Den 7. april blev Lucy Dee (48) og hendes døtre Rina (15) og Maia (20) dræbt i brutalt terrorangreb af palæstinensiske terrorister, mens de kørte i deres bil i Judæa og Samaria (Vestbredden).
Siden det forfærdelige terrorangreb som ramte familien Dee, der bor i den israelske bosættelse Efrat, har flere kommentatorer og andre forsøgt at legitimere terrorangrebet med påstanden om at israelske bosættere er legitime terrormål. Argumentet er at fordi de lever i en bosættelse, er de ikke civile.
Men dobbeltstandarden er direkte i modstrid med beskyttelsen til civile i international lov. Hvis samme dobbeltstandard blev brugt generelt, ville det legitimere menneskerettighedskrænkelser i hele verden – ikke kun mod israelske terrorofre, skriver Michael Starr i Jerusalem Post.
Det er ikke første gang støtterne af palæstinensisk terror har påstået at israelske bosættere ikke er civile, men nu har den absurde påstand alvor poppet op igen efter terrorangrebet som har ramt familien Dee og kostet moren og hendes to døtre livet.
«Det er ikke billeder af uskyldige civile. Det er et billede af militante kolonialister som udfører apartheid og etnisk udrensning», Tweetede iransk-amerikansk politisk kommentator Seyed Mohammad Marandi til sine 80.000 Twitter-følgere efter terrorangrebet.
Derudover delte han et fake billede af to piger i militæruniform og påstod at de var Dee-søstrene.
Sammenligner israelske bosættere med IS-krigere
På sociale medier har både mange anonyme og profiler med lidt færre følgere retfærdiggjort terrorangrebet med påstande at familien Dee er bosættere – ikke civile. Selv MIFF Norges kommentarfelt på Facebook, har flere forsvaret terrorangrebet som kostede Lucy, Rina og Maia livet.
Der er også dem som indirekte retfærdiggøre terrorangrebet og lægger både skyld og ansvar på terrorofrene. Eksempelvis har den britiske organisation Cage udtalt at leve i omstridte områder i sig selv, er en voldelig og farlig handling, så derfor er terrorangreb et naturligt resultat heraf.
Lucy, Rina og Maia havde dobbeltstatsborgerskab (israelsk & britisk). Familien lavede Aliyah til Israel for 20 år siden og flyttede på et tidspunkt til en bosættelse i Judæa og Samaria. Det sammenligner organisationen Cage med briter som har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat (IS).
«Vi hører om to søstre som blev dræbt, men hører intet om valget deres forældre tog ved at bringe dem i fare. Hvor tragisk det end er, når liv går tabt, traf familien valget vel vidende, hvor provokerende det ville være. Som nation græder vi ikke over «dumme» og «påvirkelige» skolepiger, der rejser til Syrien og bliver dræbt», skriver den britiske organisation Cage.
Civile skal beskyttes i væbnede konflikter
Reglerne omkring krig og international humanitær ret, er en del af folkeretten. Reglerne har til formål at begrænse de humanitære lidelser under væbnede konflikter. Reglerne sørger for at internationale standarter regulerer adfærden i krigstid og forhindre overgreb og grusomheder.
Et af hovedprincipperne i international humanitær ret er, at civile skal adskilles fra kombattanter, jf. Genève-konventionens artikel 48. Kun militære mål er tilladt. Ifølge artikel 50 er civile dem, der ikke er en del af militære grupper. I tvivlstilfælde skal det antages, at en person er civil.
Civilbefolkningens ret til beskyttelse står stærkt og er stort set uden forbehold. Uden den beskyttelse, ville spørgsmålet om beskyttelse være åbent for subjektive fortolkninger og standarder, der ville medførerdrab på civile uden hensyn, skriver Starr.
Den eneste måde du kan miste din beskyttelse som civil hvis du ikke er med i en terrorgruppe, er hvis du deltager aktivt i fjendtlighederne. Det er til debat, hvordan man definerer hvornår civile aktivt deltager i fjendtligheder. Der er dog bred enighed om, at det kræver, at man personligt deltager i voldshandlinger eller militære operationer.
Israelske bosættere er ikke legitime mål
Folkeretten er også tydelig omkring reglerne for hvad det kræver for at civile mister retten til at blive beskyttet som civile, hvis de er indirekte involveret i konflikten. Eksempelvis hvis de støtter krigshandlinger, laver forretninger med eller på anden måde drager fordel af handlinger fra en terrorgruppe.
Hvis en person eksempelvis sælger varer til soldater involveret i en væbnet konflikt, vil den pågældende ikke blive et legitimt mål. Det gælder også civile som lever i et omstridt eller besat område. Dvs. at civile i omstridte/besatte områder har samme krav på beskyttelse som alle andre civile, jf. international humanitær ret.
Hvis man først begynder at pille ved den internationalt vedtaget standard og tillod angreb på mennesker, man mener lever illegalt, vil det fører til grusomheder af uoverskuelige dimensioner i konflikter, skriver Starr.
Ulovlige og lovlige immigranter vil kunne blive udsat for vold af ekstremistiske organisationer og mennesker som bor i omstridte områder, vil kunne blive angrebet af militære styrker. Dvs. at beskyttelsen af civile vil være baseret på subjektive holdninger og ikke være en universel beskyttelse som gælder alle civile.
Mange palæstinensere ser alle israelere som bosættere – også dem som bor i Tel Aviv. En fravigelse fra en universel beskyttelse af civile ville således legitimere angreb mod alle israelere.
Palæstinenserne er forpligtet at undgå skade på civile
International humanitær lov slår fast at både statslige og ikke-statslige væbnede grupper er forpligtet til aktivt at undgå skade på civile. Det sker både ved at adskille civile fra kombattanter og ved at tage forholdsregler og handle forholdsmæssigt i henhold til Genève-konventionerne.
Når kommentatorer forsøger at placere skylden på terrorofferet, undergraver det ikke kun beskyttelsen, som civile burde have under international lov, det fratager også de væbnede gruppers forpligtelse til at overholde international humanitær lov.
Når gældende international lov tilsidesættes og væbnede grupper ikke stilles til ansvar for deres terror og vold, åbnes der op for endnu flere terrorangreb og krigsforbrydelser.
Rabbiner Leo Dee som mistede sin Lucy og deres to døtre Rina og Maia i terrorangrebet, understreger at vi ikke må miste evnen til at kunne skelne mellem godt og ondt: – Vi må aldrig acceptere legitimering af terror. Vi må aldrig give ofrene skylden for at de blev myrdet. Der er ingen moralsk ækvivalens mellem en terrorist og offeret. Terroristen er altid den onde, siger Dee om terrorangrebet.
International humanitær lovs beskyttelse af civile er meget vigtig for at begrænse vold mod civile i konflikter. Derfor er det også afgørende at forsvare den, når der er dem som forsøger at pille ved den. Uden den beskyttelse vil civile israelere blive udsat for flere målrettede terrorangreb og det vil så kimen til flere angreb mod civile i resten af verden, slutter Starr.
