MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete under 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.
Efter 7. oktober-massakren mod Israel kom det frem at partiet Enhedslisten i årevis havde givet økonomisk støtte til demokratiprojekt i Judæa og Samaria (Vestbredden) med blandt andet Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP).
Efter massakren besluttede partiet at indstille alt fremtidigt samarbejde med DFLP efter mistanke om, at DFLP’s afdeling i Hamas-kontrolleret Gaza, havde deltaget i massakren.
Enhedslisten beklagede DFLP-samarbejde efter 7. oktober-massakren mod Israel, partiets forretningsudvalgsansvarlige udtalte: – Vi er dybt ulykkelige over oplysningerne om, at en del af en organisation, som vi tidligere har haft samarbejde med, angiveligt har deltaget i angrebet den 7. oktober. Det er helt forfærdeligt – og vi tager den kraftigst mulige afstand,
Nu er der kommet flere oplsyninger frem om partiets DFLP-støtte og partiet er igen kommet med en beklagelse, skriver B.T.
Det er åbenbart ikke i de danske mediers interesse at dække Enhedlistens årelange støtte til en terrorgruppe, finansieret af danskeres skat. Men er sikker på, at der er andre mere presserende historier der har forrang. DSB forsinkelser, evt. https://t.co/mfXYXrKo9X
— Jotam Confino (@mrconfino) May 22, 2024
Tilbage i 2011 ville partiet have danske skattekroner i DFLP’s lommer. I deres begrundelse skrev partiet, at DFLP havde »afskrevet væbnet modstand« mod Israel.
Nu viser B.T. undersøgelser at DFLP kobles til mindst 3 terrorangreb mod Israel i årene op til, at Danmark lod danske skattekroner strømme ind i DFLP’s lommer.
For få dage siden skrev B.T. om DFLP’s henrettelse af en 21-årig mand fra Tanzania under 7. oktober-massakren mod Israel. Du kan se klippet her – der advares om stærke billeder.
Enhedslisten fik sat gang i samarbejdet med DFLP ved at sende en ansøgning til Dansk institut for partier og demokrati (DIPD) som er med til at fordele dansk ulandsbistand.
DIPD’s bestyrelse består af 11 medlemmer (politikere og civile) som beslutter hvad de danske skattekroner skal gå til.
I 2011 læste DIPD-bestyrelsen Enhedslistens udtalelse: »DFLP har i årtier afskrevet væbnet modstand som et muligt middel i kampen mod den israelske besættelse.«
Men siden er DFLP blevet koblet til flere terrorangreb mod Israel. Her er flere eksempler på terrorgruppens terrorangreb:
CNN skriver at DFLP har forbindelser med terrorgruppen Al Aqsa Martyrs Brigade. I 2002 påtog terrorgruppen sig medansvaret for et terrorangreb, der kostede 7 israelere livet og sårede 15 personer.
The Guardian skriver at terrorgruppen påtog sig ansvaret for et terrorangreb mod israelsk militærbase i 2001.
Al Jazeera skriver at en DFLP-terrorist blev skudt og dræbt i 2007, da han forsøgte at trænge ind på et israelsk militærområde. Få dage forinden havde flere DFLP-terrorister påtaget sig ansvaret for terrorangreb mod en israelsk militærbase.
Enhedslisten nævnte intet om DFLP’s kobling til ovennævnte terrorangreb, da partiet i 2011 bad DIPD om at godkende danske skattekroner til DFLP.
DFLP har fået dansk bistand til samarbejde om demokratisk udvikling, inkl. workshops om uddannelse af unge i demokrati og kvinderettigheder.
DFLP fik danske skattekroner i 2012-2021.
Enhedslisten afbrød først deres DFLP-samarbejde efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023.
Enhedslisten kunne have Googlet sig frem til info om DFLP-terror, Enhedslistens DFLP-samarbejde varede fra 2013 til 2023, dvs 10 år. I de 10 år kunne partiet have Google sig frem til info om DFLP’s involvering i terror via åbne kilder som alle kan tilgå. En simpel Google-søgning viser at terrorgruppens militære gren, ifølge flere medier står bag flere terrorangreb og har flere israelske liv på samvittigheden. Her er nogle eksempler:
1974: DFLP-terrorister infiltrerede Israel fra Libanon. I den israelske by Maalot myrdede de flere indbyggere og stormede en skole, hvor de kidnappede skolebørn og lærere. På skolen myrdede DFLP-terroristerne 22 skolebørn og tre voksne.
2002: DFLP, Hamas og Al Aqsa Martyr Brigaden påtog sig ansvaret for et terrorangreb i bosættelsen Emmanuel i Judæa og Samaria (Vestbredden). Terrorangrebet kostede 9 israelere, inkl. en baby livet.
2019, 2022, 2023: DFLP påtog sig ansvaret for flere mortergranatangreb mod israelske samfund tæt på Hamas-kontrolleret Gaza. DFLP har også angrebet israelske samfund med raketter.
2020: DFLP hyldede »martyrerne« i en pressemeddelelse.
DFLP samarbejder med terrorgrupper som Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i Gaza og hylder terrorangreb mod Israel.
2022: to palæstinensere fra Judæa og Samaria (Vestbredden) myrdede 4 israelske fædre med økse foran deres børn. DFLP hyldede terroristerne og kaldte terrorangrebet en »naturlig respons« mod israelske forbrydelser. Samme formulering går igen hos Hamas og PIJ i deres terrorhyldest.
2023: palæstinensisk terrorist myrdede 7 israelere, inkl flere børn tæt på en synagoge i Jerusalem. DFLP hyldede terroristen og opfordrede til at myrde flere »bosættere.« DFLP hyldede flere terrorangreb mod israelere i 2023, inkl. et Hamas-terrorangreb i Tel Aviv og et PIJ-terrorangreb i Beersheba.
Derudover sammenligner DFLP Israel med Nazityskland, DFLP støtter også Irans krig mod Israel og kræver at de palæstinensiske myndigheder (PA) afbryder forbindelserne med USA, at de afviser Oslo-aftalerne og ikke anerkender Israels ret til at eksistere.
Ifølge B.T., har de spurgt Enhedslisten, hvordan deres oplsyninger til DIPD om at DFLP havde fraskrevet sig væbnet kamp mod Israel, hænger sammen med de faktiske DFLP-oplsyninger
B.T. skriver at de har spurgt Enhedslisten, hvorvidt partiet undersøgte DFLP før de startede samarbejdet.
Her er svaret fra Enhedslistrens forretningsudvalgsansvarlige: – Vi støttede kun det bistandsprojekt, som DFLP var en del af, fordi det var vores helt klare opfattelse, at DFLP var imod terror og havde afsværget sig militante aktiviteter. Den opfattelse delte DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati, red.) i øvrigt. Med den viden, vi har nu, så står det soleklart, at vi fejlbedømte organisationen
Rasmus Holme fortsætter: – Det beklager vi dybt, og det er jeg personligt utrolig ked af. Det er åbenlyst, at vi ikke har været gode nok til at gennemskue, hvem DFLP er. Lige så snart vi blev bekendt med DFLP’s Gaza-afdelings involvering i det forfærdelige terrorangreb den 7. oktober, valgte vi at bryde relationen til dem. Det var dybt chokerende for os at opdage.