Som MIFF skrev i går, har de palæstinensiske myndigheders (PA) premierminister, Mohammad Shtayyeh meddelt PA-præsident Mahmoud Abbas, at han trækker sig fra sin stilling.
Siden Oslo-aftalerne (primo 1990’erne), har PA haft kontrollen i de palæstinensiske selvstyreområder i Område A & B i Judæa og Samaria (Vestbredden), mens Israel har den fulde kontrol over Område C, hvor de lovlige israelske bosættelser også ligger.
Fatah er regeringspartiet som kontrollerer PA. Både PA og Fatah har i årtier hyldet terrorangreb mod Israel. MIFF har gravet i Folketingets arkiv og fundet utallige eksempler på hvordan danske PA-bistand er blevet misbrugt.
Jotam Confino, der er BT’s nye mellemøstkorrespondent, kommer her med sin analyse af den nye politiske situation:
»Det man skal bide mærke i her, er, at palæstinenserne forsøger at samle sig. Man vil have et nyt lederskab, der favner bredere end Fatah, som vil kunne repræsentere både befolkningen i Vestbredden, men også i Gaza,«
PA har i årevis været meget upopulær i sin befolkning, ultimo 2023 viste en meningsmåling, at 88% af de adspurgte palæstinensere vil have præsident Mahmoud Abbas træder tilbage.
Især USA vil have at palæstinenserne får èn samlet regering som vil kunne overtage kontrollen, hvis Hamas elimineres i Gaza (siden 2007 har palæstinenserne de facto været splittet i to efter terrorgruppen Hamas begik et blodigt kup mod Fatah i Gaza og tog kontrollen fra dem).
USA tager ikke højde for bred Hamas-støtte i befolkningen, Confino tilføjer: »En bredere funderet palæstinensisk regering vil skulle favne den del af befolkningen, der støtter Hamas. Hamas nyder ifølge meningsmålingerne stadig stor opbakning blandt palæstinenserne,«
Gennemsyret af korruption, Confino tilføjer: »USA vil ligeledes have det palæstinensiske selvstyre til at reformere sig selv. Hvis de skal overtage lederskabet i en fremtidig palæstinensisk stat, skal den palæstinensiske regering for eksempel tage hånd om den korruption, som Fatah er gennemsyret af,«
Seneste fra @btdk : »En bredere funderet palæstinensisk regering vil skulle favne den del af befolkningen, der støtter Hamas. Hamas nyder ifølge meningsmålingerne stadig stor opbakning blandt palæstinenserne,« siger Jotam Confino. https://t.co/JoTIuDVhyk
— Jotam Confino (@mrconfino) February 27, 2024