Klippet der chokerede verden, 24-årige Evyatar David blev kidnappet af Hamas på Nova Music Festival, under 7. oktober-massakren mod Israel. Efter knap 700 dages fangenskab under umenneskelige forhold, er Evyatar blevet forvandlet til et levende skelet. For få dage siden så verden passivt til mens terrorister tvang ham til at grave sin egen grav i en mørk underjordisk Hamas-tunnel i Gaza. Evyatar han næsten ikke stå på sine ben og mens han graver, siger han udmattet: “Jeg er ved at grave min egen grav. Tiden er ved at løbe ud for mig. Jeg er udmattet og har ikke spist i flere dage. Jeg har det rigtig svært og om få dage vil jeg ligge her i min grav.”
Der advares om et stærkt klip (du kan se det her – fra 9:25):
Sky News Australia, er et af de få internationale medier, der giver gidslerne og deres familier en stemme. Her fortæller Evyatars bror om den ubærlige smerte og frygten for at han aldrig kommer hjem igen.
Eli fortæller at han ikke kunne få sig selv til at se hele klippet med sin lillebror. Til Sky news Australia fortæller han blandt andet, hvordan terroristerne tvang Evyatar til at se sine med-gidsler blive frigivet tidligere på året.
Ligner et Holocaust-offer, Eli fortæller: – Det er så grusomt. Terroristerne torturerer og nedbryder min bror både fysisk og psykisk for at sprede deres kyniske propaganda. Vi kan ikke genkende ham, han ligner et Holocaust-offer og ligesom dem, tvinges han også til at grave sin egen grav. Hans stemme er svag og han kan næsten ikke bevæge sig – han er helt udmattet og det er tydeligt, at hans krop er ved at lukke ned. Lægerne har sagt at han kun har få dage tilbage at leve i. Min bror har akut brug for nødhjælp, vitaminer og medicin nu. De andre gidsler har også akut brug for hjælp og det skal være nu, ellers kan vi ikke nå at redde dem.
Mor er helt ødelagt, fortæller Eli og fortsætter: – Vores mor kunne ikke se klippet, det gør for ondt. Vores far kunne ikke lade være med at se klippet, han ville se med egne øjne, at Evyatar er i live. Vores mor græder hele tiden og vores far kan ikke sove. Vi er helt ødelagte.
Min bedste ven, Eli fortsætter: – Evyatar er så sød, det har han altid været. Han havde sparet sammen til at rejse verden rundt og havde allerede købt billetter til Thailand, da han blev kidnappet. Han drømmer om at blive musikproducer. Jeg håber at han stadig holder fast i drømmen – musik betyder alt for ham. Han er både min lillebror og min bedste ven, han lærte mig at blive en bedre søn for vores forældre. Det knuser mig at se ham og vores forældre lide. Vores hjerter er bristet og vi vil bare have ham hjem.
Hvor er det internationale samfund? Eli stiller spørgsmålet, der burde være på alles læber og fortsætter: – Hvorfor bliver Israel anklaget? Hvorfor stiller verden ikke krav til Hamas, der begik de ubeskrivelige forbrydelser mod min bror og Israel? Hvorfor kræver det internationale samfund ikke, at min bror og de andre gidsler bliver frigivet med det samme? Hvorfor kræver de ikke at Hamas stopper krigen mod Israel?
Hvor er nødhjælpen til gidslerne? Eli: – Se klippet af min bror, hvordan kan I forblive tavse? Alle gidslerne skal hjem nu! De kan ikke vente på, at verdenslederne tager sig sammen. I klippet får min bror overrakt en dåse bønner af en af terroristerne, det er hans ration for to dage. Se forskellen mellem min brors arm og terroristens arm. Min brors arm er skind og ben, mens terroristens arm er buttet. Det er tydeligt at terroristen ikke sulter, men det gør min bror og de andre gidsler! Gidslerne har sultet og tørstet i snart 700 dage – nok er nok. Vi vil have dem hjem nu.
Bruger sult som bevidst strategi, terroristerne bruger gidslernes sult og lidelse til at sprede deres perverse propaganda, siger Eli og fortsætter: – De misbruger gidslerne til deres sulte-eksperimenter og de er stolte over det. Alle verdenslederne burde råbe op og sige stop. De burde lægge maks pres på Hamas. Hamas skal straffes og frigive alle gidslerne nu.
Hold dig i live, du må ikke give op, siger Eli i bøn til sin elskede bror og fortsætter: – Evyatar, du må ikke give op! Husk alle dine drømme, husk alle de gange, hvor vi lyttede til musik, hvor vi sang og dansede sammen. Kom hjem til os. Jeg tror på at min bror manifesterer sit liv efter han bliver reddet, jeg ved at han drømmer om at komme hjem, kramme vores forældre, lytte til vores søsters hemmeligheder og spille musik igen som vi plejede at gøre før. Alle gidslerne skal holde ud, en dag, en time, et minut af gangen. Vi venter på jer!
Imens har Løkke Rasmussen meldt sig i koret af politikere, der er forfærdet over klippet med Evyatar, men hvad vil han gøre for at få ham og de andre gidsler hjem?
Hvad mener du at Danmark bør gøre for at få gidslerne hjem?
Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet
