Vælgerne har stemt og valget er afgjort – du kan se valgresultatet her. Socialdemokratiet (S) fik 48 mandater, hvilket er en fremgang på ét mandat. Venstre fik 43 mandater – det er en fremgang på 9 mandater.
Af de nye partier som stillede op til folketingsvalget er det kun Nye Borgelige som kom over spærregrænsen med 4 mandater.
Enhedslisten mistede ét mandat
Flere af partierne i rød blok har en meget Israel-kritisk politik – nogle af dem giver grund til bekymring. Alligevel er der også grund til at glæde sig over at Folketingets måske mest Israel-fjendtlige parti, Enhedslisten oplevede tilbagegang.
MIFF har skrevet flere artikler om hvordan EL misbruger deres politiske platform til at dæmonisere Israel og skabe en meget hadsk stemning omkring den jødiske stat og det jødiske folk. Det er selvsagt et stort problem – derfor vil MIFF fortsætte med at være vagthund i forhold til partier som EL.
Nedenstående links til MIFFs artikler om EL taler deres tydelige sprog: EL har tilsyneladende ikke noget moralsk kompas når det gælder spredning af løgne om Israel.
MIFFs artikler om EL har afsløret partiets dybe had til Israel. I 2018 kaldte MIFF til aktion mod Christian Juhl (EL), efter hans modbydelige indlæg i Sjællandske. I indlægget sammenlignede Juhl Israel med slyngelstater og kaldte Israels reaktion mod de voldelige optøjer i Gaza ved grænsehegnet for brutal. Indlægget var præget af løgne og misinformation om Israel. Læs også kommentator Ole Groths kommentarer til Juhls indlæg her og MIFFs opdatering på sagen her.
I 2019 har MIFF udgivet en del artikler om ELs “effektive” aktioner mod Israel: Partiets Miljø-og Teknikborgmester, Ninna Hedegar Olsen overrakte hæderspris til BDS folk på Københavns Rådhus. MIFF gjorde desuden opmærksom på den pro-palæstinensiske propaganda som lå bag hædersprisen. Ligesom MIFF også pegede på, at Ulrik Kohl (EL) som er medlem af Miljø- og Teknikudvalget på Københavns Rådhus både stod bag hædersprisen og er tidligere terrordømt.
EL samarbejder også med andre venstrefløjspartier om at sprede partiets anti-israelske politik i forsøget på at lægge et politisk pres. EL forsøgte eksempelvis i samarbejde med Alternativet (ALT), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (RV) at lægge pres på daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen fra Liberal Alliance (LA). Danmark var blevet medlem af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) og udenrigsministeren ønskede at indføre reformer for at ændre på det skæve fokus på Israel. Du kan også læse Israels ambassadør, Benny Dagans kommentarerer på sagen her.
Venstrefløjspartierne samarbejder også om at sprede anti-israelsk propaganda ved at holde offentlige møder. Den 17. maj 2018 markerede EL, SF og Socialistisk Ungdomsfront (SUF) Israels 70 års fødselsdag med arrangement arrangeret i samarbejde med EL, SF og S i Holbæk Kommune på Holbæk Bibliotek. Ved mødet blev der blandt andet brugt løgnkort hvor Israel blev fremstillet som en ekspanderende stat som stjæler land fra palæstinenserne. Der blev også opfordret til boykot af israelske vare og en her- og nu anderkendelse af Palæstina.
Som om ovennævnte eksempler ikke var slemme nok – skrev MIFF for nyligt om Pernille Skipper (EL), Mogens Lykketoft (S) og Caroline Magdalene Maier (ALT) som deltog ved europæiske palæstinensere konferencen i Brøndby Hallen. Ved konferencen blev palæstinensernes ret til at vende tilbage til Israel defineret som værende hellig. MIFF gik i aktion og opfordrede alle MIFFere og Israel-venner til at sende deres protest til (S) over Lykketofts deltagelse – læs MIFFs opfordring her. Læs publikums reaktion på Lykketofts udsagn om at han trods alt støtter Israels eksistensret her. Læs kommentator Ole Groths åbne brev til Mogens Lykketoft her og læs Dansk-Israelsk Forening (DIF) og Fælleskomiteen for Israels brev til EL her. Du kan se eller gense chok-filmen fra konferencen, hvor tusindvis af deltagere blev opmuntret til at drømme om, at alle israelere skal dø – du kan se filmen her. Du kan også læse de reaktioner MIFF fik på Facebook over filmen her.
EL lægger absolut ikke skjul på partiets anti-israelske politik. Som det eneste politiske parti i folketinget, har EL et Palæstina Udvalg. Derudover er partiet også besat af tanken om at fremme boykot af Israel – læs MIFFs artikel her. Læs også, hvordan EL medvirker til at fastholde palæstinenserne i en offerrolle ved at insistere på at 5-6 millioner palæstinensere skal have ret til at vende tilbage til Israel her.
MIFF håber den fremtidige regering ikke vil være lydhør overfor ELs pres for at dæmonisere Israel eller en her- og nu anerkendelse af Palæstina som stat.
MIFF vil endnu engang understrege hvor vigtigt det er at alle Israel-venner støtter op om Israels sag – det jødiske folk har hårdt brug for vores opbakning!
Bliv medlem af MIFF NU!