Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Yderligere 11 gidsler blev frigivet fra Gaza

I aftes blev yderligere 11 gidsler (9 børn og to mødre), frigivet fra deres fangeskab i Gaza.
I aftes kom 9 børn og to mødre hjem. Tilbage i Gaza sidder flere børn og voksne fortsat fanget. #BringThemAllHomeNow

I løbet af weekenden og mandag aften er grupper af israelske- og udenlandske statsborgere blevet frigivet fra Gaza, hvor de sad fanget som gidsler siden 7. oktober massakren mod Israel.

7. oktober-massakren mod Israel har kostet mindst 1,200 livet, over 9,000 sårede, grove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder, utallige savnede, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 10,000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.

I aftes blev yderligere 11 gidsler (9 børn og 2 voksne), frigivet efter 52 dages fangeskab i Gaza.

Sharon blev figivet sammen med sine 3-årige tvillinger Emma og Yuli, men tvillingernes far sidder stadig fanget i Gaza. 10-årige Yuva og 18-årige Mika blev frigivet sammen med deres mor Karin. Derudover blev 12-årige Erez, 16-årige Sahar, 12-årige Yagil, 16-årige Or og 16-årige Eitan frigivet.

Alle gidslerne kommer fra kibbutz Nir Oz som blev hårdt ramt under 7. oktober-massakren – over 100 indbyggere blev brutalt myrdet i kibbutzen. Siden masskren er der kommet hjerteskærende historier om hvad indbyggerne blev udsat for – en bedstemor blev tortureret og myrdet i sit hjem mens terroristerne Live-streamede det fra hendes telefon og lagde det op på hendes Facebook-væg, hvor hendes barnebarn så klippet. Dansk-israelske Rami Thomsens mor blev trukket ud af sit beskyttelsesrum og skudt på klos hold af terroristerne. Dansk-israelske Itzik på 69 blev såret og kidnappet fra kibbutzen, udenrigsministeren har meddelt at der er fortsat ikke kommet livstegn fra Itzik. Kibbutzens malkehold blev også myrdet, tilbage i stalden stod køer og kalve forladt, derfor trodsede et hold af frivillige faren for flere terrorangreb og raketangreb for at redde køerne.

I Gaza sidder også flere israelske-arabere fanget. Blandt dem 16-årige Aisha – 7. oktober massakren ramte alle israelere, også israelske minoriteter, fx beduinerne i Negev.

Siden fredag er 51 israelske gidsler blev frigivet fra deres fangeskab hos Hamas – 50 af gidslerne er børn og kvinder. I Gaza er 9 børn fortsat fanget, blandt dem er baby Kfir på 10 måneder. Ifølge seneste meldinger er lille Kfir, hans søskende og forældre blevet overført til en anden terrorgruppe i Hamas-kontrolleret Gaza. Derudover sidder 160 gidsler fortsat fanget i enklaven.

Ingen ved hvordan gidslerne har det og nu begynder kritiken fra gidslernes familier mod Røde kors at komme frem. 84-årige Elma blev frigivet fra Gaza og indlagt i alvorlig tilstand i Israel. Nu står hendes familie frem og fortæller at Røde Kors svigtede deres mor og nægtede at hjælpe med at overføre medicin til hende som familien havde afleveret hos dem.

Tidligere på måneden fortalte en fortvivlet mor til DR om sin søn og sjæleven, der var blevet kidnappet. Verdens tavshed, havde fået hende til at nå frem til den smertefulde erkendelse, at Israel kun kan stole på sig selv.

Via mægling var Israel og terrorgruppen Hamas nået til enighed om en aftale om at Hamas skulle frigive 50 gidsler og Israel gik med til 4 dages våbenhvile og løsladelse af 150 palæstinensiske kvinder og mindreårige dømt for terror og afsoner i fængsel. Blandt de løsladte terrorister er Israa Jaabis. I 2015 blev hun stoppet ved en kontrol på vej til Jerusalem. I kontrollen råbte hun «Allahu Akbar» før hendes eksploderede. Jaabis og politimanden Moshe Chen blev alvorlig såret ved eksplosionen. Terroristen blev alvorlig brændt ved terrorangrebet og har fået udført plastikkirurgi betalt af de israelske skatteydere mens hun sad i fængsel. I 2022 fik hun afslag på gratis «nosejob» efter protester fra hendes terroroffer, der blev alvorlig såret ved terrorangrebet.

Nu lader det til at Israel og terrorgruppen er blevet enige om at udvide våbenhvilen med to dage. Det forventes at yderligere 20 israelske gidsler vil blive frigivet mod at Israel løslader yderligere 60 palæstinensiske terrorister som afsoner i fængsel.

Ingen af de løsladte terrorister er dømt for mord, men de står bag alvorlige terrorangreb.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem