Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Hvad gør Tempelpladsen vigtig?

Tempelbjerget/Tempelpladsen er jødernes helligste sted. Ifølge jødisk tradition er det stedet, hvor G_d forhindrede Abraham i at ofre sin søn Isak, og hvor jødernes templer stod i Jerusalem i oldtiden. For muslimer er Tempelpladsen det tredje helligste sted. I 1924 udgav det «Øverste muslimske råd» et hæfte, hvori de skriver, at Tempelpladsens forbindelse til Salomons tempel (ødelagt i 586 f.Kr.) er «hævet over enhver tvivl».

Er Tempelpladsen vigtig for muslimer?

I dag benægter palæstinensiske ledere og terrorgrupper jøders forbindelse til Tempelpladsen. På arabisk kalder de stedet Al-Haram Al-Sharif (den gamle helligdom). Traditionelt har der været to muslimske helligdomme i området, al-Aqsa-moskeen (bygget i 693) og Klippekuplen. Efter 1967 blev der bygget fire nye moskeer. Jødiske israeleres besøg på stedet er flere gange blevet brugt som påskud til vold og krig mod Israel.

Læs mere på temasiden Jøders og muslimers forhold til Jerusalem.

Hvad er Jordans rolle på Tempelpladsen?

Israel erobrede Tempelpladsen under Seksdageskrigen i 1967. Området har siden været under israelsk suverænitet. Men kort efter krigen besluttede daværende forsvarsminister Moshe Dayan, at den muslimske organisation Waqf, under opsyn af Jordan, skulle være ansvarlig for den religiøse kontrol på Tempelpladsen. Israel skulle være ansvarlig for sikkerheden. Dayan garanterede muslimer fri adgang til stedet, men indførte samtidig forbud mod, at jøder kunne bede synligt på stedet. Dayans arrangement var uformelt og blev ikke nedfældet som en forpligtende skriftlig aftale. Den uforpligtende aftale er aldrig blevet ratificeret af den israelske regering.

Har jøder lov til at besøge Tempelpladsen?

Flere jødiske rabbinere advarede i løbet af de første årtier efter 1967, deres tilhængere mod at besøge Tempelpladsen.  detteRabbinernes begrundelse var at jøder kunne komme til skade ved at træde på området hvor jødernes Første og Andet tempel stod – især der hvor det helligste lokale i templerne lå. De seneste år har flere ledende rabbinere dog ændret mening. I dag tillader omkring tusind rabbinere jøder at besøge Tempelpladsen. Tempelpladsen er et stort område på størrelse med 18 fodboldbaner og der er meget ledigt plads på området. Derfor kan jøder sagtens besøge området uden at betræde stedet hvor templerne stod. 

Jøder må gerne besøge Tempelpladsen

I løbet af de første år efter 1967, havde jøder forholdsmæssigt god mulighed for  at besøge Tempelpladsen – israelere kunne også komme ind i moskeerne. Dengang blev jødernes besøg på stedet også begrænset, siden er begrænsningen for jøder kun blevet indskrænket yderligere og i perioder var stedet fuldstændig lukket af for jøder. Det skete som regel efter palæstinensisk vold og terror. Under Anden Intifada blev jøder forment adgang til stedet i 3 år. I senere år har Israels politi haft større succes med at yde beskyttelse til jødiske besøgende og forhindre dem i at blive chikaneret eller angrebet af muslimske aktivister på stedet.

Er Tempelpladsen åben for muslimer+

Området har stort set aldrig været lukket for muslimer, med undtagelse af ekstraordinære situationer. Tempelpladsen var eksempelvis lukket for muslimer i et par dage i 2017, efter palæstinensiske terrorister dræbte to israelske politimænd på stedet. Når der har været frygt for voldelige oprør, har Israels politi også lukket Tempelpladsen for unge palæstinensiske mænd, men holdt stedet åbent for kvinder og ældre mænd.

Israels fjenders flag 

Ifølge status quo aftalen fra 1967, er flag forbudte på Templpladsen. Men i praksis flager de palæstinensiske myndigheder, PLO, Hamas og Hizb al-Tahrir på stedet. I april hang PLOs flag fra Klippekuplen i flere dage – Israels flag er aldrig set på stedet. Efter muslimske protester blev selv et lille israelsk flag, placeret på en betjents skrivebord på den lille politistation, fjernet. 

Begrænset adgang for jøder

I dag kan et begrænset antal jøder med politieskorte, kun besøge Tempelpladsen i få timer af døgnet fra søndag til torsdag. Jøder må ikke besøge stedet på den jødiske hviledag Shabbat. Mange jødemener det er uretfærdigt at Moshe Dayans beslutning fra 1960’erne, skal begrænse deres religiøse frihed på stedet. I løbet af de seneste år er antallet af jøder som ønsker at besøge Tempelpladsen, steget drastisk fra få tusinde om året til omkring 40.000. Nogle jøder har de seneste år også bedt i det skjulte uden bedesjal eller bønnebøger, langs den østlige del af Tempelpladsen.


Status quo på Tempelpladsen

Moshe Dayans beslutning i 1967 omtales som «status quo» på Tempelpladsen. Den palæstinensiske side klager over at Israel ikke opretholder status quo. I virkeligheten er det den muslimske side som gentagende gange har ændret på status quo til sin fordel, skriver Jerusalem-ekspert Nadav Shragai i Jerusalem Center for Public Affairs. Der er eksempelvis blevet gennemført flere store byggearbeider – uden de israelske myndigheders tillaldelse. Nogle af de byggeaktiviteter har medført stor skade på yderst værdifuld arkæologi. 


Jordans særlige status

I fredsaftalen mellem Israel og Jordan i 1994, blev Jordans særlige status på Tempelpladsen bekræftet. Jordan blev lovet prioritet frem for andre i fremtidige fredsaftaler mellem Israel og andre arabiske lande. I praksis blev Jordans status allerede opgraderet i årene efter, både af sikkerhedsmæssige årsager og for at mindske islamisternes indflydelse i den arabiske befolkning i Israel, skriver Shragai.  Jordan påtog sig renoveringsansvaret, og Jordan nægtede Israel at genopbygge en permanent erstatning for rampen, der fører op til Mughrabi-porten. De seneste år er antallet af Waqf-ansatte og -vagter på Tempelpladsen, hvis løn betales af Jorden, steget med flere hundrede ansatte.

Med noen få klikk kan du gi med mobilen din.