Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

TV2 vender virkeligheden på hovedet

En bolig i den hårdtprøvet israelske by Sderot beliggende tæt på Hamas-kontrolleret Gaza, blev ramt af raket. Familien som befandt sig i boligen med deres lille baby overvejer at flytte for ikke at udsætte deres barn for psykiske traumer, 7. april. (Foto: Flash90)
Under seneste raketrunde fra Gaza, Libanon og Syrien blev Israel angrebet af 100 raketter, alligevel vendte TV2 virkeligheden på hovedet.

Som MIFF tidligere har skrevet i forbindelse med de seneste raketangreb og terrorangreb mod Israel, står terrorgrupperne i kø for at ramme verdens eneste jødiske stat og perioden omkring Ramadan, Pesach og Påske er altid ekstra spændt.

Israel er blevet angrebet af i alt omkring 100 raketter fra Hamas-kontrolleret Gaza, Libanon og Syrien. Derudover har 19 personer allerede betalt med livet i terrorangreb mod Israel siden nytår.


Hvert eneste raketangreb og terrorangreb mod Israel er en krigsforbrydelse – Israel har således både ret og pligt til at beskytte sin befolkning mod enhver trussel, men det glemmer TV2 i deres “analyse” af truslerne mod verdens eneste jødiske stat som kæmper for at overleve i et meget fjendtligt nabolag.


TV2 “brillierede med følgende overskrift efter Israel havde besvaret raketangrebene fra Libanon:

Skærmdump: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-04-07-journalist-peger-paa-tre-scenarier-der-kan-faa-konflikten-til-at-eksplodere-efter

TV2 og øvrige danske medier ved at de fleste læsere kun ser overskrifter. Dvs. at alle medier kæmper om at få flest Likes og klik på deres opslag på sociale medier. Derfor er overskrift og billede deres vigtigste våben i kampen om at få opmærksomhed. Pyt med at overskriften ikke svarer til virkeligheden.

Først inde i TV2 artiklen kommer det frem at Israel har besvaret raketangreb fra Hamas-kontrolleret Gaza og Libanon – velvidende at kun de færreste læser artiklen.

Der er en god grund til at mellemøst-korrespondent Steffen Jensen fortryder han ikke tog sig gode tøj og gik når redaktionerne insisterede på at tegne et bestemt billede af Mellemøsten.

Danske medier har også tradition for ikke at kalde terrorgrupper for hvad de er – det gælder også TV2. Selvom Hamas er en brutal terrorgruppe som står på EU’s terrorliste og har som erklæret mål at udslette Israel, kalder TV2 dem for den palæstinensiske gruppe Hamas. TV2 nævner heller ikke at Hamas støttes økonomisk og ideologisk af Iran og ikke ville have den våben- og raketkapacitet som de har uden iransk støtte.

Sjovt nok nævner TV2 heller ikke at The Islamic Fatwa Council anklager Hamas for korruption og terror mod palæstinenserne som lever under Hamas-regimet i Gaza. I sidste måned udstedte de en fatwa mod at støtte, finansiere eller kæmpe for Hamas.

TV2 nævner at Hamas kontrollerer Gaza, men intet om at terrorgruppen i 2007 tog kontrol over enklaven i blodigt kup mod Fatah (Fatah kontrollerer de palæstinensiske myndigheder). TV2 nævner heller ikke at Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005.

Videre skriver TV2: – Libanon er en suveræn stat, og især den største militære organisation og Israels værste fjende, Hizbollah, har noget stolthed og noget de skal forklare deres medlemmer. Så lige nu sidder de og overvejer, hvordan de skal svare igen. Selvom Israel ikke direkte har ramt deres mål, er det stadig deres territorie, forklarer Jotam Confino.

Ligesom Hamas, er Hizbollah også en brutal iransk-støttet terrororganisation som står på EU’s terrorliste og har også et erklæret mål om at udslette Israel, hvorfor kalder TV2 dem ikke for hvad de er?

TV2 kommer også ind på faren for sammenstød i Al Aqsa moskeen på Tempelpladsen i Jerusalem, men nævner ikke at Tempelpladsen er jødernes helligste sted, mens den for muslimerne det tredje helligste sted. TV2 kommer heller ikke ind på der skete før 1967 – i 1924 udgav det «Øverste muslimske råd» et hæfte, hvor de blandt andet skrev at Tempelpladsens forbindelse til Salomons tempel (jødernes tempel, ødelagt i 586 f.Kr.) er «hævet over enhver tvivl». TV2 nævner heller ikke at Israel erobrede Tempelpladsen under Seksdageskrigen i 1967 og at området siden har været under israelsk suverænitet. Efter krigen besluttede daværende forsvarsminister Moshe Dayan, at den muslimske organisation Waqf, under opsyn af Jordan, skulle være ansvarlig for den religiøse kontrol over pladsen, mens Israel skulle være ansvarlig for sikkerheden. Dayan garanterede muslimer fri adgang til stedet, men indførte samtidig forbud mod, at jøder kunne bede synligt på stedet. Dayans arrangement var uformelt og blev ikke nedfældet som en forpligtende skriftlig aftale. Den uforpligtende aftale er aldrig blevet ratificeret af den israelske regering.

Ved de seneste sammenstød i Al Aqsa den 5. april (to dage før TV2 publicerede artiklen), var israelsk politi nødsaget til at gå ind i Al Aqsa for at arrestere anstiftere, der havde barrikaderet sig inde i moskeen med fyrværkeri, køller og sten. Mindst 350 personer blev anholdt efter urolighederne. Israel er forpligtet til at sørge for ro, orden og respekt for stedets hellighed. Palæstinensere som blot ønskede at bede i moskeen under Ramadan, kunne ikke komme ind af uromagerne, mens andre palæstinensere ikke kunne komme ud af moskeen fordi de var blevet spærret inde – men det har ikke TV2’s interesse at reportere hvad der reelt sker i Israel, det giver nemlig ikke klik eller Likes.

TV2 skriver i sidste afsnit: – Der har været konflikt om området Palæstina i mere end et århundrede.
I 1947 vedtog FN den såkaldte tostatsløsning, hvor det blev besluttet, at området skulle opdeles i en jødisk stat og en arabisk stat. Siden har staten Israel og dele af den arabiske verden med jævne mellemrum været i krig med hinanden om områderne. Israel sidder i dag på en stor del af området, heriblandt Jerusalem, som huser flere steder, som er hellige for både jøder og muslimer.

Igen udelader TV2 historiske fakta:

  1. Palæstina er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet. Der har aldrig eksisteret en stat som hedder Palæstina, alligevel har flere lande anekendt “Palæstina” som stat, til trods for at de ikke opfylder folkerettens krav til at blive anerkendt som stat. Deres grænser ikke er afklaret, der er to rivaliserende regeringer (terrorgruppen Hamas i Gaza siden og de palæstinensiske myndigheder i Omreåde A & B i Judæa og Samaria) og deres lovgivende myndighed som ikke hænger sammen. Palæstinensiske ledere har gentagende gange afvist alle tilbud om en arabisk-muslimsk stat. Det skyldes at de ikke vil acceptere at være naboer til en jødisk stat. Allerede før briterne delte landområdet op i 1921, fra romersk tid og frem til europæiske landkort i 1800-tallet, er dele af hvad der er i dag hedder Jordan, altid blevet anset for at være en del af landområdet Palæstina.

  2. Den første zionistiske kongres afholdt i 1897 i Schweitz vakte international opmærksomhed og der kom reaktioner fra mange lande – men der kom ingen reaktioner fra «palæstinenserne». Der fandtes nemlig ikke «et indfødt palæstinensisk folk» på det tidspunkt. Betegnelsen «Indfødt palæstinensisk folk» blev konstrueret på et senere tidspunkt. Majoritetsbefolkningen i området var ganske enkelt arabere som var undersåtter i Det osmanniske imperium.

  3. I gammel tid bestod landområdet Palæstina også af områder øst for Jordan-dalen (dagens Jordan) og Libanon. Palæstina genopstod som et administrationsområde da Storbritannien fik mandatmyndighed over området efter Første Verdenskrig i 1917. I 1921 besluttede briterne af udskille Trans-Jordanien uf af det britiske mandatområde Palæstina. Det medførte at 77% af landområdet som allerede var blevet lovet jøderne som et nationalt hjemland til det jødiske folk i stedet blev til endnu et arabisk land. I de efterfølgende år er det der refereres til som «Palæstina» eller «det historiske Palæstina» blevet reduceret til området mellem Middelhavet og Jordan-dalen.

  4. Selv om Palæstina blev et mandatområde, kom der ikke umiddelbart en benævnelse af befolkningsgruppen palæstinensere. Folkeforbundet eksisterede i 1920-1946, men benævnelsen palæstinensere nævnes ikke i et eneste af deres dokumenter. I Folkeforbundets dokumenter omtales befolkningsgrupperne i landområdet som «jøder» og «arabere». FN brugte for første gang «folket af Palæstina» i 1969.

  5. Araberne som boede i landområdet Palæstina efter Første Verdenskrig gjorde ingen forsøg på at skabe en uafhængig stat til sig selv. Efter Det osmanniske rige forsvandt var der ingen som kom med påstande om at Palæstina altid havde eksisteret som en stat eller at palæstinenserne har en distinkt identitet – tværtimod understregede de at Palæstina ikke var en nation og at Palæstina altid havde været en del af Syrien. Araberne ville forhindre zionisterne i at få en stat, araberne havde således som mål at forhindre landområdet Palæstina ville blive anerkendt af Storbritannien og Frankrig som et særskilt juridisk område. Havde zionistiske jøder ikke presset den britiske regering til at skabe et eget område for Palæstina, ville der ikke være opstået en følelse for Palæstina (Filastin på arabisk) blandt araberne.

  6. I FN’s delingsplan fra 1947 blev det foreslået at opdele mandatområdet Palæstina i en jødisk del (56% af det tilbageværende landområde) og en arabisk del. Den jødiske del af landområdet udgjorde kun 13% af det oprindelige mandatområde. FN’s delingsplan lagde således faktisk op til at araberne ville få to stater – den arabiske stat, kongeriget Jordan og den arabiske stat vest for Jordan-dalen. Efter Israels uafhængighedskrig i 1948 blev våbenhvilelinjerne nogle andre end linjerne i delingsplanen. Jøderne stod tilbage med 18% af mandatområdet (78% af landområdet vest for Jordan-dalen). Som bekendt har de arabiske ledere sagt NEJ til alle delingsforslag siden 1937.

  7. Skiftende arabisk propaganda om Palæstina:
    1899: Yusuf Diya forklarer at distriktet Palæstina tilhører Det osmanniske rige.
    1918: Efter Det osmanniske riges fald arbejder arabere i området på at blive en del af Syrien. Araberne ville dermed forhindrer at Palæstina ville blive en jødisk stat.
    1919: Den arabiske forening (Arab Club) sendte et brev til den britiske militærguvernør i Jerusalem. i brevet forklarede de at Syrien var en sammenhængende enhed som strækker sig fra Taurus-bjergene i det sydlige Tyrkiet til Rafa i Gaza. Araberne understregede i brevet at de ville være villige til at dø for at forhindre etableringen af Palæstina.
    1937: Den arabiske højre komité hævdede at Palæstina var opfundet af zionisterne, fordi landet altid havde tilhørt Syrien. «Der findes ikke et land som hedder Palæstina. ‘Palæstina’ er et udtryk som zionisterne opfandt. Der findes ikke noget Palæstina i Bibelen. Vores land har i hundredevis af år været en del af Syrien. ‘Palæstina’ er fremmed for os. Det er zionisterne som introducerede det,» sagde Awni Abd al-Hadi, sekretær for Den arabiske højre komité til den britiske Peel-kommission (samme kommission tilbød i 1937 araberne en stat – svaret var NEJ).
    1964: PLOs charter hævdede at Gaza, Judæa & Samaria (Vestbredden) og Jerusalem ikke tilhørte Palæstinas folk.
    1968: Efter Israel under 1967-krigen vandt kontrollen over Judæa & Samaria (Vestbredden) og Gaza ændrede PLO deres charter. Nu stod der i charteret at Gaza og Judæa & Samaria tilhører palæstinenserne. Heller ikke i 1968-charteret erklæreres Palæstina for en uafhængig nation. Charteret blev først og fremmest udformet af Den arabiske liga – de var ikke interesserede i at danne «staten Palæstina».
    1988: PLO-leder Yasser Arafat erklærer etableringen af «staten Palæstina».

  8. Under 1948-krigen blev Judæa & Samaria (Vestbredden) erobret af Jordan, Gaza blev erobret af Egypten. Da den palæstinensiske befrielsesorganisation (PLO) blev etableret i 1964 slog de særskilt fast i deres politiske grundlagsdokument at Judæa & Samaria og Gaza ikke tilhører det palæstinensiske folk. PLO blev etableret for at ødelægge den jødiske stat Israel – ikke for at etablere en palæstinensisk stat i Judæa & Samaria og Gaza. Det var helt uaktuelt da Jordan og Egypten kontrollerede områderne. Efter Israel vandt kontrollen over Judæa & Samaria og Gaza i 1968, skiftede PLO imidlertid position. Hvis staten Israel ikke var blevet etableret, ville der ikke have været et palæstinensisk folk som krævede sit land fra Jordan-dalen til Middelhavet.

  9. At ændre de palæstinensiske-arabere identitet til palæstinensere var nødvendig for at ændre indtrykket af magtbalancen, påpeger Daniel Swindell. I realiteten stod og står jøderne fortsat overfor en stor arabisk majoritet som har fået suverænitet over 500 til 600 gange mere land i Mellemøsten og Nordafrika. Men ved at ændre konflikten til en konflikt mellem israelere og palæstinensere, fremstod jøderne som den stærke part. I stedet for at araberne ville have som mål at tage landet fra jøderne, kunne konflikten forværres så det fremstod som om jøderne tog landet fra palæstinenserne. Swindell mener at palæstinensisk identitet er en form for arabisk nationalisme hvis mål det er at skade en arabisk stat som hedder Palæstina som skal erstatte Israel.

  10. I årevis har Palæstina-aktivister brugt løgn-kort (se længere nede eller klik her.) Løgn-kortene viser hvordan staten som palæstinenserne skulle have haft, forsvinder i hvad der i dag er Israel og Judæa & Samaria (Vestbredden). Løgn-kortene fortæller en falsk historie om den ekspanderende jødiske stat. Løgn-kortene viser et falsk billede af ejendomsforhold, fremtidsudsigter i Israel og områder som ved forhandlinger med Israel kan tilfalde en palæstinensisk stat.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem