Her er Israels plan for Gaza

Gaza By. (Foto: Flash90)
Efter 18 års intens Hamas-terror, der kulminerede med 7. oktober-massakren, har verdens eneste jødiske stat indset at Hamas skal fjernes fra magten og enklaven skal overdrages til kræfter, der ikke vil udslette Israel. 

Efter intense politiske diskussioner, har Israels sikkerhedskabinet besluttet at tilslutte sig premierminister Natanyahu’s forslag om at tage kontrol over den største by i Hamas-enklaven, Gaza By. Israels forsvarshær (IDF) havde ellers advaret om, at operationen kunne bringe gidslernes liv i fare (det vides ikke, hvor mange af de tilbageværende 50 gidsler er blevet myrdet af terroristerne). IDF frygter også at operationen vil kunne udløse en humanitær krise, skriver Times of Israel.

Oprindeligt ville Israel tage kontrol over hele Hamas-enklaven, men har siden besluttet at koncentrere sig om Gaza By. På nuværende tidspunkt kontrollerer Israel omkring 75% af Hamas-enklaven. Der er fortsat områder i enklavens centrale del, hvor IDF endnu ikke har bekæmpet Hamas. 

Israel gør alt for at redde gidslerne, at bekæmpe en terrorgruppe i et tæt befolket område, hvor terrorgruppen både holder egne og dine borgere fanget som menneskelige skjolde, er den mest komplicerede udfordring en militærstyrke kan stå over for. Hamas misbruger den kompliceret situation i deres kyniske propaganda- og terrorkrig mod Israel. Hamas har ingen skrupler eller respekt for menneskeliv. Hamas ser alle liv som et middel, der helliger deres mål om at udslette Israel og det jødiske folk. Det stiller IDF i et meget svært dilemma og flere IDF-soldater har betalt med livet i håb om at kunne redde gidslerne. IDF frygter at terrorgruppen vil myrde endnu flere gidsler, hvis de nærmer sig deres skjulesteder. I 2024 henrettede terrorister 6 unge israelske gidsler til skræk og advarsel om, at IDF skulle holde sig væk. 

Vestlig naivitet har givet Hamas blod på tanden, flere lande, inkl. Danmark har planer om at anerkende en palæstinensisk stat. Det er en stor fjer i hatten på Hamas, der ser det som Vestens gave for at begå den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Af samme årsag er gidselforhandlingerne ikke i Hamas’ interesse og terrorgruppen gør alt for ikke at frigive gidslerne, hvoraf flere allerede er blevet myrdet. Netop derfor vil Israel med Netanyahu i spidsen, presse Hamas til at frigive gidslerne. Intet land kan leve med at en terrorgruppe dikterer forhandlingerne om gidsel frigivelser. Mens Vesten falder på knæ over for Hamas og viser andre terrorgrupper, at det betaler sig at begå massakre og kidnappe børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd, holder Israel fast i at alle gidslerne (levende og døde) skal hjem nu. Israel vil stoppe operationen, hvis Hamas frigiver gidslerne. 

Israel vil ikke have Gaza, i 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza og gav kontrollen videre til Fatah, der kontrollerer de palæstinensiske myndigheder. Israel håbede på, at det ville bringe fred med sig. Hamas greb muligheden – først vandt de valget i 2006 og herefter begik de et blodigt kup mod Fatah. Hamas smed mennesker ud fra høje bygninger og tog den fulde kontrol over enklaven. Efter 18 års intens Hamas-terror, der kulminerede med 7. oktober-massakren mod Syd-Israel, har verdens eneste jødiske stat indset at Hamas skal fjernes fra magten og enklaven skal overdrages til kræfter, der ikke vil udslette Israel. 

Eli i bøn til sin bror der er ved at dø af sult: “Hold ud endnu en dag, endnu en time, endnu et minut. Vi venter på dig.” Gidslerne har sultet og tørstet i knap to år, imens ser verden passivt til. For få dage siden chokerede et Hamas-propaganda klip med døende Evyatar. Terroristerne filmede ham mens de tvang ham til at grave sin egen grav. Om Evyatar, der vurderes kun at veje 40 kg, sagde hans bror: – Vi kan ikke genkende ham, han ligner et Holocaust-offer og ligesom dem, tvinges han til at grave sin egen grav. Det er tydeligt, at hans krop er ved at lukke ned. Lægerne har sagt at han kun har få dage tilbage at leve i. Min bror og de andre gidsler har akut brug for nødhjælp, vitaminer og medicin, ellers kan vi ikke nå at redde dem. 

Der bor omkring 800.000 indbyggere i Gaza By. Mange er allerede flygtet fra området og Israel vil give de resterende indbyggere to måneder til at evakuere byen. Herefter vil IDF belejre området, eliminere Hamas-terroristerne og sørge for nødhjælp til indbyggerne uden for kampzonerne. Det skal tilføjes at Israel IKKE er forpligtet til at yde nødhjælp i Gaza. Alligevel gør Israel gør alt og mere til, for at redde civile liv. Husk det når DK-medier, politikere, NGO’er og andre danskere beskylder Israel for folkedrab!

Se klippet, hvor Netanyahu forklarer Gaza-planen til Fox News:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem