluttet deres efterforskning af Hamas-leder Yahya Sinwar, der var arkitekten bag 7. oktober-massakren mod Israel, samt Hamas-leder Ismail Haniyeh, der også er dræbt.
Israelske reaktioner
– At gå efter Israels demokratisk valgte ledere i Mellemøstens eneste demokrati og verden eneste jødiske stat, er et angreb mod retfærdighed, sandhed og den universelle ret til selvforsvar, skriver Amir Ohana, der er ordfører i Israels parlament, Knesset.
Knessets ordfører tilføjer: – ICC har gjort sig til terroristernes værktøj. Terrorister og dem, der forsøger at delegitimere Israels ret til at eksistere og forsvare sine indbyggere mod folkemordsterror.
Vi slutter med de visse ord fra den israelske veteran journalist Ben-Dror Yemini: – Den Internationale Domstol er blevet til Den Internationale Domstol til Støtte af Terror og Folkedrab.
Sagen vil blive opdateret.
Se debat her om anklagerne mod Israel: