Kibbutz Nir Oz blev hårdt ramt under 7. oktober-massakren mod Israel – solen skinner over hvad engang var et idylisk lille samfund. Nu er kibbutzen forvandlet til nedbrændte huse, biler, blodspor, babystole uden babyer, efterladt børnelegetøj fyldt med støv og familier i sorg – tiden er gået i stå i kibbutzen som ligger tæt på grænsen til Hamas-kontrolleret Gaza. Tidlig lørdag morgen den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Israelere kalder dagen for den sorte Shabbat. Den dag blev over 1200 israelske-jøder og israelske-arabere myrdet, voldtaget eller kidnappet til Gaza. Mordene er så bestialske at ord ikke kan beskrive dem. Mange blev voldtaget og udsat for bestialsk tortur før de blev myrdet. Massakren blev filmet af terroristerne og freelance journalister og delt på sociale medier – massakren er den værste mod jøder siden Holocaust. Israel er et land efterladt i chok, sorg og vrede.
Mindst 250 blev taget som gidsler til Gaza – baby Kfir er det yngste gidsel. I går fyldte han 1 år uden kram eller kage. I dag sidder mindst 136 gidsler fortsat fanget i Gaza. Ingen international organisation har besøgt dem. Det vides ikke om de er i live efter mere end 100 dage i fangeskab.
Soldater fylder kibbutzen hvor indbyggerne er væk – på vej til kibbutzen ses stor militær aktivitet. kampvogne krydser vejene, kamphelikoptere fylder himlen og soldater står vagt ved kontrolposter. Billedet her er et helt andet end i Tel Aviv. Her mærker du at krigen mod Hamas er tæt på.
Tæt på kibbutzen står en israelsk soldat vagt ved en vejspærring. Han spørger os hvor vi skal hen. Vi fortæller at vi er kommet fra Norge og vil interviewe en af indbyggerne.
Vores israelske kontakter havde fortalt at vi kunne rejse dertil, men soldaten fortæller at kibbutzen er lukket militært område. Derfor skulle Derfor skulle vi have en tilladelse fra Israels forsvarshær (IDF)
Mens vi taler med soldaten, hører vi en Apache-helikopter affyrer et missil mod terrormål i Gaza. Vi hører en kraftig eksplosion – krigen kommer tæt på.
Efter flere telefonsamtaler, bliver vi mødt af Boaz Zalmanowicz som giver os grønt lys til at besøge kibbutzen. Boaz mistede sin 86-årige far (Arie) under de mest tragiske omstændigheder. Arie var med til at grundlægge kibbutzen i 1955 og alle kendte ham i det lille samfund. Den 7. oktober blev Arie kidnappet af terroristerne til Gaza og dræbt.
Boaz fortæller: – Min far ringede til mig tidligt den morgen. Han fortalte at terrorister havde infiltreret kibbutzen. Det blev vores sidste samtale.
Truslen fra Gaza har altid været en del af hverdagen – kibbutzen ligger meget tæt på Hamas-enklaven, derfor har truslen altid været nærværende. Sikkerhedsmyndighederne har bedt kibbutzens landmænd om at høste om natten for at minimere risikoen for, at blive myrdet af terrorister og flere indbyggere er blevet dræbt af raketangreb fra Gaza.
I 2013 fandt man en terrortunnel som gik fra Gaza til kibbutzindgangen – under Gaza ligger et kæmpe netværk af terrortunneller. Hver tunnel koster flere milliarder at bygge og flere af dem går ind i Israel.
Ingen havde fantasi til at forudse 7. oktober-massakren og ifølge kilder blev massakren mod Israel planlagt siden 2014. I klip delt af terroristerne på sociale medier, kan man se dem løbe rundt i israelske kibbutzer og smafund med tunge våben mens de leder efter deres ofre. Mange massakre-ofre vågnede til lyden af skud og eksplosioner. Dem som kunne, forsøgte at gemme sig, men de fleste blev myrdet eller taget som gidsler til Gaza at tungt bevæbnede terrorister. Fangede terrorister har fortalt at de blev lovet 70.000 kr for hvert gidsel de tog. De tog også små børn som netop havde set deres forældre blive myrdet. Terroristerne plyndrede, brændte boliger og biler.
Massakren i kibbutz Nir Oz har også ramt danske-israelere hårdt – for dansk-israelske Rami gik verden i stå efter terroristerne myrdede hans mor. Dansk-israelske Itzik på 69 år blev såret under massakren og kidnappet til Gaza. Udenrigsminister Lars Løkke har fortalt at det ikke vides om han er i live.
Når en postkasse siger mere end tusind ord – kibbutzen mistede 46 ud af 400 indbyggere. Det yngste offer er 2-årige Omer. Han blev brændt i live sammen med sine søskende, sin mor og far – en hel familie blev reduceret til aske. Det eneste der er tilbage er familiens postkasse med 5 røde klistermærker, hvorpå der står myrdet. Mange ofre blev brændt ihjel og udsat for så bestialske overgreb, at de ikke kan identificeres. Derfor hjælper arkæologer med at identificere ofrene.
Det eneste der er tilbage af familien Siman Tov er deres postkasse med 5 røde klistermærker.
Boaz viser hvad der er tilbage af familiens hus: – De boede her, siger han mens han peger på det nedbrændte hjem.
Stanken hænger fortsat i luften – der er gået mere end 100 dage siden livet gik i stå i kibbutz Nir Oz. Vi kører forbi nedbrændte hjem og ser en udbrændt golfbil. Vi kan se at et ældre menneske med behov for hjælpemdiler boede her.
80-årige Carmela og 12-årige Noya – Carmela og hendes barnebarn havde et helt særligt forhold og Noya sov tit hos bedstemor. Noya var autist og stor Harry Potter fan. Først troede familien at de var blevet kidnappet til Gaza. Desværre blev deres jordiske rester fundet i løbet af oktober og familien blev efterladt i dyb sorg. Boaz tænker på Noya og fortæller: – Noya var en kæmpe Harry Potter fan, alle i kibbutzen kendte Noya og vi forsøgte at hjælpe hende så meget vi kunne – hun havde særlige behov.
Her blev 80-årige Carmela fundet dræbt sammen med sit 12-årige barnebarn Noya. (Foto: Bjarte Bjellås)
71 indbyggere blev kidnappet til Gaza – en af dem er baby Kfir, han har tilbragt en fjerdedel af sit liv i fangeskab. I går blev den mest triste 1-års fødselsdag i verden markeret uden Kfir. Lille Kfir blev kidnappet sammen med sin mor, far og 4-årige bror. Det vides ikke om familien er i live.
– Vores far fik ikke livsnødvendig medicin eller mad i Gaza. Primo december 2023 fik vi besked om at han var død. Hamas delte et billede af vores døde far på Telegram. Han så bleg ud og lå delvist dækket af et lagen. Vi kunne se med det samme at vores far var død, fortæller Boaz til MIFF.
To børn og fem børnebørn efterladt i sorg, Boaz fortæller: – Det er så hårdt for os at vi ikke var der, da han udåndede. I den jødiske tro er døden den allersværeste fase i livet. Derfor er det afgørende for den døende, at være omgivet af familie og venner mens livet ebber ud. Vores far havde os ikke ved sin side – han døde alene uden at vi kunne kramme ham, holde ham i hånden og fortælle ham, hvor højt vi elsker ham.
Boaz tilføjer at hans far var gammel og burde have haft lov til at forlade denne verden af naturlige årsager – ikke fanget alene under umenneskelige vilkår i en underjordisk terrortunnel i Gaza. Derfor gør det ekstra ondt på familien at Arie endte sine dage på den måde.
– Vi fik ikke sagt farvel, fortæller Boaz og fortsætter: – Det gør så ondt at vi ikke var der for ham i hans sidste timer og ikke fik sagt et sidste farvel til ham.
Kibbutz Nir Oz er en skygge af sig selv – Boaz flyttede fra kibbutzen for flere år siden. Nu er han tilbage for at hjælpe med genopbygningen, som vil tage lang tid. Intet er blevet rørt siden massakren. De udbrændte og forladt hjem står tilbage som stille monumenter over ofrenes skrig af smerte og frygt mens de blev slagtet af terroristerne. Også kibbutzens dyr og planter blev forladt da terroristerne slog til. Malkeholdet blev myrdet og frivillige fra hele landet strømmede til for at redde køerne og holde lidt liv i det forladte samfund. Planter og træer bliver vandet mens de venter på at kibbutzen måske vil vende tilbage til en eller anden normalitet? Boaz fortæller at han tvivler på kibbutz Nir Oz nogensinde bliver det den var før 7. oktober 2023. Over 70% af ejendommene blev ødelagt under massakren.
Boaz husker tilbage på det der var: – Vi havde et fantastisk miljø, selv om vi levede med terror- og rakettruslen. Vi havde en lille oase som er skøn for børn at vokse op i. Nu tvivler jeg på at vi kan vende tilbage til det vi var før 7. oktober. Kibbutzen er blevet et mindesmærke på alt det som gør ondt.
Vi har mistet alt for mange vi holder af her.
Nye grave graves på kibbutzens gravplads, alle grave har samme dødsdag – 7. oktober 2023. På billedet ses et gravsted for 54-årige Tal, han blev myrdet under massakren få uger før sin fødselsdag. (Foto: Bjarte Bjellås).
Boaz sluttede vores besøg med at vise os deres gravplads, hvor flere nye grave med datoen 7. oktober 2023 kommer til. Det er surrealistisk at høre fuglene synge mens vi kan se Gaza i baggrunden.
Nu er det virkelig tydeligt hvor tæt kibbutzen ligger på Gaza – det var her terroristerne stormede ind, plyndrede, myrdede, voldtog og brændte alt på deres vej.
Venter på at få far hjem – der er allerede blevet gravet flere grave for de massakre-ofre man ved blev dræbt i Gaza. Ingen ved om de vil komme hjem og blive begravet. Boaz venter stadig på at kunne begrave sin far i den jord og på det sted som han elskede så højt. Boaz tilføjer: – her er min mors grav. Hun døde for mange år siden. Nu venter vi på at få far hjem sp han kan ligge ved siden af sin kone.
Ultimo november 22023 blev flere af kibbutzens ældre kvinder frigivet fra Gaza mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb. Kanp 30 af kibbutzens indbyggere sidder fortsat fanget. Boaz fortæller at mange af gidslerne ældre i 80’erne med dårligt helbred. Boaz håber de kan nå at redde dem inden det er for sent: – Vi vil ikke miste flere fra vores kibbutz, slutter Boaz.
