Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Har PA-præsident Abbas opfordret til terrorbølgen mod Israel?

De palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas. (Skærmdump: Palestinian Media Watch)
Hver gang de palæstinensiske myndigheders præsident opfordrer til at "eskalere den fredelige, folkelige modstand", koster det israelske liv i terrorangreb.

MIFF har skrevet utallige artikler om, hvordan de palæstinensiske myndigheder (PA) og Fatah-bevægelsen, der kontrollerer PA, opildner til- og støtter terror mod Israel. Alt det sker samtidig med Danmark, EU, USA og andre internationale donorlande ser PA og Fatah som moderate kræfter. Dvs at misbruget af skatteydernes penge fortsætter med at finansiere terrorkrigen mod Israel.

Da 14 israelere blev dræbt i det, der senere blev kendt som “Kniv-Intifadaen” (2015-2016) – terrorbølgen, der kostede 40 israelere livet, afslørede Palestinian Media Watch (PMW), at PA-præsident Abbas havde beskrevet terrorbølgen som “fredelig folkelig opstand”, skriver PMW.

Nu opfordrer Abbas palæstinenserne til at “eskalerere den fredelige folkelige modstand.” dvs. mere terror mod Israel.

“Præsidenten [Mahmoud Abbas] udtrykte sin værdsættelse af heltene i den folkelige modstand for deres aktiviteter, resultaterne af deres kamp mod de israelske besættelsesmyndigheder og deres succes med at fjerne flere kolonialistiske udposter. Abbas understregede vigtigheden af at eskalere den fredelige folkelige modstand i forsvaret af vores folk og vores land.” [PA’s dagblad Al-Hayat Al-Jadida, 7. august 2023]

PMW har dokumenteret, at Abbas’ Fatah-bevægelse (Fatah kontrollerer PA) gør alt, hvad den kan, for at profilere sig som bevægelsen, der står i spidsen for terrorbølgen mod Israel. Fatah har eksempelvis pralet med, at de frem til april 2023, havde ledet 2.750 terrorangreb mod Israel, modsat eksempelvis de iransk-støttede terrorgrupper Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), som Fatah påstod ikke var gået i front i terrorkrigen mod Israel.

Siden Abbas’ opfordring til “eskalering”, har palæstinensisk terror kostet fire israelere livet, inkl. en far og hans søn, der blev skudt på klos hold i lørdags efter terroristen havde sikret sig at de var jøder, og en mor til tre, der blev dræbt for øjnene af sin12-årige datter i mandags.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem