Palæstinensisk aktivist i Gaza: – Hamas står bag alle vores lidelser

Den 7. oktober 2023 begik Hamas den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Her ses tre israelske gidsler blive vist frem på Hamas' propaganda scene i Gaza, 8. februar 2025. (Foto: Flash90)
Hamas har ene og alene ansvaret for det, der sker. Hvis de lægger deres våben og forsvinder, vil vores situation ændre sig til det bedre. Vi gider ikke Hamas’ kamp, siger Jamil Abdul-Nabi.

Israel drømte om fred men fik mere krig, i 2005 tvangsflyttede Israel sine indbyggere fra Gaza, trak sig helt ud af enklaven og overdrog den til Fatah (den politiske arm af terrororganisationen PLO). Håbet var at Fatah ville skabe ro og Israel ville kunne leve i fred med sine palæstinensiske naboer. Geografisk ligger Gaza klos op af israelske kibbutzer, samfund og byen Sderot. Derfor kaldes de israelske områder beliggende tæt på Gaza: Otef Aza (Gaza Envelope).

Israels drøm om fred blev forvandlet til et mareridt, der har kostet mange israelske liv. I 2006 blev det første og eneste palæstinensiske valg afholdt i Gaza. Fatah tabte valget til fordel for terrorgruppen Hamas, der så sit snit til at overtage kontrollen over hele enklaven. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah. Hamas myrdede blandt andet deres modstandere ved at smide dem ud fra høje bygninger. Hamas og Fatah hader hinanden og stod det til Hamas, ville de også overtage kontrollen over de palæstinensiske myndigheders selvstyreområder, der ligger i Område A i Judæa og Samaria. Men Fatah (partiet der kontrollerer de palæstinensiske myndigheder) og Hamas hader Israel endnu mere end de hader hinanden. Både Fatah og Hamas har i årtier bekriget Israel ved hjælp af en intens terror- og propagandakrig, som Vesten, inkl. Danmark både er med til at finansiere med dine skattekroner og glædeligt hopper med på, uden at spørge sig selv, hvad der ville ske, hvis Israel ikke havde et stærkt forsvar? Hvad ville der ske med de mere end 10 millioner israelske jøder, muslimer, kristne, drusere, beduiner, tjerkesser og de øvrige israelske minoriteter, hvis eneste nødhavn er Israel? Hvad med jøderne i resten af verden, der tvinges til at flygte for at komme væk fra den eksplosive antisemitisme, der har gjort det umeligt at leve et jødisk liv uden for Israel? Og hvad med palæstinenserne? Hvad ville der ske med dem, hvis Israel ikke bekæmpede Hamas og de øvrige terrorgrupper, der har et erklæret mål om at udslette verdens eneste jødiske stat? Hvem kere sig om palæstinenserne og deres fremtid?

Lars Løkke og Co. fortsætter i bussen mod helvede, Kontrast er et af de eneste danske medier, der kalder en spade for en spade. Den 8. august publicerede mediets chefredaktør, Lars Kaaber en af de stærkeste ledere nogensinde i et dansk medie. I sin fænomenale leder, skrev chefredaktøren blandt andet: Lars Løkke og Co. fortsætter i bussen mod helvede. Det er dér nøglen ligger til en fremtid, hvor islams indflydelse bliver mindre og magtrationalet kommer til at betyde mere i forholdet mellem den vestlige verden og den muslimske. Og mellem Israel og landets arabiske naboer. Og den strategi er også den eneste redningsplanke for de millioner af palæstinensere, som siden 80’errne har fået fortalt, at islam var svaret på alle deres genvordigheder. Det er islam selvfølgelig ikke, og det tror jeg faktisk, at et flertal af palæstinenserne allerede ved. Men det er der ingen af de mange venstreorienterede ’from the river to the sea’ demonstranter i de vestlige hovedstæder, der forstår – eller ønsker at forstå. Og der er ingen europæiske ledere, der tør mene noget andet, end de har gjort i 50 år. Derfor kører bussen – blandt andet med Lars Løkke Rasmussen ombord, selvom det ikke er en klovnebus – lige lukt mod helvede.

Modig aktivist i Gaza taler ud i arabiske medier, Naser Khader har syrisk-palæstinensiske rødder og forstår mentaliteten i Mellemøsten bedre end nogen anden dansker gør. På sin Facebook-side deler Khader informationer fra den arabiske verden, som de danske medier og politikere ikke deler med dig.

I dag gav Khader en stemme til en modig aktivist i Gaza. Kahder skrev: – Den modige palæstinensiske aktivist, Jamil Abdul-Nabi, bosiddende i Gaza, gør større forskel for palæstinenserne i Gaza end alle demonstranter i Vesten.

Jamil siger det direkte og uden forbehold:

“Hamas har hovedansvaret for det, der sker i Gaza.

Den 7. okt 2023 var en historisk fejltagelse. Resultatet. Gaza jævnet med jorden. Tusindvis døde. En palæstinensisk stat ud i det blå.

Hamas er en kæmpe fiasko. Korrupt. Inkompetent. Fanatikere. De skal væk.

Det, Hamas gør nu, nægter at lægge våben og acceptere våbenhvile, skyldes ikke klogskab eller taktisk snilde. Men egoisme og religiøs fanatisme.

Når Hamas-lederen Ghazi Hamad siger: “Selv hvis de dræber 10.000, 20.000 eller 100.000 af os…” så fortsætter vi kampen. Hvordan kan han tale sådan om palæstinensisk liv, mens han selv bor i udlandet?

Langt de fleste i Gaza bryder sig ikke om Hamas. Men tør ikke sige det højt. “Jeg er selv blevet truet af Hamas mange gange.”

Den palæstinensiske aktivist, kritiserer også  Netanyahu-regeringen, for blandt andet at bruge sult som våben, fx koster 1 kg sukker i Gaza i dag 100 USD, men lægger hovedansvaret på Hamas.

Hamas har ene og alene ansvaret for det, der sker. Hvis de lægger våben og forsvinder, vil vores situation ændre sig til det bedre. Vi gider ikke Hamas’ kamp.

Lyt til Jamil Abdul-Nabi og andre fornuftige palæstinensere – lyt ikke til Hamas’ propaganda, slutter Khader.

Du kan se klippet med Jamil Abdul-Nabi her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem