Filmen NAZA vises nu i danske biografer. Den bygger på udsagn fra 24 anonyme medlemmer af Israels forsvarshær (IDF) og efterretningstjenester. En af de centrale anklager er, at man ved udvælgelsen af mål bevidst skulle have accepteret store civile tab.
At beregne mulige civile tab kan virke koldt og kynisk. Bag hvert tal står mennesker. Alligevel kræver folkeretten, at man foretager en sådan vurdering. At undlade den ville udgøre en krigsforbrydelse, kommenterer MIFFs tysksprogede medarbejder Jens Tomas Anfindsen, som har set filmen. Læs MIFFs filmanmeldelse her.
Sarit Zehavi fortæller, at hun var med til at udvikle IDF’s system til udvælgelse af mål. Systemet blev udviklet for at begrænse civile tab – ikke for at dræbe civile, som filmskaberne bag NAZA antyder.
»Vi udarbejdede procedurer for, hvordan evakueringsvarsler skal udsendes, og hvordan evakueringer skal følges op. Jeg var selv med til at udforme procedurer for godkendelse af mål og deltog i operative drøftelser. Havde filmskaberne talt med mig, ville jeg have forklaret, at oversigten i begyndelsen af filmens markedsføringsmateriale ikke er en ‘dødsliste’. Det er en planlægningsoversigt for et mål, som er identificeret som værende brugt af Hamas.
Formålet er at afgøre, om et angreb overhovedet skal gennemføres, hvem i kommandokæden der må godkende det, hvilke våben der skal bruges, og under hvilke betingelser. I skarp kontrast til fremstillingen i informationsmaterialet betyder angivelsen ‘Naza 500 – anslåede utilsigtede skader: 500’, at der under godkendelsesprocessen skal træffes foranstaltninger for at begrænse skaderne.
Det kan ske ved at varsle evakuering, bruge præcisionsvåben eller helt aflyse angrebet. At mulige utilsigtede skader fremgår af dokumentationen for et mål, er ikke udtryk for en hensigt om at dræbe civile eller begå ‘folkedrab’. Formålet er først og fremmest at forhindre tab af civile liv,« skriver Zehavi i Times of Israel.
De fleste israelske soldater reagerer stærkt negativt på fremstillingen i NAZA. En gruppe officerer og filmskabere har svaret med deres egen film, »NAZA – the real story«. Du kan se den 49 minutter lange film gratis på nettet.
I filmen fortæller IDF-officerer, hvordan krigen i Gaza blev ført. Interviewene er optaget om natten på hustage i Tel Aviv. Officererne sidder med ryggen til kameraet for at beskytte deres identitet. Hver officer præsenteres med sin rolle under krigen.
Billeder viser, hvordan Hamas skjulte våben i civile bygninger. Officererne fortæller, hvordan Hamas-krigere bevægede sig blandt befolkningen i civilt tøj. De beretter også om bevæbnede Hamas-medlemmer, der overtog nødhjælpskonvojer, og om medicin til navngivne gidsler, som ifølge officererne aldrig nåede frem.
De forklarer desuden, hvordan angreb godkendes efter en juridisk gennemgang og ud fra princippet om, at man ikke skyder, når der er tvivl. Beretningerne ledsages af billeder og optagelser fra kropskameraer, droner og cockpitter. Optagelser viser blandt andet angreb, der afbrydes, fordi civile er i nærheden.
Bag filmen står tre privatpersoner: iværksætter og oberstløjtnant i reserven Roi Danino, advokat og major i reserven Ariel Averbuch samt instruktør Hagay Gutman. De oplyser, at de selv har finansieret produktionen. Hverken Israels regering eller IDF var involveret eller kendte til projektet, før filmen var færdig.
Se NAZA – the real story på filmens danske side. nazadocumentary.com
